OKAY! Overskriften hedder noget med buckets og dem var der nok af..
Vi startede dog stille og roligt ud med at ankomme til denne rimelig store oe den. 9. juni! Nu er vi blevet skaaret ned til 5 personer, Vega og Julie valgte nemlig at tage til Koh Samui i stedet, saa nu er det Cecilie, Meja, Poul Ejner, Emil og jeg paa tur.. Vi moedte dog os Lisbeth igen paa denne oe!
Her fandt vi os hurtigt til rette i og med at der var strand, fester hver aften og tusindvis af cafeer der viste "Venner" doegnet rundt.. :) What more do you want..
Saa vi lagde ud med at gaa til poolparty, hvilet faktisk bare vil sige at vi kom til at drikke for mange buckets og saa sprang vi i poolen med toej paa.. Tja, det var da meget underholdende.. Til dem der ikke ved hvad buckets er, saa viljeg beskrive det som spande fyldt til toppen med alkohol.. Og reglen hedder at man aldrig deler en bucket med sig selv, for saa er det at det gaar galt.. Regler er til for at blive brudt! :)
Efter en dag paa stranden med to danske piger som vi havde moedt paa Koh Tao, var vi nogen(som i mig) der foelte sig en smule forbraendt.. Ser i, der var meget overskyet og saa taenker man ikke saa meget paa solcreme, for jeg skulle jo kun lige ud og bade og saa ikke mere.. Men saa var det at vi kom til at ligge paa stranden og spille Canasta, og naar vi foerst er igang med det, saa er det svaert at stoppe, saa da jeg kom hjem var jeg roed som en kogt reje.. Det maatte jo komme..
Naa men det kurerede vi senere.. Nu var vi jo nemlig naaet til den daghvor VM blev skudt i gang, hvilket betoed oel og storskaerm.. Og hvor er det bedste at haenge ud paa Koh Phangang: "SAME SAME!" Dette er en bar/restuarant, somto danske piger ejer, her kan manfaa rugbroed med varmleverpostej, aeggemadder og frikedelle madder, dansk herregaardsboef og gajol shots.. Det blev hurtigt et samlingssted.. Pigerne som har stedet er utrolig flinke og de har os et par danskefyre til at arbejde der, saa vi fik hurtigt sat gang i en fest med dem.. I og med der ikke var andre, fordi stroemmen gik hvert 5. min. Da fodboldkampen var slut, blev vi praesenteret for "Dannys Tombola", som gaar ud paa at vi traekke en lodseddel og den der faar det hoejste nummer gir en omgang oel eller buckets, medmindre man traekker nr. 200, saa gir baren.. Den maatte vi jo vaere med paa, vi spillede vist en 6-7 gange, saa kan i selv regne ud hvilken aften det blev.. Ikke mindre end 11 buckets kunne vi taelle, masser af shots og oel og en ordenligt fest var igang.. Koh Phangang er virkelig en party oe og naar nu vi ikke var her til FullMoon party maatte vi jo proeve at faa det bedste ud af det alligevel.. Jeg synes vi gjorde det godt, men vi var godt nok os traette og besluttede at de sidste par dage skulle vaere alkohol fri.. :)
Den. 13 skulle vi sige farvel til Poul Ejner og Maja, og saa var der 3 tilbage.. Hjemkomsten kommer naermere og naermere..
Om aftenen den. 13 tog Cecilie, Emil og jeg saa til Bangkok med natbus,denne gang soergede vi for at faa vores ting med os i bussen, saa intet blev bestjaalet.. Tidligt om morgenen var vi saa i Bangkok og satte os i en taxa i 1,5 time for at komme 15 km.. Ret nederen naar man allerede har siddet i en bus en hel nat og bare gerne vil frem til et guesthouse. Men saadan er Bangkoks trafik og det er paa en maade meget morsomt, det er sindsygt at siddeog se paa hvor mange biler der faktisk er og hvor meget kaos det kan lave.. Naa men endelig kom vi frem og vi bor i naerheden af Khao San Road, her foeler vi os meget tilpas, har faaet et fint guesthouse at bo paa, og vi er i gaaafstand til alle de store sevaerdigheder..
Da vi lige havde faaet lidt morgenmad, besluttet vi os for at tage chancen og proeve at se om vi ikke kunne naa at se Royal Palace, men middagshedenvar for slem, saa det blev til en shoppe dag i stedet.. Om aftenen moedtes vi med Vega og Julie som os var i Bangkok inden de skulle flyve hjem den. 15, saa hvad skulle vi mon lave.. Naa ja, vi skulle se Danmark-Holland paa en bar paa Khao San Road, det kan godt anbefales, der var go stemning, dog med lidt for mange hollaendere.. Og desvaerre faldt resultatet os ud til deres fordel.. Naa ja, de fleste af jer kender min holdning til dansk fodbold, saa det kom jo ikke som nogen overraskelse at de tabte..
Dagen efter tog vi paa enorm sightseeing dag, vi var rundt og se Royal Palace, det er stort og flot og meget imponerende, saa saa vi nogle andre beroemte templer i naerheden og en kaempe liggende Buddha, 54 meter lang.. Den var okay stor.. Bangkok har mange flotte templer at byde paa og det var generelt bare en dejlig dag, den er virkelig en fed by, er meget glad for den og foeler mig ret godt tilpas her.. :)
Resten af dagene i Bangkok blev brugt paa at gaa lidt i biffen(2 gange paa 2 dage), shoppe i sotrcentre og paa markeder, var inde og se China town, spise paa gadekoekken, sejle paa floden (fungerede som taxa, bare meget billigere) og spise god thaimad..
Og saa havde vi os lige den sjoveste eftermiddag forleden.. Emil er bokser derhjemme og da han saa fik tilbuddet om at proeve thai boksning, kunne han jo ikke sige nej, og jeg maatte paent ledsagde, for dette skulle jo dokumenteres.. Og det blev det..
Det er det sjoveste jeg laenge har vaeret med til, for det foerste at se en man kender i en helt anden rolle, for det andet at opleve atmosfaeren og for det tredje at blive hevet med ind i den her verden af thaiboksning.. Det var saa interessant..
Han var igennem en traenings session paa 2 timer med alt hvad detil hoerer og jeg snappede hvert et oejeblik med Bjarne..(tjek de sjove billeder paa facebook) Det jeg os fik med var at vaere sammen med lokale thai folk en hel eftermiddag og dermed blev jeg en del af deres lille samfund, det var fedt at man bare bliver accepteret og saa gaar de og pjatter med en osv. det var kanon at opleve..
Ellers har den bare staaet paa den sidste shopping, og saa har vi suget de sidste idtryk ud af denne fantastiske storby.. Igaar maatte vi sige farvel til Cecilie og LIsbeth, de maa snart vaere hjemme og saa var der 2.. Emil og jeg sidder nu paa vores guesthouse og venter paa at klokken bliver 21.00 i aften, for saa er vi paa vej mod lufthavnen hvor der venter os lidt ventetid og saa en meget stor flyver der forhhabenlig flyver os stille og roligt hjem uden nogen problemer..
Vi har snakket meget om det underlige faktum at 4 maaneders rejse pludselig er overstaaet, det er en underlige fornemmelse.. Jeg foler mig klar til at tage hjem, men paa den anden side oensker jeg mig os tilbage til den. 18. feb, hvor jeg tog afsted.. Det er lidt en blandet foelelse, men det bedste bliver at komme hjem og se alle jer jeg har savnet igen.. For mig blir det os spaendede at se hvor meget man kan holde kontakten med dem man var afsted med, for vi er naaet til det punkt hvor vi afslutter hinandens saetninger og ved praecis hvad de andre taenker, jeg har i de sidste 4 maaneder ikke vaeret alene mere end 3 timer(en dag paa Koh Tao), det er rimelig syret naar man taenker over det.. Og det bliver rimelig syret for mig at komme hjem og skulle sove alene, vaere alene, gaa paa toilettet uden at der er nogen lige udenfor, at spise alene, at vaere alene med sine tanker.. Det blir haardt for mig tror jeg. For hvis der er noget jeg har fundet ud af med mig selv, saa er det at jeg elsker at vaere sammen med mange mennesker hele tiden.. Jeg har ikke paa noget tidspunkt haft lyst til at vaere alene paa den her tur, jeg har det bedst naar der er folk omkring mig, isaer naar der er mange.. Saa det har vaeret den helt perfekte tur for mig, har nydt hvert sekund...
Men nu er det slut og en ny tid begynder for mig derhjemme, det glaeder jeg mig vildt til, selvom jeg i smug gaar og planlaegger min naeste rejse.. :)
Tak fordi i har fulgt med, haaber i har nydt det ligesaa meget som jeg har nydt at skrive om mine oplevelser..
VI SES DERHJEMME!!!!!!
torsdag den 17. juni 2010
tirsdag den 8. juni 2010
Hello Thailand...
On our own!
Og saa sad vi der i en minibus paa vej til en nationalpark og frydede os over at vi allerede havde formaaet at arrangere noget selv.. Dejligt at vi var "The fellowship of the 9", for saa var det squ ok billigt at tage sin egen minibus, nu naar vi vidste at vi skulle rimelig langt.. Vi tog den hele vejen fra Koh Samet, forbi Bangkok(naaede os lige at blive nervoese da vores chaffoer koerte meget taet paa indre by) og videre til Kao Yai nationalpark, som ligger nordoest fra Bangkok.. Her havde vi bestilt vaerelser paa et lille guesthouse ved verdens soedeste mennesker, de tog meget kaerligt imod os og vi tanekte alle at hotelmutter blev vores mor de naeste par dage, for hun var helt fantastisk.. MEN, saa skete det at Anders, som havde vaeret ret saa skidt hele dagem, fik det meget meget daarligt, og Anders er ikke ligefrem typen der siger hvis han har det daarligt, foer han har det MEGET daarligt, saa da vi fandt ud af at han var ude paa et kaempe sidespor, saa blev der tilkaldt ambulance med det samme, den kom saa bare ikke, saa de soede bestyrere paa guest houset koerte Anders(med Julie og Emil) til et hospital i Bangkok. Mu har jeg rejst med Anders rimelig laenge og han er saa absolut ikke den svage type, saa da jeg saa ham ligge og ikke kunne maerke arme og fingre gav det altsaa et kaempe gys i mig, det var ikke sjovt at se ham saaledes. De laa hele natten paa hospitalet og vi var i nogenlunde telefonisk kontakt med dem det meste af natten, hvor tilstanden ikke blev bedre, men heller ikke vaerre, heldigvis. Om morgenen, efter meget lidt soev, da vi kom op havde hotel mutter allerede vaeret i kontakt med hospitalet flere gange og vi snakkede os med dem. Intet nyt. Saa vi blev enige om at vi lige saa godt kunne proeve at faa noget ud af dagen, paa trods af at vores tanker laa et andet sted. Saa vi var 6 piger der tog ud paa flagermusse togt vil jeg kalde det. Vi var med en fantastisk guide ude og se grotter hvor vi saa tusindvis af flagermus, der floej lige hen over hovedet paa os.. Det kom der vidunderlige close-ups ud af(med Bjarne) og vi fandt ogsaa de sjoveste edderkoppe lignende dyr og holdte dem, vi fik rigtig meget ud af den tur, bagefter tog vi ud til en stor grotte, hvor man i solnedgangen kunne se millioner af flagermus flyve ud af et lille bitte hul.. Og der var virkelig millioner, det var helt utroligt.. (Tjek billeder paa facebook).
Og til vores store og glaedelige overraskelse, fik vi at vide, da vi kom hjem, at Anders var paa vej tilbage og de havde fundet ud af at det var en slem maveinfektion, gudskelov at det var ovre.. Det var 2 meget ubehagelige doegn for alle. Saa hjem igen med Anders og saa var der ro paa! Dagen efter stod den paa trekking i junglen og forhaabenlig se en masse dyr, men det kom vi ikke til, ikke meget andet end skorpioner, store edderkopper, tusindvis af igler og aber.. Saa en ret skuffende dag.
Kanchanaburi:
Saa tog vi endnu en minibus og kom frem til denne dejlige by nordvest fra Bangkok. det var en meget stille by, generelt kan man godt maerke at det ikke er turist saeson laengere, der er ikke saa mange mennesker rundt omkring. Her var der mest store, tykke vestlige maend med smaa, petite thai damer, noget vi lukkede vores oejne for.. Der var lidt af hvert at se, blandt andet en kirkegaard fra 2WW, her laa der faktisk to danskere.. Der var ogsaa en japansk bro der var meget speciel, der var et lille vandfald og nogle andre smaating man kunne kigge paa.. Men mest af alt slappede vi bare af, vi vidste at tiden naermede sig hvor vi skulle sige farvel til Anders og Marianne, 2 som jeg har rejst med siden feb. saa vi gik og forberedte os lidt paa denne forestaende afsked. En dag valgte vi at koere op til et mediatations center hvor vi troede vi kunne overnatte og proeve at meditere og leve os helt ind i denne verden som munkene og nonnerne lever, men vi var blevet fejlinformeret af Lonely Planet, saa det blev ikke til noget, de var dog rigtig soede derude og ville faktisk boeje deres regler for os, men vi ville ikke overtraede deres graenser, saa pludselig stod vi midt paa boehlandet og vi var langt fra noget der mindede om bil, bus eller tog.. Vi var faktisk klar paa at skulle sove under aaben himmel, for det var ved at blive moerkt, men men men, som det skal vise sig at vaere paa hele vores tur, saa er vi aldrig i problemer mere end en halv time, foer nogle soede thailaendere kommer os til undsaetning. og det var os tilfaeldet her, for pludselig kommer der to store universitets busser der skal hente en kaempe flok studerende, og de tager da gerne os med.. Saa vi fik lige et 2 timers lift - gratis - tilbage til kanchanaburi.. Saa her var vi paa vores sidste aften med Anders og Marianne og den fik da ikke for lidt ude i byen, paa trods af udgangsforbudet som var overalt i nord Thailand paa dette tidspunkt. Og saa kom morgenen efter, det blev en meget taarevaedet afsked, det blir meget maerkeligt at undvaere specielt Anders.. Men det maatte jo ske.. Saa bye bye med dem, de skulle til Kina og saa tog vi videre. Now there were 7!
Sanganaburi(okay har ikke helt styr paa hvordan det staves, men det ligger mere nordpaa og er en bette by):
Her tog vi saa den lokale bus op, ikke mere minibus, ikke mere luksus havde vi besluttet, til dette meget oede sted, hvor der absolut intet var at lave, saa det var det vi gjorde i 2 dage, videre nedad til Tongphaphoum, som derimod var en meget hyggelig by, aergeligt at vi kunhavde en dag her.. Vi har ikke rigtig lavet noget speceielt i disse tto byer, saa jeg hopper let og elegant videre..
Bangkok:
Tog en tidlig morgenbus til sotrbyen, og her blev vi moedt at dejlig kaos, det vil sige, kaos man let kan haandtere, saa det gjorde vi og kom ind til Khao San Road, ogsaa kaldet backpacker street.. Her var det foerste vi stoedte ind i tonsvis af shopping muligheder, saa hvad tror i vi gjorde(6 piger, 1 dreng).. JA vi shoppede og vi shoppede meget.. Og noed bare den dejlige by, der var saa meget gang i den overalt man gik og der var intet at spore fra de oproerske dage.. Grunden til at vi faktisk tog til Bangkok, var fordi vi var 5 der skulle have udvidet vores visum, hvilket vi self ikke troede var noget probelem.. Men vi tog fejl.. Saa da vi tog ind paa immigrationscenteret og fandt ud af at vi kun kunne faa 7 dages forlaenget visum, maatte vi lave andre planer.. Dvs at vores videre rejseplan skulle aendres og vi skulle finde en nem maade hvorpaa vi kunne faa nye 15 dages visum... det goer man nemmest ved at krydse en graense og saa gaa tilbage igen.. ja tak, men hvilken graense vaelger man saa.. Burma(helt klart det vi helst ville, laa taettest paa og taenk sig at kunne sige at man havde vaeret i Burma), Malaysia(for langt vaek) eller CAmbodja.. Efter meget ovewrvejelse og undersoegelse blev det Cambodja.. Resten af dagen brugte vi paa at se de steder i Bangkok hvor optpejerne havde vaeret, vi saa blandt andet skudhuller, braendte traer og bombede centre.. Det var lidt vildt.
Og saa smuttede vi lige til Kampucha igen og fik visum til landet igen, her blev vi saa snydt at nogle thailanedere, satans os, men det hele var vores egen skyld, vi skulle bare ha taenkt os om.. Ind i Cambodja og ud igen og vupti en time senere havde vi nye 15 dage i Thailand, lige akkurat nok til at jeg kan flyve hjem den. 19 og forhaabenlig ikke betale boede.. :)
Ayutthaya:
Saa tog vi tog til denne by, den gamle hovedstad og en by der er med paa World Heritage Site(hele byen vel at maerke) pga. dens templer.. saa hvad tror i vi skulle... SE TEMPLER! men denne gang glaedede vi os, for nu havde vi jo selv valgt det og det var noget helt andet naar man gik rundt uden en guide og bare fik lov at opleve de skoenne bygninger og naturen omkring. Vi tog to dage hvor vi bare cyklede rundt og saa alle de vigtige tempeler, det blev os til nogle gode billeder(tjek facebook). Og ellers var Ayutthaya en fantastisk rolig og skoen by, vi boede virkelig godt til 100 baht per dag(18kroner) og noed bare alle de 4 dage vi havde her.. Vi fik os selskab af Chrillefar fra gruppe 2, han tog lige et par dage med os inden han skulle hjem, saa for en kort stund var vi 8.
Koh Tao:
Men saa skulle vi os videre, videre betoed en oe! Og valget faldt paa Koh Tao, en af de mindre oer.. Her koerte vi i natbus til(noget vi nok ikke lige goer igen, forklaring foelger) og tog en faerge og saa var vi der om formiddagen og straks fandt vi et godt resort, her bor vi gratis fordi Emil og Vega tager dykkercertificat og Julie, Maja, Cecilie og jeg tager nogle forskellige dyk, det kanman jo sige er meget favorabelt.. Da vi tjekkede ind og aabner vores tasker, opdager vi saa at samtlige tasker er blevet gennemrodet og alt er flyttet rundt paa.. Det er folkene fra bussen der har haft fat i dem midt om natten, da vi sov.. MEGA ubehageligt at vide at ens ting er fuldstaendigt rodet igennem, heldigvis er der ikke blevet taget mere end et par oereringe hist og her, en del ure og film.. VI var kloge nok til at have alle vore vaerdisager paa os.. Og det blir vi nok os ved med.. :)
Naa men det maatte vi skyde ud af hovedet, saa vi kunne faa nogle fede dage.. Emil og Vega gik straks igang med at tage ceertificatet og vi andre chillede et par dage ved poolen(havet og stranden er virkelig ikke laekker, vandet er helt gult og der lugter meget grimt), ret skuffende strand, men oen er dejlig.. Mange laekre steder at spise, lidt dyrere end normalt, og en go stemning overalt.. Man moeder mange fede typer, her er mest dykker folk, og det passer os jo perfekt, for det kanman jo os sige at vi er.. :)
Efter to dage i solen, besluttede Maja sig for at tage Advanced dykker kursus, Cecilie og Julie tog et adventure dyk og et fundive og jeg tog 2 adventure dyk(peak performance bouyancy og deep dive - 30 meter).. Saa vi tog i gaar ud paa baaden og dykkede, begge dyk var okay, men sigtbarheden var ikke saerlig god, men vi laerte en del, saa det var fedt.. Jeg var meget nervoes inden dykket, fik det virkelig daarligt, for det var laenge siden og sidst var jeg som sagt ike saerlig tryk ved det, saa var ret spanedt paa at se hvordan det udviklede sig.. Men jeg kom om med en kaempe sejr i baglommen, for havde haft det bedste dyk, var 100 % tryg i vandet og noed virkelig at svoemme rundt, ikke en foelelse jeg har proevet foer, saa det var saa meget optur for mig og jeg ville bare i vandet igen og igen.. Det kom jeg saa os naeste dag, da Maja og jeg skulle tage et deep dive paa 30 meter, det blev saa kun til 25 for sigtbarheden var saa daarlig at det ikke ville vaere forsvareligt at dykke laengere ned.. Hernede paa denne dybde kan man risikere at blive paavirket af nitrogen, det blev vi heldigvis ikke, men der sker ikke noget ved det.. Man foeler sig bare lidt fuld! :)Op igen og det sidste dyk var et fundive, her saa vi vildt mange fisk, alle mulige forsakellige som jeg ikke kan huske hvad hedder, men som jeg kan alle tegnene for :) var blandt andet mange forskellige klovnefisk, skorpion fisk, rokker osv osv. Alt i alt nogle vildt fede oplevelser under vandet, det skal jeg saa meget fortsaette med, det er det fedeste jeg laenge har gjort.. (Det er der squ efterhaanden meget af paa denne rejse:))
Det er vist omtrent det indtil videre.. Imorgen tager vi vist til Koh Pan-Nang og fester i et par dage, traenger vi vist til.. :)
Og saa sad vi der i en minibus paa vej til en nationalpark og frydede os over at vi allerede havde formaaet at arrangere noget selv.. Dejligt at vi var "The fellowship of the 9", for saa var det squ ok billigt at tage sin egen minibus, nu naar vi vidste at vi skulle rimelig langt.. Vi tog den hele vejen fra Koh Samet, forbi Bangkok(naaede os lige at blive nervoese da vores chaffoer koerte meget taet paa indre by) og videre til Kao Yai nationalpark, som ligger nordoest fra Bangkok.. Her havde vi bestilt vaerelser paa et lille guesthouse ved verdens soedeste mennesker, de tog meget kaerligt imod os og vi tanekte alle at hotelmutter blev vores mor de naeste par dage, for hun var helt fantastisk.. MEN, saa skete det at Anders, som havde vaeret ret saa skidt hele dagem, fik det meget meget daarligt, og Anders er ikke ligefrem typen der siger hvis han har det daarligt, foer han har det MEGET daarligt, saa da vi fandt ud af at han var ude paa et kaempe sidespor, saa blev der tilkaldt ambulance med det samme, den kom saa bare ikke, saa de soede bestyrere paa guest houset koerte Anders(med Julie og Emil) til et hospital i Bangkok. Mu har jeg rejst med Anders rimelig laenge og han er saa absolut ikke den svage type, saa da jeg saa ham ligge og ikke kunne maerke arme og fingre gav det altsaa et kaempe gys i mig, det var ikke sjovt at se ham saaledes. De laa hele natten paa hospitalet og vi var i nogenlunde telefonisk kontakt med dem det meste af natten, hvor tilstanden ikke blev bedre, men heller ikke vaerre, heldigvis. Om morgenen, efter meget lidt soev, da vi kom op havde hotel mutter allerede vaeret i kontakt med hospitalet flere gange og vi snakkede os med dem. Intet nyt. Saa vi blev enige om at vi lige saa godt kunne proeve at faa noget ud af dagen, paa trods af at vores tanker laa et andet sted. Saa vi var 6 piger der tog ud paa flagermusse togt vil jeg kalde det. Vi var med en fantastisk guide ude og se grotter hvor vi saa tusindvis af flagermus, der floej lige hen over hovedet paa os.. Det kom der vidunderlige close-ups ud af(med Bjarne) og vi fandt ogsaa de sjoveste edderkoppe lignende dyr og holdte dem, vi fik rigtig meget ud af den tur, bagefter tog vi ud til en stor grotte, hvor man i solnedgangen kunne se millioner af flagermus flyve ud af et lille bitte hul.. Og der var virkelig millioner, det var helt utroligt.. (Tjek billeder paa facebook).
Og til vores store og glaedelige overraskelse, fik vi at vide, da vi kom hjem, at Anders var paa vej tilbage og de havde fundet ud af at det var en slem maveinfektion, gudskelov at det var ovre.. Det var 2 meget ubehagelige doegn for alle. Saa hjem igen med Anders og saa var der ro paa! Dagen efter stod den paa trekking i junglen og forhaabenlig se en masse dyr, men det kom vi ikke til, ikke meget andet end skorpioner, store edderkopper, tusindvis af igler og aber.. Saa en ret skuffende dag.
Kanchanaburi:
Saa tog vi endnu en minibus og kom frem til denne dejlige by nordvest fra Bangkok. det var en meget stille by, generelt kan man godt maerke at det ikke er turist saeson laengere, der er ikke saa mange mennesker rundt omkring. Her var der mest store, tykke vestlige maend med smaa, petite thai damer, noget vi lukkede vores oejne for.. Der var lidt af hvert at se, blandt andet en kirkegaard fra 2WW, her laa der faktisk to danskere.. Der var ogsaa en japansk bro der var meget speciel, der var et lille vandfald og nogle andre smaating man kunne kigge paa.. Men mest af alt slappede vi bare af, vi vidste at tiden naermede sig hvor vi skulle sige farvel til Anders og Marianne, 2 som jeg har rejst med siden feb. saa vi gik og forberedte os lidt paa denne forestaende afsked. En dag valgte vi at koere op til et mediatations center hvor vi troede vi kunne overnatte og proeve at meditere og leve os helt ind i denne verden som munkene og nonnerne lever, men vi var blevet fejlinformeret af Lonely Planet, saa det blev ikke til noget, de var dog rigtig soede derude og ville faktisk boeje deres regler for os, men vi ville ikke overtraede deres graenser, saa pludselig stod vi midt paa boehlandet og vi var langt fra noget der mindede om bil, bus eller tog.. Vi var faktisk klar paa at skulle sove under aaben himmel, for det var ved at blive moerkt, men men men, som det skal vise sig at vaere paa hele vores tur, saa er vi aldrig i problemer mere end en halv time, foer nogle soede thailaendere kommer os til undsaetning. og det var os tilfaeldet her, for pludselig kommer der to store universitets busser der skal hente en kaempe flok studerende, og de tager da gerne os med.. Saa vi fik lige et 2 timers lift - gratis - tilbage til kanchanaburi.. Saa her var vi paa vores sidste aften med Anders og Marianne og den fik da ikke for lidt ude i byen, paa trods af udgangsforbudet som var overalt i nord Thailand paa dette tidspunkt. Og saa kom morgenen efter, det blev en meget taarevaedet afsked, det blir meget maerkeligt at undvaere specielt Anders.. Men det maatte jo ske.. Saa bye bye med dem, de skulle til Kina og saa tog vi videre. Now there were 7!
Sanganaburi(okay har ikke helt styr paa hvordan det staves, men det ligger mere nordpaa og er en bette by):
Her tog vi saa den lokale bus op, ikke mere minibus, ikke mere luksus havde vi besluttet, til dette meget oede sted, hvor der absolut intet var at lave, saa det var det vi gjorde i 2 dage, videre nedad til Tongphaphoum, som derimod var en meget hyggelig by, aergeligt at vi kunhavde en dag her.. Vi har ikke rigtig lavet noget speceielt i disse tto byer, saa jeg hopper let og elegant videre..
Bangkok:
Tog en tidlig morgenbus til sotrbyen, og her blev vi moedt at dejlig kaos, det vil sige, kaos man let kan haandtere, saa det gjorde vi og kom ind til Khao San Road, ogsaa kaldet backpacker street.. Her var det foerste vi stoedte ind i tonsvis af shopping muligheder, saa hvad tror i vi gjorde(6 piger, 1 dreng).. JA vi shoppede og vi shoppede meget.. Og noed bare den dejlige by, der var saa meget gang i den overalt man gik og der var intet at spore fra de oproerske dage.. Grunden til at vi faktisk tog til Bangkok, var fordi vi var 5 der skulle have udvidet vores visum, hvilket vi self ikke troede var noget probelem.. Men vi tog fejl.. Saa da vi tog ind paa immigrationscenteret og fandt ud af at vi kun kunne faa 7 dages forlaenget visum, maatte vi lave andre planer.. Dvs at vores videre rejseplan skulle aendres og vi skulle finde en nem maade hvorpaa vi kunne faa nye 15 dages visum... det goer man nemmest ved at krydse en graense og saa gaa tilbage igen.. ja tak, men hvilken graense vaelger man saa.. Burma(helt klart det vi helst ville, laa taettest paa og taenk sig at kunne sige at man havde vaeret i Burma), Malaysia(for langt vaek) eller CAmbodja.. Efter meget ovewrvejelse og undersoegelse blev det Cambodja.. Resten af dagen brugte vi paa at se de steder i Bangkok hvor optpejerne havde vaeret, vi saa blandt andet skudhuller, braendte traer og bombede centre.. Det var lidt vildt.
Og saa smuttede vi lige til Kampucha igen og fik visum til landet igen, her blev vi saa snydt at nogle thailanedere, satans os, men det hele var vores egen skyld, vi skulle bare ha taenkt os om.. Ind i Cambodja og ud igen og vupti en time senere havde vi nye 15 dage i Thailand, lige akkurat nok til at jeg kan flyve hjem den. 19 og forhaabenlig ikke betale boede.. :)
Ayutthaya:
Saa tog vi tog til denne by, den gamle hovedstad og en by der er med paa World Heritage Site(hele byen vel at maerke) pga. dens templer.. saa hvad tror i vi skulle... SE TEMPLER! men denne gang glaedede vi os, for nu havde vi jo selv valgt det og det var noget helt andet naar man gik rundt uden en guide og bare fik lov at opleve de skoenne bygninger og naturen omkring. Vi tog to dage hvor vi bare cyklede rundt og saa alle de vigtige tempeler, det blev os til nogle gode billeder(tjek facebook). Og ellers var Ayutthaya en fantastisk rolig og skoen by, vi boede virkelig godt til 100 baht per dag(18kroner) og noed bare alle de 4 dage vi havde her.. Vi fik os selskab af Chrillefar fra gruppe 2, han tog lige et par dage med os inden han skulle hjem, saa for en kort stund var vi 8.
Koh Tao:
Men saa skulle vi os videre, videre betoed en oe! Og valget faldt paa Koh Tao, en af de mindre oer.. Her koerte vi i natbus til(noget vi nok ikke lige goer igen, forklaring foelger) og tog en faerge og saa var vi der om formiddagen og straks fandt vi et godt resort, her bor vi gratis fordi Emil og Vega tager dykkercertificat og Julie, Maja, Cecilie og jeg tager nogle forskellige dyk, det kanman jo sige er meget favorabelt.. Da vi tjekkede ind og aabner vores tasker, opdager vi saa at samtlige tasker er blevet gennemrodet og alt er flyttet rundt paa.. Det er folkene fra bussen der har haft fat i dem midt om natten, da vi sov.. MEGA ubehageligt at vide at ens ting er fuldstaendigt rodet igennem, heldigvis er der ikke blevet taget mere end et par oereringe hist og her, en del ure og film.. VI var kloge nok til at have alle vore vaerdisager paa os.. Og det blir vi nok os ved med.. :)
Naa men det maatte vi skyde ud af hovedet, saa vi kunne faa nogle fede dage.. Emil og Vega gik straks igang med at tage ceertificatet og vi andre chillede et par dage ved poolen(havet og stranden er virkelig ikke laekker, vandet er helt gult og der lugter meget grimt), ret skuffende strand, men oen er dejlig.. Mange laekre steder at spise, lidt dyrere end normalt, og en go stemning overalt.. Man moeder mange fede typer, her er mest dykker folk, og det passer os jo perfekt, for det kanman jo os sige at vi er.. :)
Efter to dage i solen, besluttede Maja sig for at tage Advanced dykker kursus, Cecilie og Julie tog et adventure dyk og et fundive og jeg tog 2 adventure dyk(peak performance bouyancy og deep dive - 30 meter).. Saa vi tog i gaar ud paa baaden og dykkede, begge dyk var okay, men sigtbarheden var ikke saerlig god, men vi laerte en del, saa det var fedt.. Jeg var meget nervoes inden dykket, fik det virkelig daarligt, for det var laenge siden og sidst var jeg som sagt ike saerlig tryk ved det, saa var ret spanedt paa at se hvordan det udviklede sig.. Men jeg kom om med en kaempe sejr i baglommen, for havde haft det bedste dyk, var 100 % tryg i vandet og noed virkelig at svoemme rundt, ikke en foelelse jeg har proevet foer, saa det var saa meget optur for mig og jeg ville bare i vandet igen og igen.. Det kom jeg saa os naeste dag, da Maja og jeg skulle tage et deep dive paa 30 meter, det blev saa kun til 25 for sigtbarheden var saa daarlig at det ikke ville vaere forsvareligt at dykke laengere ned.. Hernede paa denne dybde kan man risikere at blive paavirket af nitrogen, det blev vi heldigvis ikke, men der sker ikke noget ved det.. Man foeler sig bare lidt fuld! :)Op igen og det sidste dyk var et fundive, her saa vi vildt mange fisk, alle mulige forsakellige som jeg ikke kan huske hvad hedder, men som jeg kan alle tegnene for :) var blandt andet mange forskellige klovnefisk, skorpion fisk, rokker osv osv. Alt i alt nogle vildt fede oplevelser under vandet, det skal jeg saa meget fortsaette med, det er det fedeste jeg laenge har gjort.. (Det er der squ efterhaanden meget af paa denne rejse:))
Det er vist omtrent det indtil videre.. Imorgen tager vi vist til Koh Pan-Nang og fester i et par dage, traenger vi vist til.. :)
Abonner på:
Kommentarer (Atom)