Nationalparken Og Sapa

Puha, saa gik der lige rigtig mange dage foer jeg fik tid til at skrive blog, vi har boet mange steder hvor der ikke lige har vaeret mulighed for at kradse noget nyt ned om turen.. Men nu hvor vi slapper max af i Hoi An, maa jeg hellere faa opdateret siden:)
Cuc Phoung:
Efter Ha Long tog vi til nationalparken Cuc Phuong, hvor vi boede midt i junglen.. Her var rigtig mange dyr og insekter og rigtig fugtigt, men vi skulle jo os begynde at vende os til meget mere varme inden central Vietnam. Vi fandt meget morskab i alle dyrene, de var baade store og smaa og flere af os fik kaeledyr paa vaerelset,saa der var altid nogen der holdte oeje med os.. Sjovt nok saa er jeg slet ikke sart med saadan noget hernede, kun hvis der kommer en edderkob, men kakelakker, gekkoer, scorpioner er hjertelig velkommen i mit hjem hernede, man bliver vel lidt ligeglad i laengden.. :) Vi var langt vaek fra alt, ergo havde vi ingen muligheder for at lave andet end at hygge, saa det gjorde vi med gaet og grimasser, karaoke og kaempe vollyball turnering.. Vi brugte 3 timer paa at spille vollyball en eftermiddag og der gik virkelig konkurrence i den, saa det var lige efter mit hoved, de gange jeg vandt altsaa... :) Vi brugte ogsaa en formiddag paa "soft trekking" som de kalder det, aerlig talt var det bare en god gaatur, vi var rundt og se noget af junglen, saa bla. et 1000 aar gammelt trae og en meget fed grotte, som slet ikke var turistet og oplyst som alle de andre vi har set, saa man kunne rigtig udforske og blive vaek.. Lige inden vi forlod nationalparken havde min kaere soester jo foedselsdag, saa fik lige ringet hjem og overrasket hende, genialt nok at hun ikke kunne genkende min stemme.. Har jeg vaeret vaek saa laenge.. :) Ej det var faktisk helt skoent lige at hoere lidt hjemmefra naar man alligevel er ved at ha vaeret vaek laenge..

Sapa:
Tilbage til Hanoi maatte vi, for at naa vores nattog, og saa fik vi igen en af mange fridage i denne storby hvor vi ingen base har, men bare skal gaa rundt en hel dag.. Saa vores backup plan er fra nu af, altid at tage ud i det store center der ligger i midtbyen og gaa i biografen en hel dag.. Sidste gang saa vi Alice i Eventyrland, denne gang blev det til Shutter Island, som saa blev diskuteret i fem dage efter.. Saa det har jo aabenbart vaeret godt tidsfordriv.. :) Og saa skulle Helle ellers proeve at koere med "Orient Expressen" fra Hanoi til Sapa som ligger nordpaa.. Vi skulle med ved 21 tiden og ville ankomme til Sapa 05.00, det var en spaendende tur, vi havde 4 mands kupeer og efter en lang gaatur gennem hele toget, fandt vi ud af at vi i hvert fald havde faaet luksus kupeerne, jo laengere ned af man kom des vaerre blev det, det var sjovt at se hvordan standarden af toiletter aendrede sig.. :)
Naar men en nat paa nattog er jo ikke ligefrem den mest rolige, saa vi var ret smadrede da vi ankom til kolde, men skoenne Sapa.. Vi har faaet at vide af alle, at Sapa skulle vaere en perle og et helt specielt sted, og vi blev ikke skuffede.. Byen har perfekt temp, lidt koeligt, men dejligt, de lokale er flinke og stamme folket fra bjergene kommer ned og viol saelge alt muligt, men de goer det paa en soed maade, saa det er generelt bare lidt charmerende.. Der er gode restauranter, vores nye guide Tinh er helt fantastisk, vi er alle vilde med ham og ville oenske vi kunne tage ham med videre.. Saa dagene i Sapa og omegn tegner til at blive gode.. :)
De foerste par dage gik med shopping, lidt sightseeing i byen og en tur op paa et fantastisk udsigtspunkt paa toppen af byen, vi tog en lille bjergbestiningstur derop og sad der en hel eftermiddag og saa solen gaa ned over byen.. Det er noget helt specielt naar man er oppe i bjergene, kan huske det fra Nepal os, man oplever naturen paa en anden maade, det er skoent.. :)
Men saa gik turen ogsaa til homestays, vi skulle bruge den kommende uge paa at bo hos familier i bjergene.. Vi skulle "soft trekke" derud, og det var igen en meget behagelig gaatur paa et par timer, rundt i utrolige landskaber og med vilde udsigter.. Efter frokost kom bussen med vores rygsaekke, dem skulle vi nemlig selv baerer resten af vejen, ca. 1 km - det sjove var saa bare, at den ene km var OPAD.. Vi var et par stykker der syns at det var paa tide vi skulle baerer vores eget lort saa at sige, selvom det var roev haardt, saa var det en sjov oplevelse, men der var os dem som slet ikke kunne magte det, men vi kom alle nogenlunde helskindet til Ta Phin som byen hed og her levede Red Dao folket, som var kaeldt i sort og roedt.. Hende vi boede hos var super soed og vi fik lov at hjaelpe med at lave mad og rydde op og vi sov i en stor kaempe sovesal, eller kaempe var den ikke, men hyggeligt var det.. Forholdene var super gode, man kunne saaar faa et bad, ikke at vi benyttede os af det, det er jo lidt sjovere naar vi er ulaekre sammen.. :) Heroppe i bjergene kom Canasta klubben rigtig til sin ret, ved ikke om jeg har fortalt om den foer, men vi er et par stykker som har spiller det hardcore(syns vi selv) og nu er vores mission at laere alle de andre det.. Snart er vi et stor Canasta hold:) Naesten samtlige paa holdet havde et eller andet sygdom i sig, flere havde ikke vaeret med paa gaaturen derop og selv guiden var helt kvaestet, der har vaeret et eller andet opkast og diarre paa rundtur.. Der opstod saagar et nyt udtryk: "at lave en Poul Ejner"(et udtryk som den anden gruppe faktisk os bruger efter at have hoert historien). Det gaar ud paa at man tror man skal slaa en prut, men det ender saa med at blive til "prut med fyld" og saa ryger underbukserne i skraldespanden.. :)
Inden vi tog tilbage til Sapa meddelte vores kaere guide os, at han blev noedt til at bukke under for sygdom( han havde os ligget og vaeret daarlig i alle de dage vi boede i Ta Phin), saa vi ville faa en anden guide paa det naeste homestay. Det var self aergeligt, men forstaaeligt.
Tilbage til Sapa og videre til naeste homestay, som var i byen Ta Van, hvor vi blev koert til, et meget anderledes sted, her blev vi inkluderet meget mere i arbejdet i huset, familien snakkede os meget mere med os og spiste med os og skaalte meget med os i risvin.. :) I et par dage forinden havde vi snakket om at bestige bjerget Fansipan, men det skulle passe ind i vores skema med homestays, vi havde faaet ret daarlig information om det, saa det blev lidt kaotisk da vi skulle fikse det.. Det blev saadan at os der gerne ville kom til at gaa glip af en dag paa homestay, men samtidig skulle dem der ikke ville, stadig have mulighed for de ting vi skulle i foelge programmet.. SAa for at det hele kunne gaa op, skulle vi 9(ud af 16) seje bjergbestigere bestige Fansipan med den anden gruppe, de var nemlig 13(ud af 15) der var klar til det.. Det kostede os kun 50 dollars, og det var en 2 dages tur, plus vi fik det arrangeret saadan at vi kunne naa at komme hjem til Sapa og naa et bad inden vi skulle videre med nattog, det var ret vigtigt.. Saa gik der et par dage i Ta Van hvor vi bla. badede i en flod, besoegte en skole, hvor boernene var saa soede og dansede for os og fik lov at arbejde i rismarkerne og blive rigtig beskidte.. Det var nogle rigtig gode dage og vi fik varmet os godt op til at skulle bestige Vietnams hoejeste bjerg paa 3134 meter.. Vi var saa klar.. :)
DAgen kom og vi fik pakket en lille bitte rygsaek med de mest noedvendige snacks og varmt toej og saa tog vi afsted med den anden gruppe.. Jeg tillader mig lige at naevne de seje mennesker fra min gruppe der gjorde denne oplevelse amzing.. Katrine, Jeanett, Louise, Cecilie, Joergen, Vega, Julie, Anders og jeg.. Vi havde faaet at vide at det ville blive rigtig haardt og det var meget man skulle gaa paa kort tid, saa vi var saa at sige meget nervoese, jeg var mest nervoes for det fysiske, for vidste at jeg bare ville til tops, efter alt det vi har proevet i Nepal med trekking, saa syns jeg bare det er for fedt at udfordre sig selv med noget saa fysisk haardt..
Den foerste dag gik vi i hoej solskin, det bliver dog taaget paa toppen, foerste stykke gik vi fra 1900 til 2244 meter og saa var der frokost, det naeste stykke var det haarde og stejle stykke, fra 2244 til 2865 meter, her moedte vi de flotte udsigter og den vidunderlige natur der var deroppe, det var som taget ud af Ringenes Herre filmene, saa paa vejen besluttede vi os for at stifte "The fellowship of the Ring" og vi havde endda en ring med.. Vi blev alle udnaevnt til figurer fra filmen, jeg, med min lyse hud og mit haar, blev self elveren Legolas og saaledes stiftede vi et helt specielt baand.. :)
Da vi kom til de 2800 meter skulle vi ikke laengere den dag, saa der havde vi slidt og klatret og haevet os op i lianer for at naa frem.. Det var et genialt bjerg at bestige, fordi det ikke bare var en gaatur opad, men en klatre tur hvor vi skulle bruge hele kroppen.. Men vi var os paent smadrede da vi naede derop.. Men saa blev der os serveret laekker mad, og masser af det og selv jeg, som den eneste vegetar, fik udsoegt mad.. De soergede virkelig for en.. Udsigten til senge af bambus og intet andet var ikke noget der skraemmede os, idet vi var saa traette, men beskeden om at vi skulle gaa i seng kl. 20.00 var lidt overdrevet, for hvor laenge kan man lige ligge paa bambus... Ikke saerlig laenge kan jeg informere om, det var noget med at sove i 20 min og saa vaagne og vende sig og saa sove videre, saadan fortsatte det hele natten.. INDTIL........... Et ENORMT uverj ramte os, vi sov i et blikskur,30 mennesker samlet og ikke alle steder var det taet.. Foerst begyndte det bare at blaese rigtig haeftigt, derefter kom regnen, saa kom torden og lynild og til sidst kom haglet.. i April maaned i Vietnam,.. Det var overdrevet komisk, det eneste der ikke var sjovt, var at det lynede mens vi laa i et blikskur, ikke verdens bedste blanding.. Uvejret startede ved 3 tiden og sluttede foerst halv 5.. saa sov vi lidt mere og saa begyndte det igen kl. 6.. Vi skulle til toppen kl. 6.30, men det blev udskudt lidt og alle var ret bekymrede for om vi kunne komme til tops pga det var saa farligt at gaa deroppe naar det havde regnet saa meget, plus at saa ville det komme til at tage ekstra lang tid og saa vidste vi ikke om vi kunne naa ned ad bjerget inden moerke.. Saa det var mange ting der skulle taenkes igennem mellem os og guiden.. Men kl. 8.15, da der var et lille break i den sillende regn, besluttede vi os for at nu gik vi alle op.. Og frem kom solen, saa vi klatrede de sidste 300 meter, fra 2800 til 3134 op og vi naaede alle toppen glade og tilfredse... Det var saa skoent at komme derop og det var slet ikke saa slemt at gaa op i forhold til mudderet, til gengaeld vidste vi at det ville blive slemt nedad.. Men det tog vi i stiv arm, saa down we went, hurtig frokost og saa helt ned.. vi var nede ca kl. 16, nogen af os med en lille omvej i rygsaekke, fordi vi saa absolut skulle "go our own way".. :) Men ned kom vi i samlet flok og vi blev koert tilbage til Sapa hvor vi fik et langt og tiltraengt bad og en madras og saa var vi lykkelige.. :) men tillad mig lige at sige AV AV AV AV AV !!!!!!!!!!! For ligesaa fedt som det var, ligesaa ondt gjorde det bagefter.. Om jeg begriber hvorfor jeg syns det er saa fedt at kvaerke min krop paa denne maade, men det goer jeg altsaa, er fucking stolt af mig selv og mine bjergbestingningsevner.. :)
Dagen efter tog vi med nattoget videre, saa vi maatte sige farvel til Tihn, selvom vi tilboed ham at han kunne komme med i vores rygsaek.. :)
Tilbage til Hanoi hvor vi ankom 4.30 og igen fik en dag uden base, men hvad fanden skal man lave i Hanoi fra kl. 5 om morgenen.. Vi maatte gaa rundt i 2 timer om soen, foer der var noget der aabnede, og saa sad vi paa cafe i et par timer indtil vi tog i centeret og gik i biografen, denne gang var den udvalgte film "Class of the Titans" med Mads Mikkelsen, go underholdning og jubelscner kom der fra os naar vi saa Mads.. :)
Men men men, saa skulle vi os med nattoget igen og videre til Hue, ned til varme i central Vietnam.. Denne tur var en del laengere, saa vi fik faktisk en ordentlig natsoev paa toget og som kontroloeren saa sagde da vi naaede frem: Hue Hue Hue HUe Hue Hue Hue... Proev at sig det hurtigt efter hinanden saa kan i forstaa hvor meget vi morede os over det.. :)