Og vi troede Saigon var varmt, men vi blev klogere... Cambodja stod der paa programmet, Phnom Phen var foerste stop og BANG! varme-muren slog os og den slog haardt.. Efter en tur over graensen, som betoed flere stempler i passet og et lille visum, koerte vi ind i hovedstaden, blev indlogeret og moedte Smey, vores nye og virkelige dygtige guide.. EFter foerste aften i byen fandt vi ud af at alle historierne om et billigt land slog fejl, det var dyrere end Vietnam paa alle maader, paa trods af at man hurtigt maerkede at det var et meget fattigere land, saa foelte vi altsaa at vi blev lidt beroevet naar vi var ude og spise, i hvert fald i forhold til hvad alle andre har sagt.. Phnom Phen er en rimelig stor by med 2 millioner mennesker og egentlig en ret hyggelig by, vi blev alle ret hurtigt enige om at vi elskede Cambodja, what's not to like.. Det bedste var folket, man foelte sig meget velkommen alle steder..
Naa men efter vi lige var faldet til, maatte vi saette os ind i historien, det betoed at vi laerte rigtig meget om Pol Pot regimet, en forfaerdelig tid for Cambodja.. Vi saa en gammel skole som var lavet om tli et faengsel hvor fanger blev tortureret, fangerne kunne vaere intellektuelle, gamle soldater der gik imod regimet eller andre der var til fare for styret.. Pol Pot ville have at alle i samfundet skulle vaere lige, saa mange mistede deres titler, fx hvis de var laeger eller direktoerer, saaledes at alle havde de samme vilkaar.. Det endte med at der var omkring 20.000 fanger der blev tortureret her og kun 7 overlevede, en af de 7 gik rundt derinde og snakkede med folk, det hele skete for omkring 30 aar siden, saa det er stadig meget taet paa, ret skraemmende.. Der var fire store bygninger, som var delt om i smaa celler, der mindede lidt om at se koncentrationslejren i Auswitch, det var meget ubehageligt og meget laererigt samtidig.. Pol Pot forviste alle fra Phnom Phen, ingen skulle vaere i byen, vores guide fortalte at han os var flygtet, som meget lille, med sin far.. Han fortalte at det var virkelig grusomt og det blev mere grusomt da vi tog ud for at se "Killing Fields", en gravsplads kan man jo naermest kalde det.. Det var her de koete alle torturofrene ud naar de skulle draebes, de skulle af med dem alle, saa de blev fragtet i lastbiler ud til dette store groenne omraade, hvor der var lavet massegrave, her blev de brutalt skudt og blev bare smidt sammen i en stor bunke.. Boernene fik hamret hovedet ind i et trae og paa den maade maatte de lide doeden.. Kun en enkelt af de ansvarlige(dvs dem som har henrettet alle disse mennesker) har indroemmet og er blevet sat for retten.. Resten er os tiltalt men de benaegter stadig alt, saa det goer altsaa at historien er meget taet paa, eftersom retsagerne stadig er igang.. Da man fandt dette sted, samlede man alle de kranier man kunne finde og saa byggede man en Stupa til dem, saa nu ligger der 8.948 kranier til "udstilling" og rundt om paa markerne finder man toej der ligger paa jorden og knoglerester kan man stadig finde.. Vi fandt ogsaa to taender, det var saa klamt at gaa rundt og vide at man gik paa kaempe store massegrave og at vi jo faktisk tradte paa ligenen af tusindvis af mennesker.. Det var vist alt det grusomme jeg kunne fortaelle om den oplevelse..
Saa gik turen videre til Siem Reap, den mest vidunderlige lille by, meget mindre end Phnom Phen og meget mere backpacker venlig.. Her havde vi en del ting der skulle planlaegges, i og med at Katrine skulle forlade os et par dage foer, hun skulle videre til Kina, og 2 af pigerne, Vega og Louise havde foedselsdag.. Det vil sige at vi gik i planlaegningsmode, for at blive klar til begge ting.. Foerst skulle vi dog ud og se en masse Angkor Templer... Angkor Wat, de kaempe store templer, ligger nemlig her i Siem Reap.. Vi brugte tre dage paa at se dem alle, de er fra aar 1100-1500 ca og det var vildt fancinerende.. Men vil ikke fortaelle saa meget om det, for det var primaert det samme.. Lidt ligesom da jeg saa Tikal i Guatemala, dvs der blev taget sindsygt mange flotte billeder og vi fik lov at kravle rundt paa mange af templerne, nogle mere beroemte end andre, bland andet er der det tempel hvor et trae er vokset igennem, dette er brugt i mange scener fra filmen "Tomb RAider".. Det var stor og flot og meget imponerende, men det ville blive gentagelser hvis jeg sad og fortalte om dem alle..
Men saa kom dagen hvor det begyndte at gaa op for mig at hele den her tur er ved at slutte, for Katrine som jeg er blevet meget taet med, skulle afsted ,saa vil holdte en stor afskedsfest for hende, og det er altid sjovt at feste i Siem Reap, de har de fedeste barer, den mest kendte ANGKOR WHAT?, her var vi flittige gaester.. :) Vi havde et par fridage i byen inden vi skulle videre, og det var kaerkomment, for vi skulle dyrke noget serioest PARTY TIME til pigernes 20 og 23 aars foedselsdag.. Der blev baade lavet kattejagt, gaet og grimasser og diverse andre lege og saa blev der festet til den lyse morgen med buckets en mas og dansen paa borde..
Og saadan blev Cambodja lukket godt og grundigt af... Vi endte alle med at vaerdsaette dette land meget og tror at det for mange af os, var et af hoejdepunkterne.. Naar det er sagt, saa traengte vi serioest til at komme vaek fra varmen, vi svedte konstant, alt vores toej var gennembloedt hver gang vi kom hjem fra tur, man laerte at blive ligeglad, vi gik jo alle igennem det samme.. :)
Efter meget snakken frem og tilbage med adventuredk om Bangkok og Thailand, saa endte vi med at faa vore sidste dage paa en lille oe ca. 3 timer fra Bangkok, Koh Samed.. Her endte vi med at vaere 40 dnskere, 3 forskellige adventure grupper, som ikke lavede andet end at bade, ligge i solen og feste i 3 dage.. Det var egentlig ok.. Og saa kom alle farvel scenerne.. Puha, det var ikke sjovt.. Der var kun 3 fra vores hold der skulle hjem, resten skulle rejse videre, vi var 10 der blev paa oen, saa vi maatte staa og vinke til speedbaadene da de sejlede med vore venner.. :( Det var os speceilt haardt at sige farvel til et par stykker fra gruppe 2, nogen af os havde vaeret meget sammen de sidste mange uger.. Det har vaeret fedt at laere dem alle at kende, men det maatte jo slutte paa et tidspunkt.. Tilgengaeld var der os nogen der kom til, Emil som vi rejste med i Nepal kom til Koh Samed og skal rejse videre med os, saa der var ogsaa mange lyspunkter disse dage..
MEN den vaereste af alle afskeder kom snigende den. 22, her skulle jeg sige farvel til Lykke, Lykke som jeg floej med fra start, Lykke som har givet mig nogle fabelagtige oplevelse, Lykke som gav mig verdens bedste foedselsdag.. Det var ikke sjovt, siger jeg jer, der kom mange taarer, og saa endte HELD OG LYKKE epoken... :)
SLUT med adventuredk rejsen, det var vildt, det var godt, det var sjovt, det var fantastisk, det var spaendende, det var til tider haardt.. Men det er det fedeste jeg nogensinde har proevet, og jeg har lyst til at proeve det igen.. Kan kun opfordre alle til at overveje saadan en tur, den oplevelse af faelleskab finder man ikke mange andre steder.. Tak til Adventure for en kanon rejse..
NU begynder den virkelige backpacker tur.. kan vi mon huske hvordan det er at staa paa vore egne ben.. Mon ikke vi finder ud af det.. :)
tirsdag den 25. maj 2010
onsdag den 19. maj 2010
Cai Be og Saigon
Saa kom turen til det sydlige Vietnam, hvor vi tog toget til Saigon og derefter roeg vi direkte videre i bus til Mekong River, hvor vi sejlede rundt hele dagen(den. 5) og saa en masse forskellige hyggelige steder der laa ned til floden, blandt andet en murstensfabrik, en frugtplantage og lignende.. Det var en meget stille dag, meget afslappet, vores nye guide Binh var en meget chilleren type, saa det hele kom saadan lidt paa maa og faa.. Paa et tidspunkt tog vi en cykeltur rundt i omraadet, men maatte stoppe for han havde lige glemt at fortaelle os at han havde forhoejet blodtryk, saa det var gaaet alt for hurtigt, vi var lidt flove.. Senere kom vi frem til Homestay i Cai Be, her kan man vist roligt sige at det var luksus homestay, vi boede vildt laekkert, der var bad og toiletter overalt og maden og stedet var overdaadigt.. Man kan ikke ligefrem sige at vi er blevet udfordret paa det punkt, standarden rundt omkring er virkelig hoej.. Naa men her i Cai Be lavede vi saa absolut intet, hjalp med at lave mad og genstartede vores canasta klub, men ellers stod den paa ren og skaer afslapning. DAgen efter valgte vi at cykle rundt i det meget varme jungelagtige omraade, men det var os det vi kunne finde paa.. Saa alt i alt blev det lige til to dage mere med afslapning.. Naa ja, men vi lavede jo os meget i Nha Trang.. :)
Dagen efter gik turen tilbage til Saigon hvor vi nu skulle bruge et par dage i denne kaempe by! Saigon var lidt som Hanoi, bare virkelig virkelig virkelig stor og ikke ligesaa charmerende.. Der hvor vi boede var der ikke rigtig andet end hoteller, og naar man saa endelig fandt en butik var det hele Versace, Tommy Hilfiger, Calvin Klein osv i den dur.. Det var en dyr by og jeg tror ikke rigtig der var nogen af os der noed den saerlig meget.. Dog meget sjovt at se de millioner af scoottere over det hele.. Dagene i Saigon blev brugt paa en smule behagelig sightseeing og en del ubehageligt faktisk.. Vi var rundt og se byens charmerende kvarterer og en stor flot kathedral, men saa kom det ubehagelige, vi tog ind for at se et museum om Vietnam krigen.. Et museum der saa tydeligt haanede USA og alt hvad de havde gjort ved landet og folket, det gav en rigtig daarlig smag i munden naar man gik rundt og saa paa de forfaerdelige billeder af vandskabte boern(pga kemikalier), soenderknuste soldater, kvinder og boern med gevaerer, det var virkelig ikke rart.. Men det var jo hvad der skete, synes de virkelig havde gjort det ulaekkert, maaske lidt overdrevet, men saa saa vi os det.. Naa men det ubehagelige fortsatte om aftenen til middag, vores guide fortalte os at han mor var doed om eftermiddagen... WHAT THE FUCK!! Hvad sker der for at vi er ulykkes holdet.. Indtil videre er katastoferne disse: Paa trekking turen i Nepal falder Radish ned fra bjerget, cirka 20 meter og der sker mirakuloest ikke noget med ham, i Laos kommer Phan's bror paa hospitalet efter en scooter ulykke, Tung fra Hanoi's kone var gravid og blev syg mens vi var i nationalparken, Tinh fra Sapa blev meget syg mens vi var i bjergene og nu det her.. Det er jo utroligt.. Stakkels alle vore guider.. Jeg maa med det samme undskylde at jeg er gaaet forkert rundt om stupaerne sammen med Anso(fra Nepal turen) i, foeler mig til dels skyldig(eller det bilder de andre mig i hvert fald ind at jeg er.. :))
DAgen efter tog vi, nu med ny guide, ud for at se tunnellerne som vietnameserne gemte sig og boede i under krigen.. Vi gik rundt i et ret stort omraade(ikke lige her man skulle offroade, for der laa stadig miner rundt omkring) og her saa vi faelder og gemmesteder, det var ret facinerende hvad de fattige vietnamesere havde udrettet af bambus og ret drabeligt.. Vi fik os lov at gaa ned i hulerne, lidt for klaustofobisk for mig, saa jeg blev ude sammen med Bjarne, der var alligevel ikke noget at tage billeder af:) Derefter var vi ude og se det meget store og meget kendte Cao Dai tempel, meget smukt og der var en kaempe messe igang, imponerende saa mange munke og nonner paa et sted..
Men det var saa enden paa Vietnam og alt hvad dette land havde at byde paa..
Det har vaeret kanon at rejse i et land saa laenge, man foeler man kommer til at kende det rigtig godt, vi har virkelig os set alt hvad der var at se.. Er ked af vi ikke fik noget mere historie om landet og laerte lidt mere om kulturen ligesom i Nepal, for naar man er saa laenge i et land vil man gerne laerer det godt at kende.. Men ellers har Vietnam meget at byde paa.. Naa men nyt land, ny historie, nu hedder det Campucha og hvad mon der sker der.. :)
Dagen efter gik turen tilbage til Saigon hvor vi nu skulle bruge et par dage i denne kaempe by! Saigon var lidt som Hanoi, bare virkelig virkelig virkelig stor og ikke ligesaa charmerende.. Der hvor vi boede var der ikke rigtig andet end hoteller, og naar man saa endelig fandt en butik var det hele Versace, Tommy Hilfiger, Calvin Klein osv i den dur.. Det var en dyr by og jeg tror ikke rigtig der var nogen af os der noed den saerlig meget.. Dog meget sjovt at se de millioner af scoottere over det hele.. Dagene i Saigon blev brugt paa en smule behagelig sightseeing og en del ubehageligt faktisk.. Vi var rundt og se byens charmerende kvarterer og en stor flot kathedral, men saa kom det ubehagelige, vi tog ind for at se et museum om Vietnam krigen.. Et museum der saa tydeligt haanede USA og alt hvad de havde gjort ved landet og folket, det gav en rigtig daarlig smag i munden naar man gik rundt og saa paa de forfaerdelige billeder af vandskabte boern(pga kemikalier), soenderknuste soldater, kvinder og boern med gevaerer, det var virkelig ikke rart.. Men det var jo hvad der skete, synes de virkelig havde gjort det ulaekkert, maaske lidt overdrevet, men saa saa vi os det.. Naa men det ubehagelige fortsatte om aftenen til middag, vores guide fortalte os at han mor var doed om eftermiddagen... WHAT THE FUCK!! Hvad sker der for at vi er ulykkes holdet.. Indtil videre er katastoferne disse: Paa trekking turen i Nepal falder Radish ned fra bjerget, cirka 20 meter og der sker mirakuloest ikke noget med ham, i Laos kommer Phan's bror paa hospitalet efter en scooter ulykke, Tung fra Hanoi's kone var gravid og blev syg mens vi var i nationalparken, Tinh fra Sapa blev meget syg mens vi var i bjergene og nu det her.. Det er jo utroligt.. Stakkels alle vore guider.. Jeg maa med det samme undskylde at jeg er gaaet forkert rundt om stupaerne sammen med Anso(fra Nepal turen) i, foeler mig til dels skyldig(eller det bilder de andre mig i hvert fald ind at jeg er.. :))
DAgen efter tog vi, nu med ny guide, ud for at se tunnellerne som vietnameserne gemte sig og boede i under krigen.. Vi gik rundt i et ret stort omraade(ikke lige her man skulle offroade, for der laa stadig miner rundt omkring) og her saa vi faelder og gemmesteder, det var ret facinerende hvad de fattige vietnamesere havde udrettet af bambus og ret drabeligt.. Vi fik os lov at gaa ned i hulerne, lidt for klaustofobisk for mig, saa jeg blev ude sammen med Bjarne, der var alligevel ikke noget at tage billeder af:) Derefter var vi ude og se det meget store og meget kendte Cao Dai tempel, meget smukt og der var en kaempe messe igang, imponerende saa mange munke og nonner paa et sted..
Men det var saa enden paa Vietnam og alt hvad dette land havde at byde paa..
Det har vaeret kanon at rejse i et land saa laenge, man foeler man kommer til at kende det rigtig godt, vi har virkelig os set alt hvad der var at se.. Er ked af vi ikke fik noget mere historie om landet og laerte lidt mere om kulturen ligesom i Nepal, for naar man er saa laenge i et land vil man gerne laerer det godt at kende.. Men ellers har Vietnam meget at byde paa.. Naa men nyt land, ny historie, nu hedder det Campucha og hvad mon der sker der.. :)
tirsdag den 4. maj 2010
Hoi An og Nha Trang = vand, varme vidunderligt!
Hoi An fortsat
Status efter Hoi An er: 5 kjoler, en blazer og en vinter jakke.. Fik syet rimelig meget toej, det var ren og skaer paradis, men der var heller ikke saa meget andet at lave.. Saa vi brugte tiden i Hoi An paa at tage til stranden og bade(paa eget ansvar, fordi boelgerne var saa store), det var super nice, men man blev hurtigt lidt traet af ikke at lave andet.. Heldigvis var der mange gode barer og spisesteder i byen, saa vi fik oss gaaet lidt i byen og fik danset lidt paa poolborde.. :) Vi havde nemlig en aften hvor vi skulle sige farvel til Daniel, vores video mand fra Nepal, han var os med i Vietnam, saa det blev til en ordentlig afslutningsfest.. Nu skal han til at lave vores Nepal/Tibet video faerdig, saa han faar lige lidt fri.. :)
Men der er ikke saa meget andet at fortaelle fra Hoi An, vi var saadan set alle klar til at komme videre.. Nogen mere eller mindre roedlige fra for meget solbadning!
Og videre kom vi, til Nha Trang..
Hvor der ventede os lidt det samme, 5 dage uden noget program.. Vi kom den. 29 april, efter en 11 timers tur i dagstog, det er fandme lang tid at sidde i et tog med knap saa meget plads og ingen ordentlig aftensmad, saa der blev sovet godt igennem, spillet kort og snakket paa livet loes. Indtil vi ankom til vores strand hotel som laa li ned til vandet.. Paa toget havde jeg godt set at min vaerelses kammerat Lykke, havde gaaet rundt og taget fat i folk, saa vidste maaske godt at der var et eller andet paa vej, men havde slet ikke troet at jeg skulle faa saadan en overraskelse som der ventede mig..
Lykke og jeg gik i seng kl. 24 den nat og jeg naaede akkurat at falde i soevn da der kl. 00.45 blev taendt lys og foran mig stod 15 fantastiske mennesker og sang foedselsdagssang for mig.. Hvor heldig har man lov at vaere, det er de fedeste personer jeg rejser med.. Jeg var jo roert til taarer, det var vildt.. De havde koebt smaa gaver til mig, alle med ret stor betydning, for det var ting jeg havde gaaet og snakket om laenge, men aldrig selv havde faaet koebt.. Plus de havde lavet en bog til mig, hvor samtlige havde skrevet og tegnet i, det var en kanon ide.. Som jeg altid kan tage frem, naar jeg faar lyst til at mindes dem.. :)
I seng maatte vi jo, for dagen derpaa, den. 30 april, min 24 aars foedselsdag, skulle vi hen og hoere om vi kunne begynde paa dykker kursus.. Vi gik 10 mand hoej hen til Rainbow Divers og ud kom en soed dansk pige, Sanne, der gerne ville hjaelpe os, der kan man sige vi var heldige.. Saa vi endte med at gaa i gang med at tage teori fra kl. 11 til 18 og det var seriost hyggeligt, vi saa en masse dykker videoer og skulle lave en masse quizzer og tests, ligesom i skolen, gud hvor jeg savner det.. :) Men det var hardcore at tage al teorien i et hug, men vi havde presset hele programmet lidt sammen, saa vi kunne naa at tage certificatet mens vi var der, paa 3,5 dag.. Sanne var en genial instruktoer, og det at hun var dansk var jo bare en ekstra bonus, men os vigtigt, for det gjorde at man var lidt mere tryg ved hele situationen..
Derefter stod den paa spansk restuarant til foedselsdagsmiddag. Her fik vi laekker mad og jeg fik nok 5 sange mere i loebet af middagen, de andre gaester kiggede lidt da jeg stod paa stolen og skulle hoppe ind i mit 24 aar..( et lille ritual vi har faaet hernede).. Derefter gik vi paa Bar Why Not(der er aabenbart en Why Not bar i samtlige vietnamesiske byer) og moedte den anden gruppe, som ogsaa sang sange for mig og fejrede mig endnu mere.. Kunne ikke have bedt om mere, alle har gjort alt for at give mig den bedst mulige dag, det var skoenno.. Men det blev ikke for sent, for vi var nogen der skulle op og dykke dagen efter og alkohol og dykning er et daarligt match, saa vi maatte hjem i seng foer det blev for sent..
Op tidligt, for dagen efter stod i swimmingpoolens tegn, 5 timer under vand hvor skulle lave en masse ovelser, saadan noget som - alt det vaereste man kan blive udsat for under vand, dvs at tage masken af og lukke vand ind i masken, svoemme 9 meter op paa en vejrtraekning, tage regulatoren(luften) ud af munden og alle saadanne ting.. Virkelig virkelig graenseoverskridende og rigtig ubehageligt til tider, men under alle omstaendigheder skulle vi jo igennem det og det kom vi, men fuck det var haardt.. Personligt havde jeg det meget svaert, bare ved at foele mig tilpas under vand, der var tider hvor jeg taenkte, at jeg ikke ville egne mig til det og at jeg bestemt ikke havde lyst til at komme ud i det rigtige hav, men vidste ogsaa at jeg ikke maatte give op, for det ville vaere en anden oplevelse naar man kommer ud hvor der virkelig er noget at se, saa maatte bide det i mig og fortsaette, ved jo os med mig selv at jeg vil goere det faerdigt jeg er igang med, saa jeg fyldte mig selv med positive tanker.. :) Tilgengald havde vi en super god instruktoer, en svensker ved navn Alex og en hjaelper ved navn Johnny og de var simpelthen saa gode.. Nogle af oevelserne brugte mig og min gruppe rigtig lang tid paa, og de var meget taalmodige, man foelte i hvert fald ikke at man var til besvaer.. Var super frustreret da vi kom op, for havde troet at jeg ville vaere vild med det, men var ikke saadan helt sindsyg vild med det og havde ikke speceielt meget lyst til at komme ud paa The Real Open Water..
Men dagen kom og vi blev hentet klokken 7 og koert til havnen, sammen med en masse andre, tror vi endte med at vaere 30 paa baaden, heriblandt os og vores instruktoerer, men ogsaa andre der tog kursus og derfor var der rigtig mange instruktoerer fra Rainbow Divers med ud paa baaden.. Der var en kanon stemning, man kan maerke at det er folk der elsker hvad de laver og det smitter self af paa vi andre, saa man komhelt op at koere paa vej ud.. Alex gennemgik de oevelser med os som vi skulle lave under vand og saa var det ellers paa med udstyret og goere vores tanke klar - det blev man ret god til til slut - og saa var det ellers bare i vandet med os.. Ved det foerste dyk var vi nede paa 8 meter, i swimming poolen var vi nede paa 5, saa man skulle tro at det foeltes anderledes, men det gjorde det ikke.. Det eneste forskel der var, var trykket i oerene.. Var heldigvis en af de heldige, som ikke havde probelmer med at trykudligne, saa det gik fint nedad.. Paa bunden lavede vi saa en masse oevelser og saa fik vi os lov at svoemme lidt rundt og "fun-dive" som det hedder.. Synes det var fantastisk naar vi bare svoemmede rundt, man skulle holde oeje med sin makker og styre hvor man laa i vandet og det foeltes skoent.. saa paa trods af at jeg stadig havde mange problemer med helt bestemt EN FUCKING oevelse(at fylde masken med vand helt nede paa bunden og saa toemme den igen, dernede, det er super skraemmende og fuldtandig aandsvaagt naar man taenker over det, men det maatte goeres), saa vidste jeg at jeg ville komme til at nyde det, saa al mulig grund til at fortsaette.. :) Andet dyk var paa 13 meter og der fik vi lov at se en del mere og blev rigtig gode til at svoemme rundt og holde os neutrale i vandet, man styrer det med sin vejrtraekning og det er sjovt naar man foerst laerer det.. :) Efter dette dyk, tog Alex og jeg lige en snak om hvad vi skulle goere, for jeg havde stadig ikke gennemfoert den sidste dumme oevelse, saa vi skulle bruge en del tid paa det dagen efter, men han hjalp mig rigitg meget, saa jeg blev godt forberedt paa det dagen efter. Om eftermiddagen skulle vi lige op og bestaa eksamen, alle bestod med meget faa fejl og saa var der ikke andet tilbage en sidste dyk..
HEY OK. Saa kom dagen hvor vi blev certificerede dykkere.. Resten af gruppen som ikke tog det, havde planlagt at tage med os ud og snorkle rundt ovenover os, saa vi fik vores egen baad, og havde simpelthen en fantastisk dag.. Foerste dyk denne dag var paa 14 meter og vi var blevet meget mere trygge i vandet, saa det var bare fedt.. Efter dette dyk blev Alex og jeg i vandet for at faa mig til at gennemfoere "maskefyldningen", det brugte vi en rum tid og en del ilt paa, saa jeg loeb helt toer for ilt og maatte bruge hans alternative luftkilde, men jeg gjorde det, og jeg gjorde det mange gange, men det var fandme svaert og gud hvor jeg hadede det.. Men saa var det overstaaet.. Andet dyk denne dag var paa 17,5 meter og det var genialt, her gennemfoerte vi oevelsen "at tage masken af og paa", osse svaert, men igen stolt over at jeg jorde det.. Og saa kom vi op og havde faaet maerkatet "Certificeret dykker"... FUCK HVOR FEDT!!! Hvis ikke federe, saa i hvert fald ligesaa fed en oplevelse som bungy...
Efter disse lange dage maatte vi ud og fejre os selv, saa det gjorde vi paa byernes bedste barer til sent ud paa natten..
Med endnu en dags afslapning var vi nu klar til at komme lidt vaek fra livet som selvstandige og skulle vende os til at foelge et program igen, dette skulle vi paa homestay i Cai Be og i storbyen Saigon.. Det har vaeret genialt at have en del dage hvor vi selv har maatte bestemme alt, men man faar os nok af det.. Men for mange af os, har det betydet at vi er kommet til at taneke paa og glaede os til at vi ikke laengere skal vaere en kaempe gruppe der rejser sammen, men blir delt op og selv bestmmer hvad vi videre vil.. Det er self baade positivt og negativt, men 3 maaneder er virkelig lang tid at vaere saa mange sammen og det finder man os ud af.. Selvom det blir forfaerdeligt at sige farvel til hinanden.. Smaa 15 dage tilbage som vi nu nyder i fulde drag.. :)
Status efter Hoi An er: 5 kjoler, en blazer og en vinter jakke.. Fik syet rimelig meget toej, det var ren og skaer paradis, men der var heller ikke saa meget andet at lave.. Saa vi brugte tiden i Hoi An paa at tage til stranden og bade(paa eget ansvar, fordi boelgerne var saa store), det var super nice, men man blev hurtigt lidt traet af ikke at lave andet.. Heldigvis var der mange gode barer og spisesteder i byen, saa vi fik oss gaaet lidt i byen og fik danset lidt paa poolborde.. :) Vi havde nemlig en aften hvor vi skulle sige farvel til Daniel, vores video mand fra Nepal, han var os med i Vietnam, saa det blev til en ordentlig afslutningsfest.. Nu skal han til at lave vores Nepal/Tibet video faerdig, saa han faar lige lidt fri.. :)
Men der er ikke saa meget andet at fortaelle fra Hoi An, vi var saadan set alle klar til at komme videre.. Nogen mere eller mindre roedlige fra for meget solbadning!
Og videre kom vi, til Nha Trang..
Hvor der ventede os lidt det samme, 5 dage uden noget program.. Vi kom den. 29 april, efter en 11 timers tur i dagstog, det er fandme lang tid at sidde i et tog med knap saa meget plads og ingen ordentlig aftensmad, saa der blev sovet godt igennem, spillet kort og snakket paa livet loes. Indtil vi ankom til vores strand hotel som laa li ned til vandet.. Paa toget havde jeg godt set at min vaerelses kammerat Lykke, havde gaaet rundt og taget fat i folk, saa vidste maaske godt at der var et eller andet paa vej, men havde slet ikke troet at jeg skulle faa saadan en overraskelse som der ventede mig..
Lykke og jeg gik i seng kl. 24 den nat og jeg naaede akkurat at falde i soevn da der kl. 00.45 blev taendt lys og foran mig stod 15 fantastiske mennesker og sang foedselsdagssang for mig.. Hvor heldig har man lov at vaere, det er de fedeste personer jeg rejser med.. Jeg var jo roert til taarer, det var vildt.. De havde koebt smaa gaver til mig, alle med ret stor betydning, for det var ting jeg havde gaaet og snakket om laenge, men aldrig selv havde faaet koebt.. Plus de havde lavet en bog til mig, hvor samtlige havde skrevet og tegnet i, det var en kanon ide.. Som jeg altid kan tage frem, naar jeg faar lyst til at mindes dem.. :)
I seng maatte vi jo, for dagen derpaa, den. 30 april, min 24 aars foedselsdag, skulle vi hen og hoere om vi kunne begynde paa dykker kursus.. Vi gik 10 mand hoej hen til Rainbow Divers og ud kom en soed dansk pige, Sanne, der gerne ville hjaelpe os, der kan man sige vi var heldige.. Saa vi endte med at gaa i gang med at tage teori fra kl. 11 til 18 og det var seriost hyggeligt, vi saa en masse dykker videoer og skulle lave en masse quizzer og tests, ligesom i skolen, gud hvor jeg savner det.. :) Men det var hardcore at tage al teorien i et hug, men vi havde presset hele programmet lidt sammen, saa vi kunne naa at tage certificatet mens vi var der, paa 3,5 dag.. Sanne var en genial instruktoer, og det at hun var dansk var jo bare en ekstra bonus, men os vigtigt, for det gjorde at man var lidt mere tryg ved hele situationen..
Derefter stod den paa spansk restuarant til foedselsdagsmiddag. Her fik vi laekker mad og jeg fik nok 5 sange mere i loebet af middagen, de andre gaester kiggede lidt da jeg stod paa stolen og skulle hoppe ind i mit 24 aar..( et lille ritual vi har faaet hernede).. Derefter gik vi paa Bar Why Not(der er aabenbart en Why Not bar i samtlige vietnamesiske byer) og moedte den anden gruppe, som ogsaa sang sange for mig og fejrede mig endnu mere.. Kunne ikke have bedt om mere, alle har gjort alt for at give mig den bedst mulige dag, det var skoenno.. Men det blev ikke for sent, for vi var nogen der skulle op og dykke dagen efter og alkohol og dykning er et daarligt match, saa vi maatte hjem i seng foer det blev for sent..
Op tidligt, for dagen efter stod i swimmingpoolens tegn, 5 timer under vand hvor skulle lave en masse ovelser, saadan noget som - alt det vaereste man kan blive udsat for under vand, dvs at tage masken af og lukke vand ind i masken, svoemme 9 meter op paa en vejrtraekning, tage regulatoren(luften) ud af munden og alle saadanne ting.. Virkelig virkelig graenseoverskridende og rigtig ubehageligt til tider, men under alle omstaendigheder skulle vi jo igennem det og det kom vi, men fuck det var haardt.. Personligt havde jeg det meget svaert, bare ved at foele mig tilpas under vand, der var tider hvor jeg taenkte, at jeg ikke ville egne mig til det og at jeg bestemt ikke havde lyst til at komme ud i det rigtige hav, men vidste ogsaa at jeg ikke maatte give op, for det ville vaere en anden oplevelse naar man kommer ud hvor der virkelig er noget at se, saa maatte bide det i mig og fortsaette, ved jo os med mig selv at jeg vil goere det faerdigt jeg er igang med, saa jeg fyldte mig selv med positive tanker.. :) Tilgengald havde vi en super god instruktoer, en svensker ved navn Alex og en hjaelper ved navn Johnny og de var simpelthen saa gode.. Nogle af oevelserne brugte mig og min gruppe rigtig lang tid paa, og de var meget taalmodige, man foelte i hvert fald ikke at man var til besvaer.. Var super frustreret da vi kom op, for havde troet at jeg ville vaere vild med det, men var ikke saadan helt sindsyg vild med det og havde ikke speceielt meget lyst til at komme ud paa The Real Open Water..
Men dagen kom og vi blev hentet klokken 7 og koert til havnen, sammen med en masse andre, tror vi endte med at vaere 30 paa baaden, heriblandt os og vores instruktoerer, men ogsaa andre der tog kursus og derfor var der rigtig mange instruktoerer fra Rainbow Divers med ud paa baaden.. Der var en kanon stemning, man kan maerke at det er folk der elsker hvad de laver og det smitter self af paa vi andre, saa man komhelt op at koere paa vej ud.. Alex gennemgik de oevelser med os som vi skulle lave under vand og saa var det ellers paa med udstyret og goere vores tanke klar - det blev man ret god til til slut - og saa var det ellers bare i vandet med os.. Ved det foerste dyk var vi nede paa 8 meter, i swimming poolen var vi nede paa 5, saa man skulle tro at det foeltes anderledes, men det gjorde det ikke.. Det eneste forskel der var, var trykket i oerene.. Var heldigvis en af de heldige, som ikke havde probelmer med at trykudligne, saa det gik fint nedad.. Paa bunden lavede vi saa en masse oevelser og saa fik vi os lov at svoemme lidt rundt og "fun-dive" som det hedder.. Synes det var fantastisk naar vi bare svoemmede rundt, man skulle holde oeje med sin makker og styre hvor man laa i vandet og det foeltes skoent.. saa paa trods af at jeg stadig havde mange problemer med helt bestemt EN FUCKING oevelse(at fylde masken med vand helt nede paa bunden og saa toemme den igen, dernede, det er super skraemmende og fuldtandig aandsvaagt naar man taenker over det, men det maatte goeres), saa vidste jeg at jeg ville komme til at nyde det, saa al mulig grund til at fortsaette.. :) Andet dyk var paa 13 meter og der fik vi lov at se en del mere og blev rigtig gode til at svoemme rundt og holde os neutrale i vandet, man styrer det med sin vejrtraekning og det er sjovt naar man foerst laerer det.. :) Efter dette dyk, tog Alex og jeg lige en snak om hvad vi skulle goere, for jeg havde stadig ikke gennemfoert den sidste dumme oevelse, saa vi skulle bruge en del tid paa det dagen efter, men han hjalp mig rigitg meget, saa jeg blev godt forberedt paa det dagen efter. Om eftermiddagen skulle vi lige op og bestaa eksamen, alle bestod med meget faa fejl og saa var der ikke andet tilbage en sidste dyk..
HEY OK. Saa kom dagen hvor vi blev certificerede dykkere.. Resten af gruppen som ikke tog det, havde planlagt at tage med os ud og snorkle rundt ovenover os, saa vi fik vores egen baad, og havde simpelthen en fantastisk dag.. Foerste dyk denne dag var paa 14 meter og vi var blevet meget mere trygge i vandet, saa det var bare fedt.. Efter dette dyk blev Alex og jeg i vandet for at faa mig til at gennemfoere "maskefyldningen", det brugte vi en rum tid og en del ilt paa, saa jeg loeb helt toer for ilt og maatte bruge hans alternative luftkilde, men jeg gjorde det, og jeg gjorde det mange gange, men det var fandme svaert og gud hvor jeg hadede det.. Men saa var det overstaaet.. Andet dyk denne dag var paa 17,5 meter og det var genialt, her gennemfoerte vi oevelsen "at tage masken af og paa", osse svaert, men igen stolt over at jeg jorde det.. Og saa kom vi op og havde faaet maerkatet "Certificeret dykker"... FUCK HVOR FEDT!!! Hvis ikke federe, saa i hvert fald ligesaa fed en oplevelse som bungy...
Efter disse lange dage maatte vi ud og fejre os selv, saa det gjorde vi paa byernes bedste barer til sent ud paa natten..
Med endnu en dags afslapning var vi nu klar til at komme lidt vaek fra livet som selvstandige og skulle vende os til at foelge et program igen, dette skulle vi paa homestay i Cai Be og i storbyen Saigon.. Det har vaeret genialt at have en del dage hvor vi selv har maatte bestemme alt, men man faar os nok af det.. Men for mange af os, har det betydet at vi er kommet til at taneke paa og glaede os til at vi ikke laengere skal vaere en kaempe gruppe der rejser sammen, men blir delt op og selv bestmmer hvad vi videre vil.. Det er self baade positivt og negativt, men 3 maaneder er virkelig lang tid at vaere saa mange sammen og det finder man os ud af.. Selvom det blir forfaerdeligt at sige farvel til hinanden.. Smaa 15 dage tilbage som vi nu nyder i fulde drag.. :)
Abonner på:
Kommentarer (Atom)