Cai Be og Saigon

Saa kom turen til det sydlige Vietnam, hvor vi tog toget til Saigon og derefter roeg vi direkte videre i bus til Mekong River, hvor vi sejlede rundt hele dagen(den. 5) og saa en masse forskellige hyggelige steder der laa ned til floden, blandt andet en murstensfabrik, en frugtplantage og lignende.. Det var en meget stille dag, meget afslappet, vores nye guide Binh var en meget chilleren type, saa det hele kom saadan lidt paa maa og faa.. Paa et tidspunkt tog vi en cykeltur rundt i omraadet, men maatte stoppe for han havde lige glemt at fortaelle os at han havde forhoejet blodtryk, saa det var gaaet alt for hurtigt, vi var lidt flove.. Senere kom vi frem til Homestay i Cai Be, her kan man vist roligt sige at det var luksus homestay, vi boede vildt laekkert, der var bad og toiletter overalt og maden og stedet var overdaadigt.. Man kan ikke ligefrem sige at vi er blevet udfordret paa det punkt, standarden rundt omkring er virkelig hoej.. Naa men her i Cai Be lavede vi saa absolut intet, hjalp med at lave mad og genstartede vores canasta klub, men ellers stod den paa ren og skaer afslapning. DAgen efter valgte vi at cykle rundt i det meget varme jungelagtige omraade, men det var os det vi kunne finde paa.. Saa alt i alt blev det lige til to dage mere med afslapning.. Naa ja, men vi lavede jo os meget i Nha Trang.. :)
Dagen efter gik turen tilbage til Saigon hvor vi nu skulle bruge et par dage i denne kaempe by! Saigon var lidt som Hanoi, bare virkelig virkelig virkelig stor og ikke ligesaa charmerende.. Der hvor vi boede var der ikke rigtig andet end hoteller, og naar man saa endelig fandt en butik var det hele Versace, Tommy Hilfiger, Calvin Klein osv i den dur.. Det var en dyr by og jeg tror ikke rigtig der var nogen af os der noed den saerlig meget.. Dog meget sjovt at se de millioner af scoottere over det hele.. Dagene i Saigon blev brugt paa en smule behagelig sightseeing og en del ubehageligt faktisk.. Vi var rundt og se byens charmerende kvarterer og en stor flot kathedral, men saa kom det ubehagelige, vi tog ind for at se et museum om Vietnam krigen.. Et museum der saa tydeligt haanede USA og alt hvad de havde gjort ved landet og folket, det gav en rigtig daarlig smag i munden naar man gik rundt og saa paa de forfaerdelige billeder af vandskabte boern(pga kemikalier), soenderknuste soldater, kvinder og boern med gevaerer, det var virkelig ikke rart.. Men det var jo hvad der skete, synes de virkelig havde gjort det ulaekkert, maaske lidt overdrevet, men saa saa vi os det.. Naa men det ubehagelige fortsatte om aftenen til middag, vores guide fortalte os at han mor var doed om eftermiddagen... WHAT THE FUCK!! Hvad sker der for at vi er ulykkes holdet.. Indtil videre er katastoferne disse: Paa trekking turen i Nepal falder Radish ned fra bjerget, cirka 20 meter og der sker mirakuloest ikke noget med ham, i Laos kommer Phan's bror paa hospitalet efter en scooter ulykke, Tung fra Hanoi's kone var gravid og blev syg mens vi var i nationalparken, Tinh fra Sapa blev meget syg mens vi var i bjergene og nu det her.. Det er jo utroligt.. Stakkels alle vore guider.. Jeg maa med det samme undskylde at jeg er gaaet forkert rundt om stupaerne sammen med Anso(fra Nepal turen) i, foeler mig til dels skyldig(eller det bilder de andre mig i hvert fald ind at jeg er.. :))
DAgen efter tog vi, nu med ny guide, ud for at se tunnellerne som vietnameserne gemte sig og boede i under krigen.. Vi gik rundt i et ret stort omraade(ikke lige her man skulle offroade, for der laa stadig miner rundt omkring) og her saa vi faelder og gemmesteder, det var ret facinerende hvad de fattige vietnamesere havde udrettet af bambus og ret drabeligt.. Vi fik os lov at gaa ned i hulerne, lidt for klaustofobisk for mig, saa jeg blev ude sammen med Bjarne, der var alligevel ikke noget at tage billeder af:) Derefter var vi ude og se det meget store og meget kendte Cao Dai tempel, meget smukt og der var en kaempe messe igang, imponerende saa mange munke og nonner paa et sted..
Men det var saa enden paa Vietnam og alt hvad dette land havde at byde paa..
Det har vaeret kanon at rejse i et land saa laenge, man foeler man kommer til at kende det rigtig godt, vi har virkelig os set alt hvad der var at se.. Er ked af vi ikke fik noget mere historie om landet og laerte lidt mere om kulturen ligesom i Nepal, for naar man er saa laenge i et land vil man gerne laerer det godt at kende.. Men ellers har Vietnam meget at byde paa.. Naa men nyt land, ny historie, nu hedder det Campucha og hvad mon der sker der.. :)