OKAY! Overskriften hedder noget med buckets og dem var der nok af..
Vi startede dog stille og roligt ud med at ankomme til denne rimelig store oe den. 9. juni! Nu er vi blevet skaaret ned til 5 personer, Vega og Julie valgte nemlig at tage til Koh Samui i stedet, saa nu er det Cecilie, Meja, Poul Ejner, Emil og jeg paa tur.. Vi moedte dog os Lisbeth igen paa denne oe!
Her fandt vi os hurtigt til rette i og med at der var strand, fester hver aften og tusindvis af cafeer der viste "Venner" doegnet rundt.. :) What more do you want..
Saa vi lagde ud med at gaa til poolparty, hvilet faktisk bare vil sige at vi kom til at drikke for mange buckets og saa sprang vi i poolen med toej paa.. Tja, det var da meget underholdende.. Til dem der ikke ved hvad buckets er, saa viljeg beskrive det som spande fyldt til toppen med alkohol.. Og reglen hedder at man aldrig deler en bucket med sig selv, for saa er det at det gaar galt.. Regler er til for at blive brudt! :)
Efter en dag paa stranden med to danske piger som vi havde moedt paa Koh Tao, var vi nogen(som i mig) der foelte sig en smule forbraendt.. Ser i, der var meget overskyet og saa taenker man ikke saa meget paa solcreme, for jeg skulle jo kun lige ud og bade og saa ikke mere.. Men saa var det at vi kom til at ligge paa stranden og spille Canasta, og naar vi foerst er igang med det, saa er det svaert at stoppe, saa da jeg kom hjem var jeg roed som en kogt reje.. Det maatte jo komme..
Naa men det kurerede vi senere.. Nu var vi jo nemlig naaet til den daghvor VM blev skudt i gang, hvilket betoed oel og storskaerm.. Og hvor er det bedste at haenge ud paa Koh Phangang: "SAME SAME!" Dette er en bar/restuarant, somto danske piger ejer, her kan manfaa rugbroed med varmleverpostej, aeggemadder og frikedelle madder, dansk herregaardsboef og gajol shots.. Det blev hurtigt et samlingssted.. Pigerne som har stedet er utrolig flinke og de har os et par danskefyre til at arbejde der, saa vi fik hurtigt sat gang i en fest med dem.. I og med der ikke var andre, fordi stroemmen gik hvert 5. min. Da fodboldkampen var slut, blev vi praesenteret for "Dannys Tombola", som gaar ud paa at vi traekke en lodseddel og den der faar det hoejste nummer gir en omgang oel eller buckets, medmindre man traekker nr. 200, saa gir baren.. Den maatte vi jo vaere med paa, vi spillede vist en 6-7 gange, saa kan i selv regne ud hvilken aften det blev.. Ikke mindre end 11 buckets kunne vi taelle, masser af shots og oel og en ordenligt fest var igang.. Koh Phangang er virkelig en party oe og naar nu vi ikke var her til FullMoon party maatte vi jo proeve at faa det bedste ud af det alligevel.. Jeg synes vi gjorde det godt, men vi var godt nok os traette og besluttede at de sidste par dage skulle vaere alkohol fri.. :)
Den. 13 skulle vi sige farvel til Poul Ejner og Maja, og saa var der 3 tilbage.. Hjemkomsten kommer naermere og naermere..
Om aftenen den. 13 tog Cecilie, Emil og jeg saa til Bangkok med natbus,denne gang soergede vi for at faa vores ting med os i bussen, saa intet blev bestjaalet.. Tidligt om morgenen var vi saa i Bangkok og satte os i en taxa i 1,5 time for at komme 15 km.. Ret nederen naar man allerede har siddet i en bus en hel nat og bare gerne vil frem til et guesthouse. Men saadan er Bangkoks trafik og det er paa en maade meget morsomt, det er sindsygt at siddeog se paa hvor mange biler der faktisk er og hvor meget kaos det kan lave.. Naa men endelig kom vi frem og vi bor i naerheden af Khao San Road, her foeler vi os meget tilpas, har faaet et fint guesthouse at bo paa, og vi er i gaaafstand til alle de store sevaerdigheder..
Da vi lige havde faaet lidt morgenmad, besluttet vi os for at tage chancen og proeve at se om vi ikke kunne naa at se Royal Palace, men middagshedenvar for slem, saa det blev til en shoppe dag i stedet.. Om aftenen moedtes vi med Vega og Julie som os var i Bangkok inden de skulle flyve hjem den. 15, saa hvad skulle vi mon lave.. Naa ja, vi skulle se Danmark-Holland paa en bar paa Khao San Road, det kan godt anbefales, der var go stemning, dog med lidt for mange hollaendere.. Og desvaerre faldt resultatet os ud til deres fordel.. Naa ja, de fleste af jer kender min holdning til dansk fodbold, saa det kom jo ikke som nogen overraskelse at de tabte..
Dagen efter tog vi paa enorm sightseeing dag, vi var rundt og se Royal Palace, det er stort og flot og meget imponerende, saa saa vi nogle andre beroemte templer i naerheden og en kaempe liggende Buddha, 54 meter lang.. Den var okay stor.. Bangkok har mange flotte templer at byde paa og det var generelt bare en dejlig dag, den er virkelig en fed by, er meget glad for den og foeler mig ret godt tilpas her.. :)
Resten af dagene i Bangkok blev brugt paa at gaa lidt i biffen(2 gange paa 2 dage), shoppe i sotrcentre og paa markeder, var inde og se China town, spise paa gadekoekken, sejle paa floden (fungerede som taxa, bare meget billigere) og spise god thaimad..
Og saa havde vi os lige den sjoveste eftermiddag forleden.. Emil er bokser derhjemme og da han saa fik tilbuddet om at proeve thai boksning, kunne han jo ikke sige nej, og jeg maatte paent ledsagde, for dette skulle jo dokumenteres.. Og det blev det..
Det er det sjoveste jeg laenge har vaeret med til, for det foerste at se en man kender i en helt anden rolle, for det andet at opleve atmosfaeren og for det tredje at blive hevet med ind i den her verden af thaiboksning.. Det var saa interessant..
Han var igennem en traenings session paa 2 timer med alt hvad detil hoerer og jeg snappede hvert et oejeblik med Bjarne..(tjek de sjove billeder paa facebook) Det jeg os fik med var at vaere sammen med lokale thai folk en hel eftermiddag og dermed blev jeg en del af deres lille samfund, det var fedt at man bare bliver accepteret og saa gaar de og pjatter med en osv. det var kanon at opleve..
Ellers har den bare staaet paa den sidste shopping, og saa har vi suget de sidste idtryk ud af denne fantastiske storby.. Igaar maatte vi sige farvel til Cecilie og LIsbeth, de maa snart vaere hjemme og saa var der 2.. Emil og jeg sidder nu paa vores guesthouse og venter paa at klokken bliver 21.00 i aften, for saa er vi paa vej mod lufthavnen hvor der venter os lidt ventetid og saa en meget stor flyver der forhhabenlig flyver os stille og roligt hjem uden nogen problemer..
Vi har snakket meget om det underlige faktum at 4 maaneders rejse pludselig er overstaaet, det er en underlige fornemmelse.. Jeg foler mig klar til at tage hjem, men paa den anden side oensker jeg mig os tilbage til den. 18. feb, hvor jeg tog afsted.. Det er lidt en blandet foelelse, men det bedste bliver at komme hjem og se alle jer jeg har savnet igen.. For mig blir det os spaendede at se hvor meget man kan holde kontakten med dem man var afsted med, for vi er naaet til det punkt hvor vi afslutter hinandens saetninger og ved praecis hvad de andre taenker, jeg har i de sidste 4 maaneder ikke vaeret alene mere end 3 timer(en dag paa Koh Tao), det er rimelig syret naar man taenker over det.. Og det bliver rimelig syret for mig at komme hjem og skulle sove alene, vaere alene, gaa paa toilettet uden at der er nogen lige udenfor, at spise alene, at vaere alene med sine tanker.. Det blir haardt for mig tror jeg. For hvis der er noget jeg har fundet ud af med mig selv, saa er det at jeg elsker at vaere sammen med mange mennesker hele tiden.. Jeg har ikke paa noget tidspunkt haft lyst til at vaere alene paa den her tur, jeg har det bedst naar der er folk omkring mig, isaer naar der er mange.. Saa det har vaeret den helt perfekte tur for mig, har nydt hvert sekund...
Men nu er det slut og en ny tid begynder for mig derhjemme, det glaeder jeg mig vildt til, selvom jeg i smug gaar og planlaegger min naeste rejse.. :)
Tak fordi i har fulgt med, haaber i har nydt det ligesaa meget som jeg har nydt at skrive om mine oplevelser..
VI SES DERHJEMME!!!!!!
torsdag den 17. juni 2010
tirsdag den 8. juni 2010
Hello Thailand...
On our own!
Og saa sad vi der i en minibus paa vej til en nationalpark og frydede os over at vi allerede havde formaaet at arrangere noget selv.. Dejligt at vi var "The fellowship of the 9", for saa var det squ ok billigt at tage sin egen minibus, nu naar vi vidste at vi skulle rimelig langt.. Vi tog den hele vejen fra Koh Samet, forbi Bangkok(naaede os lige at blive nervoese da vores chaffoer koerte meget taet paa indre by) og videre til Kao Yai nationalpark, som ligger nordoest fra Bangkok.. Her havde vi bestilt vaerelser paa et lille guesthouse ved verdens soedeste mennesker, de tog meget kaerligt imod os og vi tanekte alle at hotelmutter blev vores mor de naeste par dage, for hun var helt fantastisk.. MEN, saa skete det at Anders, som havde vaeret ret saa skidt hele dagem, fik det meget meget daarligt, og Anders er ikke ligefrem typen der siger hvis han har det daarligt, foer han har det MEGET daarligt, saa da vi fandt ud af at han var ude paa et kaempe sidespor, saa blev der tilkaldt ambulance med det samme, den kom saa bare ikke, saa de soede bestyrere paa guest houset koerte Anders(med Julie og Emil) til et hospital i Bangkok. Mu har jeg rejst med Anders rimelig laenge og han er saa absolut ikke den svage type, saa da jeg saa ham ligge og ikke kunne maerke arme og fingre gav det altsaa et kaempe gys i mig, det var ikke sjovt at se ham saaledes. De laa hele natten paa hospitalet og vi var i nogenlunde telefonisk kontakt med dem det meste af natten, hvor tilstanden ikke blev bedre, men heller ikke vaerre, heldigvis. Om morgenen, efter meget lidt soev, da vi kom op havde hotel mutter allerede vaeret i kontakt med hospitalet flere gange og vi snakkede os med dem. Intet nyt. Saa vi blev enige om at vi lige saa godt kunne proeve at faa noget ud af dagen, paa trods af at vores tanker laa et andet sted. Saa vi var 6 piger der tog ud paa flagermusse togt vil jeg kalde det. Vi var med en fantastisk guide ude og se grotter hvor vi saa tusindvis af flagermus, der floej lige hen over hovedet paa os.. Det kom der vidunderlige close-ups ud af(med Bjarne) og vi fandt ogsaa de sjoveste edderkoppe lignende dyr og holdte dem, vi fik rigtig meget ud af den tur, bagefter tog vi ud til en stor grotte, hvor man i solnedgangen kunne se millioner af flagermus flyve ud af et lille bitte hul.. Og der var virkelig millioner, det var helt utroligt.. (Tjek billeder paa facebook).
Og til vores store og glaedelige overraskelse, fik vi at vide, da vi kom hjem, at Anders var paa vej tilbage og de havde fundet ud af at det var en slem maveinfektion, gudskelov at det var ovre.. Det var 2 meget ubehagelige doegn for alle. Saa hjem igen med Anders og saa var der ro paa! Dagen efter stod den paa trekking i junglen og forhaabenlig se en masse dyr, men det kom vi ikke til, ikke meget andet end skorpioner, store edderkopper, tusindvis af igler og aber.. Saa en ret skuffende dag.
Kanchanaburi:
Saa tog vi endnu en minibus og kom frem til denne dejlige by nordvest fra Bangkok. det var en meget stille by, generelt kan man godt maerke at det ikke er turist saeson laengere, der er ikke saa mange mennesker rundt omkring. Her var der mest store, tykke vestlige maend med smaa, petite thai damer, noget vi lukkede vores oejne for.. Der var lidt af hvert at se, blandt andet en kirkegaard fra 2WW, her laa der faktisk to danskere.. Der var ogsaa en japansk bro der var meget speciel, der var et lille vandfald og nogle andre smaating man kunne kigge paa.. Men mest af alt slappede vi bare af, vi vidste at tiden naermede sig hvor vi skulle sige farvel til Anders og Marianne, 2 som jeg har rejst med siden feb. saa vi gik og forberedte os lidt paa denne forestaende afsked. En dag valgte vi at koere op til et mediatations center hvor vi troede vi kunne overnatte og proeve at meditere og leve os helt ind i denne verden som munkene og nonnerne lever, men vi var blevet fejlinformeret af Lonely Planet, saa det blev ikke til noget, de var dog rigtig soede derude og ville faktisk boeje deres regler for os, men vi ville ikke overtraede deres graenser, saa pludselig stod vi midt paa boehlandet og vi var langt fra noget der mindede om bil, bus eller tog.. Vi var faktisk klar paa at skulle sove under aaben himmel, for det var ved at blive moerkt, men men men, som det skal vise sig at vaere paa hele vores tur, saa er vi aldrig i problemer mere end en halv time, foer nogle soede thailaendere kommer os til undsaetning. og det var os tilfaeldet her, for pludselig kommer der to store universitets busser der skal hente en kaempe flok studerende, og de tager da gerne os med.. Saa vi fik lige et 2 timers lift - gratis - tilbage til kanchanaburi.. Saa her var vi paa vores sidste aften med Anders og Marianne og den fik da ikke for lidt ude i byen, paa trods af udgangsforbudet som var overalt i nord Thailand paa dette tidspunkt. Og saa kom morgenen efter, det blev en meget taarevaedet afsked, det blir meget maerkeligt at undvaere specielt Anders.. Men det maatte jo ske.. Saa bye bye med dem, de skulle til Kina og saa tog vi videre. Now there were 7!
Sanganaburi(okay har ikke helt styr paa hvordan det staves, men det ligger mere nordpaa og er en bette by):
Her tog vi saa den lokale bus op, ikke mere minibus, ikke mere luksus havde vi besluttet, til dette meget oede sted, hvor der absolut intet var at lave, saa det var det vi gjorde i 2 dage, videre nedad til Tongphaphoum, som derimod var en meget hyggelig by, aergeligt at vi kunhavde en dag her.. Vi har ikke rigtig lavet noget speceielt i disse tto byer, saa jeg hopper let og elegant videre..
Bangkok:
Tog en tidlig morgenbus til sotrbyen, og her blev vi moedt at dejlig kaos, det vil sige, kaos man let kan haandtere, saa det gjorde vi og kom ind til Khao San Road, ogsaa kaldet backpacker street.. Her var det foerste vi stoedte ind i tonsvis af shopping muligheder, saa hvad tror i vi gjorde(6 piger, 1 dreng).. JA vi shoppede og vi shoppede meget.. Og noed bare den dejlige by, der var saa meget gang i den overalt man gik og der var intet at spore fra de oproerske dage.. Grunden til at vi faktisk tog til Bangkok, var fordi vi var 5 der skulle have udvidet vores visum, hvilket vi self ikke troede var noget probelem.. Men vi tog fejl.. Saa da vi tog ind paa immigrationscenteret og fandt ud af at vi kun kunne faa 7 dages forlaenget visum, maatte vi lave andre planer.. Dvs at vores videre rejseplan skulle aendres og vi skulle finde en nem maade hvorpaa vi kunne faa nye 15 dages visum... det goer man nemmest ved at krydse en graense og saa gaa tilbage igen.. ja tak, men hvilken graense vaelger man saa.. Burma(helt klart det vi helst ville, laa taettest paa og taenk sig at kunne sige at man havde vaeret i Burma), Malaysia(for langt vaek) eller CAmbodja.. Efter meget ovewrvejelse og undersoegelse blev det Cambodja.. Resten af dagen brugte vi paa at se de steder i Bangkok hvor optpejerne havde vaeret, vi saa blandt andet skudhuller, braendte traer og bombede centre.. Det var lidt vildt.
Og saa smuttede vi lige til Kampucha igen og fik visum til landet igen, her blev vi saa snydt at nogle thailanedere, satans os, men det hele var vores egen skyld, vi skulle bare ha taenkt os om.. Ind i Cambodja og ud igen og vupti en time senere havde vi nye 15 dage i Thailand, lige akkurat nok til at jeg kan flyve hjem den. 19 og forhaabenlig ikke betale boede.. :)
Ayutthaya:
Saa tog vi tog til denne by, den gamle hovedstad og en by der er med paa World Heritage Site(hele byen vel at maerke) pga. dens templer.. saa hvad tror i vi skulle... SE TEMPLER! men denne gang glaedede vi os, for nu havde vi jo selv valgt det og det var noget helt andet naar man gik rundt uden en guide og bare fik lov at opleve de skoenne bygninger og naturen omkring. Vi tog to dage hvor vi bare cyklede rundt og saa alle de vigtige tempeler, det blev os til nogle gode billeder(tjek facebook). Og ellers var Ayutthaya en fantastisk rolig og skoen by, vi boede virkelig godt til 100 baht per dag(18kroner) og noed bare alle de 4 dage vi havde her.. Vi fik os selskab af Chrillefar fra gruppe 2, han tog lige et par dage med os inden han skulle hjem, saa for en kort stund var vi 8.
Koh Tao:
Men saa skulle vi os videre, videre betoed en oe! Og valget faldt paa Koh Tao, en af de mindre oer.. Her koerte vi i natbus til(noget vi nok ikke lige goer igen, forklaring foelger) og tog en faerge og saa var vi der om formiddagen og straks fandt vi et godt resort, her bor vi gratis fordi Emil og Vega tager dykkercertificat og Julie, Maja, Cecilie og jeg tager nogle forskellige dyk, det kanman jo sige er meget favorabelt.. Da vi tjekkede ind og aabner vores tasker, opdager vi saa at samtlige tasker er blevet gennemrodet og alt er flyttet rundt paa.. Det er folkene fra bussen der har haft fat i dem midt om natten, da vi sov.. MEGA ubehageligt at vide at ens ting er fuldstaendigt rodet igennem, heldigvis er der ikke blevet taget mere end et par oereringe hist og her, en del ure og film.. VI var kloge nok til at have alle vore vaerdisager paa os.. Og det blir vi nok os ved med.. :)
Naa men det maatte vi skyde ud af hovedet, saa vi kunne faa nogle fede dage.. Emil og Vega gik straks igang med at tage ceertificatet og vi andre chillede et par dage ved poolen(havet og stranden er virkelig ikke laekker, vandet er helt gult og der lugter meget grimt), ret skuffende strand, men oen er dejlig.. Mange laekre steder at spise, lidt dyrere end normalt, og en go stemning overalt.. Man moeder mange fede typer, her er mest dykker folk, og det passer os jo perfekt, for det kanman jo os sige at vi er.. :)
Efter to dage i solen, besluttede Maja sig for at tage Advanced dykker kursus, Cecilie og Julie tog et adventure dyk og et fundive og jeg tog 2 adventure dyk(peak performance bouyancy og deep dive - 30 meter).. Saa vi tog i gaar ud paa baaden og dykkede, begge dyk var okay, men sigtbarheden var ikke saerlig god, men vi laerte en del, saa det var fedt.. Jeg var meget nervoes inden dykket, fik det virkelig daarligt, for det var laenge siden og sidst var jeg som sagt ike saerlig tryk ved det, saa var ret spanedt paa at se hvordan det udviklede sig.. Men jeg kom om med en kaempe sejr i baglommen, for havde haft det bedste dyk, var 100 % tryg i vandet og noed virkelig at svoemme rundt, ikke en foelelse jeg har proevet foer, saa det var saa meget optur for mig og jeg ville bare i vandet igen og igen.. Det kom jeg saa os naeste dag, da Maja og jeg skulle tage et deep dive paa 30 meter, det blev saa kun til 25 for sigtbarheden var saa daarlig at det ikke ville vaere forsvareligt at dykke laengere ned.. Hernede paa denne dybde kan man risikere at blive paavirket af nitrogen, det blev vi heldigvis ikke, men der sker ikke noget ved det.. Man foeler sig bare lidt fuld! :)Op igen og det sidste dyk var et fundive, her saa vi vildt mange fisk, alle mulige forsakellige som jeg ikke kan huske hvad hedder, men som jeg kan alle tegnene for :) var blandt andet mange forskellige klovnefisk, skorpion fisk, rokker osv osv. Alt i alt nogle vildt fede oplevelser under vandet, det skal jeg saa meget fortsaette med, det er det fedeste jeg laenge har gjort.. (Det er der squ efterhaanden meget af paa denne rejse:))
Det er vist omtrent det indtil videre.. Imorgen tager vi vist til Koh Pan-Nang og fester i et par dage, traenger vi vist til.. :)
Og saa sad vi der i en minibus paa vej til en nationalpark og frydede os over at vi allerede havde formaaet at arrangere noget selv.. Dejligt at vi var "The fellowship of the 9", for saa var det squ ok billigt at tage sin egen minibus, nu naar vi vidste at vi skulle rimelig langt.. Vi tog den hele vejen fra Koh Samet, forbi Bangkok(naaede os lige at blive nervoese da vores chaffoer koerte meget taet paa indre by) og videre til Kao Yai nationalpark, som ligger nordoest fra Bangkok.. Her havde vi bestilt vaerelser paa et lille guesthouse ved verdens soedeste mennesker, de tog meget kaerligt imod os og vi tanekte alle at hotelmutter blev vores mor de naeste par dage, for hun var helt fantastisk.. MEN, saa skete det at Anders, som havde vaeret ret saa skidt hele dagem, fik det meget meget daarligt, og Anders er ikke ligefrem typen der siger hvis han har det daarligt, foer han har det MEGET daarligt, saa da vi fandt ud af at han var ude paa et kaempe sidespor, saa blev der tilkaldt ambulance med det samme, den kom saa bare ikke, saa de soede bestyrere paa guest houset koerte Anders(med Julie og Emil) til et hospital i Bangkok. Mu har jeg rejst med Anders rimelig laenge og han er saa absolut ikke den svage type, saa da jeg saa ham ligge og ikke kunne maerke arme og fingre gav det altsaa et kaempe gys i mig, det var ikke sjovt at se ham saaledes. De laa hele natten paa hospitalet og vi var i nogenlunde telefonisk kontakt med dem det meste af natten, hvor tilstanden ikke blev bedre, men heller ikke vaerre, heldigvis. Om morgenen, efter meget lidt soev, da vi kom op havde hotel mutter allerede vaeret i kontakt med hospitalet flere gange og vi snakkede os med dem. Intet nyt. Saa vi blev enige om at vi lige saa godt kunne proeve at faa noget ud af dagen, paa trods af at vores tanker laa et andet sted. Saa vi var 6 piger der tog ud paa flagermusse togt vil jeg kalde det. Vi var med en fantastisk guide ude og se grotter hvor vi saa tusindvis af flagermus, der floej lige hen over hovedet paa os.. Det kom der vidunderlige close-ups ud af(med Bjarne) og vi fandt ogsaa de sjoveste edderkoppe lignende dyr og holdte dem, vi fik rigtig meget ud af den tur, bagefter tog vi ud til en stor grotte, hvor man i solnedgangen kunne se millioner af flagermus flyve ud af et lille bitte hul.. Og der var virkelig millioner, det var helt utroligt.. (Tjek billeder paa facebook).
Og til vores store og glaedelige overraskelse, fik vi at vide, da vi kom hjem, at Anders var paa vej tilbage og de havde fundet ud af at det var en slem maveinfektion, gudskelov at det var ovre.. Det var 2 meget ubehagelige doegn for alle. Saa hjem igen med Anders og saa var der ro paa! Dagen efter stod den paa trekking i junglen og forhaabenlig se en masse dyr, men det kom vi ikke til, ikke meget andet end skorpioner, store edderkopper, tusindvis af igler og aber.. Saa en ret skuffende dag.
Kanchanaburi:
Saa tog vi endnu en minibus og kom frem til denne dejlige by nordvest fra Bangkok. det var en meget stille by, generelt kan man godt maerke at det ikke er turist saeson laengere, der er ikke saa mange mennesker rundt omkring. Her var der mest store, tykke vestlige maend med smaa, petite thai damer, noget vi lukkede vores oejne for.. Der var lidt af hvert at se, blandt andet en kirkegaard fra 2WW, her laa der faktisk to danskere.. Der var ogsaa en japansk bro der var meget speciel, der var et lille vandfald og nogle andre smaating man kunne kigge paa.. Men mest af alt slappede vi bare af, vi vidste at tiden naermede sig hvor vi skulle sige farvel til Anders og Marianne, 2 som jeg har rejst med siden feb. saa vi gik og forberedte os lidt paa denne forestaende afsked. En dag valgte vi at koere op til et mediatations center hvor vi troede vi kunne overnatte og proeve at meditere og leve os helt ind i denne verden som munkene og nonnerne lever, men vi var blevet fejlinformeret af Lonely Planet, saa det blev ikke til noget, de var dog rigtig soede derude og ville faktisk boeje deres regler for os, men vi ville ikke overtraede deres graenser, saa pludselig stod vi midt paa boehlandet og vi var langt fra noget der mindede om bil, bus eller tog.. Vi var faktisk klar paa at skulle sove under aaben himmel, for det var ved at blive moerkt, men men men, som det skal vise sig at vaere paa hele vores tur, saa er vi aldrig i problemer mere end en halv time, foer nogle soede thailaendere kommer os til undsaetning. og det var os tilfaeldet her, for pludselig kommer der to store universitets busser der skal hente en kaempe flok studerende, og de tager da gerne os med.. Saa vi fik lige et 2 timers lift - gratis - tilbage til kanchanaburi.. Saa her var vi paa vores sidste aften med Anders og Marianne og den fik da ikke for lidt ude i byen, paa trods af udgangsforbudet som var overalt i nord Thailand paa dette tidspunkt. Og saa kom morgenen efter, det blev en meget taarevaedet afsked, det blir meget maerkeligt at undvaere specielt Anders.. Men det maatte jo ske.. Saa bye bye med dem, de skulle til Kina og saa tog vi videre. Now there were 7!
Sanganaburi(okay har ikke helt styr paa hvordan det staves, men det ligger mere nordpaa og er en bette by):
Her tog vi saa den lokale bus op, ikke mere minibus, ikke mere luksus havde vi besluttet, til dette meget oede sted, hvor der absolut intet var at lave, saa det var det vi gjorde i 2 dage, videre nedad til Tongphaphoum, som derimod var en meget hyggelig by, aergeligt at vi kunhavde en dag her.. Vi har ikke rigtig lavet noget speceielt i disse tto byer, saa jeg hopper let og elegant videre..
Bangkok:
Tog en tidlig morgenbus til sotrbyen, og her blev vi moedt at dejlig kaos, det vil sige, kaos man let kan haandtere, saa det gjorde vi og kom ind til Khao San Road, ogsaa kaldet backpacker street.. Her var det foerste vi stoedte ind i tonsvis af shopping muligheder, saa hvad tror i vi gjorde(6 piger, 1 dreng).. JA vi shoppede og vi shoppede meget.. Og noed bare den dejlige by, der var saa meget gang i den overalt man gik og der var intet at spore fra de oproerske dage.. Grunden til at vi faktisk tog til Bangkok, var fordi vi var 5 der skulle have udvidet vores visum, hvilket vi self ikke troede var noget probelem.. Men vi tog fejl.. Saa da vi tog ind paa immigrationscenteret og fandt ud af at vi kun kunne faa 7 dages forlaenget visum, maatte vi lave andre planer.. Dvs at vores videre rejseplan skulle aendres og vi skulle finde en nem maade hvorpaa vi kunne faa nye 15 dages visum... det goer man nemmest ved at krydse en graense og saa gaa tilbage igen.. ja tak, men hvilken graense vaelger man saa.. Burma(helt klart det vi helst ville, laa taettest paa og taenk sig at kunne sige at man havde vaeret i Burma), Malaysia(for langt vaek) eller CAmbodja.. Efter meget ovewrvejelse og undersoegelse blev det Cambodja.. Resten af dagen brugte vi paa at se de steder i Bangkok hvor optpejerne havde vaeret, vi saa blandt andet skudhuller, braendte traer og bombede centre.. Det var lidt vildt.
Og saa smuttede vi lige til Kampucha igen og fik visum til landet igen, her blev vi saa snydt at nogle thailanedere, satans os, men det hele var vores egen skyld, vi skulle bare ha taenkt os om.. Ind i Cambodja og ud igen og vupti en time senere havde vi nye 15 dage i Thailand, lige akkurat nok til at jeg kan flyve hjem den. 19 og forhaabenlig ikke betale boede.. :)
Ayutthaya:
Saa tog vi tog til denne by, den gamle hovedstad og en by der er med paa World Heritage Site(hele byen vel at maerke) pga. dens templer.. saa hvad tror i vi skulle... SE TEMPLER! men denne gang glaedede vi os, for nu havde vi jo selv valgt det og det var noget helt andet naar man gik rundt uden en guide og bare fik lov at opleve de skoenne bygninger og naturen omkring. Vi tog to dage hvor vi bare cyklede rundt og saa alle de vigtige tempeler, det blev os til nogle gode billeder(tjek facebook). Og ellers var Ayutthaya en fantastisk rolig og skoen by, vi boede virkelig godt til 100 baht per dag(18kroner) og noed bare alle de 4 dage vi havde her.. Vi fik os selskab af Chrillefar fra gruppe 2, han tog lige et par dage med os inden han skulle hjem, saa for en kort stund var vi 8.
Koh Tao:
Men saa skulle vi os videre, videre betoed en oe! Og valget faldt paa Koh Tao, en af de mindre oer.. Her koerte vi i natbus til(noget vi nok ikke lige goer igen, forklaring foelger) og tog en faerge og saa var vi der om formiddagen og straks fandt vi et godt resort, her bor vi gratis fordi Emil og Vega tager dykkercertificat og Julie, Maja, Cecilie og jeg tager nogle forskellige dyk, det kanman jo sige er meget favorabelt.. Da vi tjekkede ind og aabner vores tasker, opdager vi saa at samtlige tasker er blevet gennemrodet og alt er flyttet rundt paa.. Det er folkene fra bussen der har haft fat i dem midt om natten, da vi sov.. MEGA ubehageligt at vide at ens ting er fuldstaendigt rodet igennem, heldigvis er der ikke blevet taget mere end et par oereringe hist og her, en del ure og film.. VI var kloge nok til at have alle vore vaerdisager paa os.. Og det blir vi nok os ved med.. :)
Naa men det maatte vi skyde ud af hovedet, saa vi kunne faa nogle fede dage.. Emil og Vega gik straks igang med at tage ceertificatet og vi andre chillede et par dage ved poolen(havet og stranden er virkelig ikke laekker, vandet er helt gult og der lugter meget grimt), ret skuffende strand, men oen er dejlig.. Mange laekre steder at spise, lidt dyrere end normalt, og en go stemning overalt.. Man moeder mange fede typer, her er mest dykker folk, og det passer os jo perfekt, for det kanman jo os sige at vi er.. :)
Efter to dage i solen, besluttede Maja sig for at tage Advanced dykker kursus, Cecilie og Julie tog et adventure dyk og et fundive og jeg tog 2 adventure dyk(peak performance bouyancy og deep dive - 30 meter).. Saa vi tog i gaar ud paa baaden og dykkede, begge dyk var okay, men sigtbarheden var ikke saerlig god, men vi laerte en del, saa det var fedt.. Jeg var meget nervoes inden dykket, fik det virkelig daarligt, for det var laenge siden og sidst var jeg som sagt ike saerlig tryk ved det, saa var ret spanedt paa at se hvordan det udviklede sig.. Men jeg kom om med en kaempe sejr i baglommen, for havde haft det bedste dyk, var 100 % tryg i vandet og noed virkelig at svoemme rundt, ikke en foelelse jeg har proevet foer, saa det var saa meget optur for mig og jeg ville bare i vandet igen og igen.. Det kom jeg saa os naeste dag, da Maja og jeg skulle tage et deep dive paa 30 meter, det blev saa kun til 25 for sigtbarheden var saa daarlig at det ikke ville vaere forsvareligt at dykke laengere ned.. Hernede paa denne dybde kan man risikere at blive paavirket af nitrogen, det blev vi heldigvis ikke, men der sker ikke noget ved det.. Man foeler sig bare lidt fuld! :)Op igen og det sidste dyk var et fundive, her saa vi vildt mange fisk, alle mulige forsakellige som jeg ikke kan huske hvad hedder, men som jeg kan alle tegnene for :) var blandt andet mange forskellige klovnefisk, skorpion fisk, rokker osv osv. Alt i alt nogle vildt fede oplevelser under vandet, det skal jeg saa meget fortsaette med, det er det fedeste jeg laenge har gjort.. (Det er der squ efterhaanden meget af paa denne rejse:))
Det er vist omtrent det indtil videre.. Imorgen tager vi vist til Koh Pan-Nang og fester i et par dage, traenger vi vist til.. :)
tirsdag den 25. maj 2010
I've survived Kampucha!!
Og vi troede Saigon var varmt, men vi blev klogere... Cambodja stod der paa programmet, Phnom Phen var foerste stop og BANG! varme-muren slog os og den slog haardt.. Efter en tur over graensen, som betoed flere stempler i passet og et lille visum, koerte vi ind i hovedstaden, blev indlogeret og moedte Smey, vores nye og virkelige dygtige guide.. EFter foerste aften i byen fandt vi ud af at alle historierne om et billigt land slog fejl, det var dyrere end Vietnam paa alle maader, paa trods af at man hurtigt maerkede at det var et meget fattigere land, saa foelte vi altsaa at vi blev lidt beroevet naar vi var ude og spise, i hvert fald i forhold til hvad alle andre har sagt.. Phnom Phen er en rimelig stor by med 2 millioner mennesker og egentlig en ret hyggelig by, vi blev alle ret hurtigt enige om at vi elskede Cambodja, what's not to like.. Det bedste var folket, man foelte sig meget velkommen alle steder..
Naa men efter vi lige var faldet til, maatte vi saette os ind i historien, det betoed at vi laerte rigtig meget om Pol Pot regimet, en forfaerdelig tid for Cambodja.. Vi saa en gammel skole som var lavet om tli et faengsel hvor fanger blev tortureret, fangerne kunne vaere intellektuelle, gamle soldater der gik imod regimet eller andre der var til fare for styret.. Pol Pot ville have at alle i samfundet skulle vaere lige, saa mange mistede deres titler, fx hvis de var laeger eller direktoerer, saaledes at alle havde de samme vilkaar.. Det endte med at der var omkring 20.000 fanger der blev tortureret her og kun 7 overlevede, en af de 7 gik rundt derinde og snakkede med folk, det hele skete for omkring 30 aar siden, saa det er stadig meget taet paa, ret skraemmende.. Der var fire store bygninger, som var delt om i smaa celler, der mindede lidt om at se koncentrationslejren i Auswitch, det var meget ubehageligt og meget laererigt samtidig.. Pol Pot forviste alle fra Phnom Phen, ingen skulle vaere i byen, vores guide fortalte at han os var flygtet, som meget lille, med sin far.. Han fortalte at det var virkelig grusomt og det blev mere grusomt da vi tog ud for at se "Killing Fields", en gravsplads kan man jo naermest kalde det.. Det var her de koete alle torturofrene ud naar de skulle draebes, de skulle af med dem alle, saa de blev fragtet i lastbiler ud til dette store groenne omraade, hvor der var lavet massegrave, her blev de brutalt skudt og blev bare smidt sammen i en stor bunke.. Boernene fik hamret hovedet ind i et trae og paa den maade maatte de lide doeden.. Kun en enkelt af de ansvarlige(dvs dem som har henrettet alle disse mennesker) har indroemmet og er blevet sat for retten.. Resten er os tiltalt men de benaegter stadig alt, saa det goer altsaa at historien er meget taet paa, eftersom retsagerne stadig er igang.. Da man fandt dette sted, samlede man alle de kranier man kunne finde og saa byggede man en Stupa til dem, saa nu ligger der 8.948 kranier til "udstilling" og rundt om paa markerne finder man toej der ligger paa jorden og knoglerester kan man stadig finde.. Vi fandt ogsaa to taender, det var saa klamt at gaa rundt og vide at man gik paa kaempe store massegrave og at vi jo faktisk tradte paa ligenen af tusindvis af mennesker.. Det var vist alt det grusomme jeg kunne fortaelle om den oplevelse..
Saa gik turen videre til Siem Reap, den mest vidunderlige lille by, meget mindre end Phnom Phen og meget mere backpacker venlig.. Her havde vi en del ting der skulle planlaegges, i og med at Katrine skulle forlade os et par dage foer, hun skulle videre til Kina, og 2 af pigerne, Vega og Louise havde foedselsdag.. Det vil sige at vi gik i planlaegningsmode, for at blive klar til begge ting.. Foerst skulle vi dog ud og se en masse Angkor Templer... Angkor Wat, de kaempe store templer, ligger nemlig her i Siem Reap.. Vi brugte tre dage paa at se dem alle, de er fra aar 1100-1500 ca og det var vildt fancinerende.. Men vil ikke fortaelle saa meget om det, for det var primaert det samme.. Lidt ligesom da jeg saa Tikal i Guatemala, dvs der blev taget sindsygt mange flotte billeder og vi fik lov at kravle rundt paa mange af templerne, nogle mere beroemte end andre, bland andet er der det tempel hvor et trae er vokset igennem, dette er brugt i mange scener fra filmen "Tomb RAider".. Det var stor og flot og meget imponerende, men det ville blive gentagelser hvis jeg sad og fortalte om dem alle..
Men saa kom dagen hvor det begyndte at gaa op for mig at hele den her tur er ved at slutte, for Katrine som jeg er blevet meget taet med, skulle afsted ,saa vil holdte en stor afskedsfest for hende, og det er altid sjovt at feste i Siem Reap, de har de fedeste barer, den mest kendte ANGKOR WHAT?, her var vi flittige gaester.. :) Vi havde et par fridage i byen inden vi skulle videre, og det var kaerkomment, for vi skulle dyrke noget serioest PARTY TIME til pigernes 20 og 23 aars foedselsdag.. Der blev baade lavet kattejagt, gaet og grimasser og diverse andre lege og saa blev der festet til den lyse morgen med buckets en mas og dansen paa borde..
Og saadan blev Cambodja lukket godt og grundigt af... Vi endte alle med at vaerdsaette dette land meget og tror at det for mange af os, var et af hoejdepunkterne.. Naar det er sagt, saa traengte vi serioest til at komme vaek fra varmen, vi svedte konstant, alt vores toej var gennembloedt hver gang vi kom hjem fra tur, man laerte at blive ligeglad, vi gik jo alle igennem det samme.. :)
Efter meget snakken frem og tilbage med adventuredk om Bangkok og Thailand, saa endte vi med at faa vore sidste dage paa en lille oe ca. 3 timer fra Bangkok, Koh Samed.. Her endte vi med at vaere 40 dnskere, 3 forskellige adventure grupper, som ikke lavede andet end at bade, ligge i solen og feste i 3 dage.. Det var egentlig ok.. Og saa kom alle farvel scenerne.. Puha, det var ikke sjovt.. Der var kun 3 fra vores hold der skulle hjem, resten skulle rejse videre, vi var 10 der blev paa oen, saa vi maatte staa og vinke til speedbaadene da de sejlede med vore venner.. :( Det var os speceilt haardt at sige farvel til et par stykker fra gruppe 2, nogen af os havde vaeret meget sammen de sidste mange uger.. Det har vaeret fedt at laere dem alle at kende, men det maatte jo slutte paa et tidspunkt.. Tilgengaeld var der os nogen der kom til, Emil som vi rejste med i Nepal kom til Koh Samed og skal rejse videre med os, saa der var ogsaa mange lyspunkter disse dage..
MEN den vaereste af alle afskeder kom snigende den. 22, her skulle jeg sige farvel til Lykke, Lykke som jeg floej med fra start, Lykke som har givet mig nogle fabelagtige oplevelse, Lykke som gav mig verdens bedste foedselsdag.. Det var ikke sjovt, siger jeg jer, der kom mange taarer, og saa endte HELD OG LYKKE epoken... :)
SLUT med adventuredk rejsen, det var vildt, det var godt, det var sjovt, det var fantastisk, det var spaendende, det var til tider haardt.. Men det er det fedeste jeg nogensinde har proevet, og jeg har lyst til at proeve det igen.. Kan kun opfordre alle til at overveje saadan en tur, den oplevelse af faelleskab finder man ikke mange andre steder.. Tak til Adventure for en kanon rejse..
NU begynder den virkelige backpacker tur.. kan vi mon huske hvordan det er at staa paa vore egne ben.. Mon ikke vi finder ud af det.. :)
Naa men efter vi lige var faldet til, maatte vi saette os ind i historien, det betoed at vi laerte rigtig meget om Pol Pot regimet, en forfaerdelig tid for Cambodja.. Vi saa en gammel skole som var lavet om tli et faengsel hvor fanger blev tortureret, fangerne kunne vaere intellektuelle, gamle soldater der gik imod regimet eller andre der var til fare for styret.. Pol Pot ville have at alle i samfundet skulle vaere lige, saa mange mistede deres titler, fx hvis de var laeger eller direktoerer, saaledes at alle havde de samme vilkaar.. Det endte med at der var omkring 20.000 fanger der blev tortureret her og kun 7 overlevede, en af de 7 gik rundt derinde og snakkede med folk, det hele skete for omkring 30 aar siden, saa det er stadig meget taet paa, ret skraemmende.. Der var fire store bygninger, som var delt om i smaa celler, der mindede lidt om at se koncentrationslejren i Auswitch, det var meget ubehageligt og meget laererigt samtidig.. Pol Pot forviste alle fra Phnom Phen, ingen skulle vaere i byen, vores guide fortalte at han os var flygtet, som meget lille, med sin far.. Han fortalte at det var virkelig grusomt og det blev mere grusomt da vi tog ud for at se "Killing Fields", en gravsplads kan man jo naermest kalde det.. Det var her de koete alle torturofrene ud naar de skulle draebes, de skulle af med dem alle, saa de blev fragtet i lastbiler ud til dette store groenne omraade, hvor der var lavet massegrave, her blev de brutalt skudt og blev bare smidt sammen i en stor bunke.. Boernene fik hamret hovedet ind i et trae og paa den maade maatte de lide doeden.. Kun en enkelt af de ansvarlige(dvs dem som har henrettet alle disse mennesker) har indroemmet og er blevet sat for retten.. Resten er os tiltalt men de benaegter stadig alt, saa det goer altsaa at historien er meget taet paa, eftersom retsagerne stadig er igang.. Da man fandt dette sted, samlede man alle de kranier man kunne finde og saa byggede man en Stupa til dem, saa nu ligger der 8.948 kranier til "udstilling" og rundt om paa markerne finder man toej der ligger paa jorden og knoglerester kan man stadig finde.. Vi fandt ogsaa to taender, det var saa klamt at gaa rundt og vide at man gik paa kaempe store massegrave og at vi jo faktisk tradte paa ligenen af tusindvis af mennesker.. Det var vist alt det grusomme jeg kunne fortaelle om den oplevelse..
Saa gik turen videre til Siem Reap, den mest vidunderlige lille by, meget mindre end Phnom Phen og meget mere backpacker venlig.. Her havde vi en del ting der skulle planlaegges, i og med at Katrine skulle forlade os et par dage foer, hun skulle videre til Kina, og 2 af pigerne, Vega og Louise havde foedselsdag.. Det vil sige at vi gik i planlaegningsmode, for at blive klar til begge ting.. Foerst skulle vi dog ud og se en masse Angkor Templer... Angkor Wat, de kaempe store templer, ligger nemlig her i Siem Reap.. Vi brugte tre dage paa at se dem alle, de er fra aar 1100-1500 ca og det var vildt fancinerende.. Men vil ikke fortaelle saa meget om det, for det var primaert det samme.. Lidt ligesom da jeg saa Tikal i Guatemala, dvs der blev taget sindsygt mange flotte billeder og vi fik lov at kravle rundt paa mange af templerne, nogle mere beroemte end andre, bland andet er der det tempel hvor et trae er vokset igennem, dette er brugt i mange scener fra filmen "Tomb RAider".. Det var stor og flot og meget imponerende, men det ville blive gentagelser hvis jeg sad og fortalte om dem alle..
Men saa kom dagen hvor det begyndte at gaa op for mig at hele den her tur er ved at slutte, for Katrine som jeg er blevet meget taet med, skulle afsted ,saa vil holdte en stor afskedsfest for hende, og det er altid sjovt at feste i Siem Reap, de har de fedeste barer, den mest kendte ANGKOR WHAT?, her var vi flittige gaester.. :) Vi havde et par fridage i byen inden vi skulle videre, og det var kaerkomment, for vi skulle dyrke noget serioest PARTY TIME til pigernes 20 og 23 aars foedselsdag.. Der blev baade lavet kattejagt, gaet og grimasser og diverse andre lege og saa blev der festet til den lyse morgen med buckets en mas og dansen paa borde..
Og saadan blev Cambodja lukket godt og grundigt af... Vi endte alle med at vaerdsaette dette land meget og tror at det for mange af os, var et af hoejdepunkterne.. Naar det er sagt, saa traengte vi serioest til at komme vaek fra varmen, vi svedte konstant, alt vores toej var gennembloedt hver gang vi kom hjem fra tur, man laerte at blive ligeglad, vi gik jo alle igennem det samme.. :)
Efter meget snakken frem og tilbage med adventuredk om Bangkok og Thailand, saa endte vi med at faa vore sidste dage paa en lille oe ca. 3 timer fra Bangkok, Koh Samed.. Her endte vi med at vaere 40 dnskere, 3 forskellige adventure grupper, som ikke lavede andet end at bade, ligge i solen og feste i 3 dage.. Det var egentlig ok.. Og saa kom alle farvel scenerne.. Puha, det var ikke sjovt.. Der var kun 3 fra vores hold der skulle hjem, resten skulle rejse videre, vi var 10 der blev paa oen, saa vi maatte staa og vinke til speedbaadene da de sejlede med vore venner.. :( Det var os speceilt haardt at sige farvel til et par stykker fra gruppe 2, nogen af os havde vaeret meget sammen de sidste mange uger.. Det har vaeret fedt at laere dem alle at kende, men det maatte jo slutte paa et tidspunkt.. Tilgengaeld var der os nogen der kom til, Emil som vi rejste med i Nepal kom til Koh Samed og skal rejse videre med os, saa der var ogsaa mange lyspunkter disse dage..
MEN den vaereste af alle afskeder kom snigende den. 22, her skulle jeg sige farvel til Lykke, Lykke som jeg floej med fra start, Lykke som har givet mig nogle fabelagtige oplevelse, Lykke som gav mig verdens bedste foedselsdag.. Det var ikke sjovt, siger jeg jer, der kom mange taarer, og saa endte HELD OG LYKKE epoken... :)
SLUT med adventuredk rejsen, det var vildt, det var godt, det var sjovt, det var fantastisk, det var spaendende, det var til tider haardt.. Men det er det fedeste jeg nogensinde har proevet, og jeg har lyst til at proeve det igen.. Kan kun opfordre alle til at overveje saadan en tur, den oplevelse af faelleskab finder man ikke mange andre steder.. Tak til Adventure for en kanon rejse..
NU begynder den virkelige backpacker tur.. kan vi mon huske hvordan det er at staa paa vore egne ben.. Mon ikke vi finder ud af det.. :)
onsdag den 19. maj 2010
Cai Be og Saigon
Saa kom turen til det sydlige Vietnam, hvor vi tog toget til Saigon og derefter roeg vi direkte videre i bus til Mekong River, hvor vi sejlede rundt hele dagen(den. 5) og saa en masse forskellige hyggelige steder der laa ned til floden, blandt andet en murstensfabrik, en frugtplantage og lignende.. Det var en meget stille dag, meget afslappet, vores nye guide Binh var en meget chilleren type, saa det hele kom saadan lidt paa maa og faa.. Paa et tidspunkt tog vi en cykeltur rundt i omraadet, men maatte stoppe for han havde lige glemt at fortaelle os at han havde forhoejet blodtryk, saa det var gaaet alt for hurtigt, vi var lidt flove.. Senere kom vi frem til Homestay i Cai Be, her kan man vist roligt sige at det var luksus homestay, vi boede vildt laekkert, der var bad og toiletter overalt og maden og stedet var overdaadigt.. Man kan ikke ligefrem sige at vi er blevet udfordret paa det punkt, standarden rundt omkring er virkelig hoej.. Naa men her i Cai Be lavede vi saa absolut intet, hjalp med at lave mad og genstartede vores canasta klub, men ellers stod den paa ren og skaer afslapning. DAgen efter valgte vi at cykle rundt i det meget varme jungelagtige omraade, men det var os det vi kunne finde paa.. Saa alt i alt blev det lige til to dage mere med afslapning.. Naa ja, men vi lavede jo os meget i Nha Trang.. :)
Dagen efter gik turen tilbage til Saigon hvor vi nu skulle bruge et par dage i denne kaempe by! Saigon var lidt som Hanoi, bare virkelig virkelig virkelig stor og ikke ligesaa charmerende.. Der hvor vi boede var der ikke rigtig andet end hoteller, og naar man saa endelig fandt en butik var det hele Versace, Tommy Hilfiger, Calvin Klein osv i den dur.. Det var en dyr by og jeg tror ikke rigtig der var nogen af os der noed den saerlig meget.. Dog meget sjovt at se de millioner af scoottere over det hele.. Dagene i Saigon blev brugt paa en smule behagelig sightseeing og en del ubehageligt faktisk.. Vi var rundt og se byens charmerende kvarterer og en stor flot kathedral, men saa kom det ubehagelige, vi tog ind for at se et museum om Vietnam krigen.. Et museum der saa tydeligt haanede USA og alt hvad de havde gjort ved landet og folket, det gav en rigtig daarlig smag i munden naar man gik rundt og saa paa de forfaerdelige billeder af vandskabte boern(pga kemikalier), soenderknuste soldater, kvinder og boern med gevaerer, det var virkelig ikke rart.. Men det var jo hvad der skete, synes de virkelig havde gjort det ulaekkert, maaske lidt overdrevet, men saa saa vi os det.. Naa men det ubehagelige fortsatte om aftenen til middag, vores guide fortalte os at han mor var doed om eftermiddagen... WHAT THE FUCK!! Hvad sker der for at vi er ulykkes holdet.. Indtil videre er katastoferne disse: Paa trekking turen i Nepal falder Radish ned fra bjerget, cirka 20 meter og der sker mirakuloest ikke noget med ham, i Laos kommer Phan's bror paa hospitalet efter en scooter ulykke, Tung fra Hanoi's kone var gravid og blev syg mens vi var i nationalparken, Tinh fra Sapa blev meget syg mens vi var i bjergene og nu det her.. Det er jo utroligt.. Stakkels alle vore guider.. Jeg maa med det samme undskylde at jeg er gaaet forkert rundt om stupaerne sammen med Anso(fra Nepal turen) i, foeler mig til dels skyldig(eller det bilder de andre mig i hvert fald ind at jeg er.. :))
DAgen efter tog vi, nu med ny guide, ud for at se tunnellerne som vietnameserne gemte sig og boede i under krigen.. Vi gik rundt i et ret stort omraade(ikke lige her man skulle offroade, for der laa stadig miner rundt omkring) og her saa vi faelder og gemmesteder, det var ret facinerende hvad de fattige vietnamesere havde udrettet af bambus og ret drabeligt.. Vi fik os lov at gaa ned i hulerne, lidt for klaustofobisk for mig, saa jeg blev ude sammen med Bjarne, der var alligevel ikke noget at tage billeder af:) Derefter var vi ude og se det meget store og meget kendte Cao Dai tempel, meget smukt og der var en kaempe messe igang, imponerende saa mange munke og nonner paa et sted..
Men det var saa enden paa Vietnam og alt hvad dette land havde at byde paa..
Det har vaeret kanon at rejse i et land saa laenge, man foeler man kommer til at kende det rigtig godt, vi har virkelig os set alt hvad der var at se.. Er ked af vi ikke fik noget mere historie om landet og laerte lidt mere om kulturen ligesom i Nepal, for naar man er saa laenge i et land vil man gerne laerer det godt at kende.. Men ellers har Vietnam meget at byde paa.. Naa men nyt land, ny historie, nu hedder det Campucha og hvad mon der sker der.. :)
Dagen efter gik turen tilbage til Saigon hvor vi nu skulle bruge et par dage i denne kaempe by! Saigon var lidt som Hanoi, bare virkelig virkelig virkelig stor og ikke ligesaa charmerende.. Der hvor vi boede var der ikke rigtig andet end hoteller, og naar man saa endelig fandt en butik var det hele Versace, Tommy Hilfiger, Calvin Klein osv i den dur.. Det var en dyr by og jeg tror ikke rigtig der var nogen af os der noed den saerlig meget.. Dog meget sjovt at se de millioner af scoottere over det hele.. Dagene i Saigon blev brugt paa en smule behagelig sightseeing og en del ubehageligt faktisk.. Vi var rundt og se byens charmerende kvarterer og en stor flot kathedral, men saa kom det ubehagelige, vi tog ind for at se et museum om Vietnam krigen.. Et museum der saa tydeligt haanede USA og alt hvad de havde gjort ved landet og folket, det gav en rigtig daarlig smag i munden naar man gik rundt og saa paa de forfaerdelige billeder af vandskabte boern(pga kemikalier), soenderknuste soldater, kvinder og boern med gevaerer, det var virkelig ikke rart.. Men det var jo hvad der skete, synes de virkelig havde gjort det ulaekkert, maaske lidt overdrevet, men saa saa vi os det.. Naa men det ubehagelige fortsatte om aftenen til middag, vores guide fortalte os at han mor var doed om eftermiddagen... WHAT THE FUCK!! Hvad sker der for at vi er ulykkes holdet.. Indtil videre er katastoferne disse: Paa trekking turen i Nepal falder Radish ned fra bjerget, cirka 20 meter og der sker mirakuloest ikke noget med ham, i Laos kommer Phan's bror paa hospitalet efter en scooter ulykke, Tung fra Hanoi's kone var gravid og blev syg mens vi var i nationalparken, Tinh fra Sapa blev meget syg mens vi var i bjergene og nu det her.. Det er jo utroligt.. Stakkels alle vore guider.. Jeg maa med det samme undskylde at jeg er gaaet forkert rundt om stupaerne sammen med Anso(fra Nepal turen) i, foeler mig til dels skyldig(eller det bilder de andre mig i hvert fald ind at jeg er.. :))
DAgen efter tog vi, nu med ny guide, ud for at se tunnellerne som vietnameserne gemte sig og boede i under krigen.. Vi gik rundt i et ret stort omraade(ikke lige her man skulle offroade, for der laa stadig miner rundt omkring) og her saa vi faelder og gemmesteder, det var ret facinerende hvad de fattige vietnamesere havde udrettet af bambus og ret drabeligt.. Vi fik os lov at gaa ned i hulerne, lidt for klaustofobisk for mig, saa jeg blev ude sammen med Bjarne, der var alligevel ikke noget at tage billeder af:) Derefter var vi ude og se det meget store og meget kendte Cao Dai tempel, meget smukt og der var en kaempe messe igang, imponerende saa mange munke og nonner paa et sted..
Men det var saa enden paa Vietnam og alt hvad dette land havde at byde paa..
Det har vaeret kanon at rejse i et land saa laenge, man foeler man kommer til at kende det rigtig godt, vi har virkelig os set alt hvad der var at se.. Er ked af vi ikke fik noget mere historie om landet og laerte lidt mere om kulturen ligesom i Nepal, for naar man er saa laenge i et land vil man gerne laerer det godt at kende.. Men ellers har Vietnam meget at byde paa.. Naa men nyt land, ny historie, nu hedder det Campucha og hvad mon der sker der.. :)
tirsdag den 4. maj 2010
Hoi An og Nha Trang = vand, varme vidunderligt!
Hoi An fortsat
Status efter Hoi An er: 5 kjoler, en blazer og en vinter jakke.. Fik syet rimelig meget toej, det var ren og skaer paradis, men der var heller ikke saa meget andet at lave.. Saa vi brugte tiden i Hoi An paa at tage til stranden og bade(paa eget ansvar, fordi boelgerne var saa store), det var super nice, men man blev hurtigt lidt traet af ikke at lave andet.. Heldigvis var der mange gode barer og spisesteder i byen, saa vi fik oss gaaet lidt i byen og fik danset lidt paa poolborde.. :) Vi havde nemlig en aften hvor vi skulle sige farvel til Daniel, vores video mand fra Nepal, han var os med i Vietnam, saa det blev til en ordentlig afslutningsfest.. Nu skal han til at lave vores Nepal/Tibet video faerdig, saa han faar lige lidt fri.. :)
Men der er ikke saa meget andet at fortaelle fra Hoi An, vi var saadan set alle klar til at komme videre.. Nogen mere eller mindre roedlige fra for meget solbadning!
Og videre kom vi, til Nha Trang..
Hvor der ventede os lidt det samme, 5 dage uden noget program.. Vi kom den. 29 april, efter en 11 timers tur i dagstog, det er fandme lang tid at sidde i et tog med knap saa meget plads og ingen ordentlig aftensmad, saa der blev sovet godt igennem, spillet kort og snakket paa livet loes. Indtil vi ankom til vores strand hotel som laa li ned til vandet.. Paa toget havde jeg godt set at min vaerelses kammerat Lykke, havde gaaet rundt og taget fat i folk, saa vidste maaske godt at der var et eller andet paa vej, men havde slet ikke troet at jeg skulle faa saadan en overraskelse som der ventede mig..
Lykke og jeg gik i seng kl. 24 den nat og jeg naaede akkurat at falde i soevn da der kl. 00.45 blev taendt lys og foran mig stod 15 fantastiske mennesker og sang foedselsdagssang for mig.. Hvor heldig har man lov at vaere, det er de fedeste personer jeg rejser med.. Jeg var jo roert til taarer, det var vildt.. De havde koebt smaa gaver til mig, alle med ret stor betydning, for det var ting jeg havde gaaet og snakket om laenge, men aldrig selv havde faaet koebt.. Plus de havde lavet en bog til mig, hvor samtlige havde skrevet og tegnet i, det var en kanon ide.. Som jeg altid kan tage frem, naar jeg faar lyst til at mindes dem.. :)
I seng maatte vi jo, for dagen derpaa, den. 30 april, min 24 aars foedselsdag, skulle vi hen og hoere om vi kunne begynde paa dykker kursus.. Vi gik 10 mand hoej hen til Rainbow Divers og ud kom en soed dansk pige, Sanne, der gerne ville hjaelpe os, der kan man sige vi var heldige.. Saa vi endte med at gaa i gang med at tage teori fra kl. 11 til 18 og det var seriost hyggeligt, vi saa en masse dykker videoer og skulle lave en masse quizzer og tests, ligesom i skolen, gud hvor jeg savner det.. :) Men det var hardcore at tage al teorien i et hug, men vi havde presset hele programmet lidt sammen, saa vi kunne naa at tage certificatet mens vi var der, paa 3,5 dag.. Sanne var en genial instruktoer, og det at hun var dansk var jo bare en ekstra bonus, men os vigtigt, for det gjorde at man var lidt mere tryg ved hele situationen..
Derefter stod den paa spansk restuarant til foedselsdagsmiddag. Her fik vi laekker mad og jeg fik nok 5 sange mere i loebet af middagen, de andre gaester kiggede lidt da jeg stod paa stolen og skulle hoppe ind i mit 24 aar..( et lille ritual vi har faaet hernede).. Derefter gik vi paa Bar Why Not(der er aabenbart en Why Not bar i samtlige vietnamesiske byer) og moedte den anden gruppe, som ogsaa sang sange for mig og fejrede mig endnu mere.. Kunne ikke have bedt om mere, alle har gjort alt for at give mig den bedst mulige dag, det var skoenno.. Men det blev ikke for sent, for vi var nogen der skulle op og dykke dagen efter og alkohol og dykning er et daarligt match, saa vi maatte hjem i seng foer det blev for sent..
Op tidligt, for dagen efter stod i swimmingpoolens tegn, 5 timer under vand hvor skulle lave en masse ovelser, saadan noget som - alt det vaereste man kan blive udsat for under vand, dvs at tage masken af og lukke vand ind i masken, svoemme 9 meter op paa en vejrtraekning, tage regulatoren(luften) ud af munden og alle saadanne ting.. Virkelig virkelig graenseoverskridende og rigtig ubehageligt til tider, men under alle omstaendigheder skulle vi jo igennem det og det kom vi, men fuck det var haardt.. Personligt havde jeg det meget svaert, bare ved at foele mig tilpas under vand, der var tider hvor jeg taenkte, at jeg ikke ville egne mig til det og at jeg bestemt ikke havde lyst til at komme ud i det rigtige hav, men vidste ogsaa at jeg ikke maatte give op, for det ville vaere en anden oplevelse naar man kommer ud hvor der virkelig er noget at se, saa maatte bide det i mig og fortsaette, ved jo os med mig selv at jeg vil goere det faerdigt jeg er igang med, saa jeg fyldte mig selv med positive tanker.. :) Tilgengald havde vi en super god instruktoer, en svensker ved navn Alex og en hjaelper ved navn Johnny og de var simpelthen saa gode.. Nogle af oevelserne brugte mig og min gruppe rigtig lang tid paa, og de var meget taalmodige, man foelte i hvert fald ikke at man var til besvaer.. Var super frustreret da vi kom op, for havde troet at jeg ville vaere vild med det, men var ikke saadan helt sindsyg vild med det og havde ikke speceielt meget lyst til at komme ud paa The Real Open Water..
Men dagen kom og vi blev hentet klokken 7 og koert til havnen, sammen med en masse andre, tror vi endte med at vaere 30 paa baaden, heriblandt os og vores instruktoerer, men ogsaa andre der tog kursus og derfor var der rigtig mange instruktoerer fra Rainbow Divers med ud paa baaden.. Der var en kanon stemning, man kan maerke at det er folk der elsker hvad de laver og det smitter self af paa vi andre, saa man komhelt op at koere paa vej ud.. Alex gennemgik de oevelser med os som vi skulle lave under vand og saa var det ellers paa med udstyret og goere vores tanke klar - det blev man ret god til til slut - og saa var det ellers bare i vandet med os.. Ved det foerste dyk var vi nede paa 8 meter, i swimming poolen var vi nede paa 5, saa man skulle tro at det foeltes anderledes, men det gjorde det ikke.. Det eneste forskel der var, var trykket i oerene.. Var heldigvis en af de heldige, som ikke havde probelmer med at trykudligne, saa det gik fint nedad.. Paa bunden lavede vi saa en masse oevelser og saa fik vi os lov at svoemme lidt rundt og "fun-dive" som det hedder.. Synes det var fantastisk naar vi bare svoemmede rundt, man skulle holde oeje med sin makker og styre hvor man laa i vandet og det foeltes skoent.. saa paa trods af at jeg stadig havde mange problemer med helt bestemt EN FUCKING oevelse(at fylde masken med vand helt nede paa bunden og saa toemme den igen, dernede, det er super skraemmende og fuldtandig aandsvaagt naar man taenker over det, men det maatte goeres), saa vidste jeg at jeg ville komme til at nyde det, saa al mulig grund til at fortsaette.. :) Andet dyk var paa 13 meter og der fik vi lov at se en del mere og blev rigtig gode til at svoemme rundt og holde os neutrale i vandet, man styrer det med sin vejrtraekning og det er sjovt naar man foerst laerer det.. :) Efter dette dyk, tog Alex og jeg lige en snak om hvad vi skulle goere, for jeg havde stadig ikke gennemfoert den sidste dumme oevelse, saa vi skulle bruge en del tid paa det dagen efter, men han hjalp mig rigitg meget, saa jeg blev godt forberedt paa det dagen efter. Om eftermiddagen skulle vi lige op og bestaa eksamen, alle bestod med meget faa fejl og saa var der ikke andet tilbage en sidste dyk..
HEY OK. Saa kom dagen hvor vi blev certificerede dykkere.. Resten af gruppen som ikke tog det, havde planlagt at tage med os ud og snorkle rundt ovenover os, saa vi fik vores egen baad, og havde simpelthen en fantastisk dag.. Foerste dyk denne dag var paa 14 meter og vi var blevet meget mere trygge i vandet, saa det var bare fedt.. Efter dette dyk blev Alex og jeg i vandet for at faa mig til at gennemfoere "maskefyldningen", det brugte vi en rum tid og en del ilt paa, saa jeg loeb helt toer for ilt og maatte bruge hans alternative luftkilde, men jeg gjorde det, og jeg gjorde det mange gange, men det var fandme svaert og gud hvor jeg hadede det.. Men saa var det overstaaet.. Andet dyk denne dag var paa 17,5 meter og det var genialt, her gennemfoerte vi oevelsen "at tage masken af og paa", osse svaert, men igen stolt over at jeg jorde det.. Og saa kom vi op og havde faaet maerkatet "Certificeret dykker"... FUCK HVOR FEDT!!! Hvis ikke federe, saa i hvert fald ligesaa fed en oplevelse som bungy...
Efter disse lange dage maatte vi ud og fejre os selv, saa det gjorde vi paa byernes bedste barer til sent ud paa natten..
Med endnu en dags afslapning var vi nu klar til at komme lidt vaek fra livet som selvstandige og skulle vende os til at foelge et program igen, dette skulle vi paa homestay i Cai Be og i storbyen Saigon.. Det har vaeret genialt at have en del dage hvor vi selv har maatte bestemme alt, men man faar os nok af det.. Men for mange af os, har det betydet at vi er kommet til at taneke paa og glaede os til at vi ikke laengere skal vaere en kaempe gruppe der rejser sammen, men blir delt op og selv bestmmer hvad vi videre vil.. Det er self baade positivt og negativt, men 3 maaneder er virkelig lang tid at vaere saa mange sammen og det finder man os ud af.. Selvom det blir forfaerdeligt at sige farvel til hinanden.. Smaa 15 dage tilbage som vi nu nyder i fulde drag.. :)
Status efter Hoi An er: 5 kjoler, en blazer og en vinter jakke.. Fik syet rimelig meget toej, det var ren og skaer paradis, men der var heller ikke saa meget andet at lave.. Saa vi brugte tiden i Hoi An paa at tage til stranden og bade(paa eget ansvar, fordi boelgerne var saa store), det var super nice, men man blev hurtigt lidt traet af ikke at lave andet.. Heldigvis var der mange gode barer og spisesteder i byen, saa vi fik oss gaaet lidt i byen og fik danset lidt paa poolborde.. :) Vi havde nemlig en aften hvor vi skulle sige farvel til Daniel, vores video mand fra Nepal, han var os med i Vietnam, saa det blev til en ordentlig afslutningsfest.. Nu skal han til at lave vores Nepal/Tibet video faerdig, saa han faar lige lidt fri.. :)
Men der er ikke saa meget andet at fortaelle fra Hoi An, vi var saadan set alle klar til at komme videre.. Nogen mere eller mindre roedlige fra for meget solbadning!
Og videre kom vi, til Nha Trang..
Hvor der ventede os lidt det samme, 5 dage uden noget program.. Vi kom den. 29 april, efter en 11 timers tur i dagstog, det er fandme lang tid at sidde i et tog med knap saa meget plads og ingen ordentlig aftensmad, saa der blev sovet godt igennem, spillet kort og snakket paa livet loes. Indtil vi ankom til vores strand hotel som laa li ned til vandet.. Paa toget havde jeg godt set at min vaerelses kammerat Lykke, havde gaaet rundt og taget fat i folk, saa vidste maaske godt at der var et eller andet paa vej, men havde slet ikke troet at jeg skulle faa saadan en overraskelse som der ventede mig..
Lykke og jeg gik i seng kl. 24 den nat og jeg naaede akkurat at falde i soevn da der kl. 00.45 blev taendt lys og foran mig stod 15 fantastiske mennesker og sang foedselsdagssang for mig.. Hvor heldig har man lov at vaere, det er de fedeste personer jeg rejser med.. Jeg var jo roert til taarer, det var vildt.. De havde koebt smaa gaver til mig, alle med ret stor betydning, for det var ting jeg havde gaaet og snakket om laenge, men aldrig selv havde faaet koebt.. Plus de havde lavet en bog til mig, hvor samtlige havde skrevet og tegnet i, det var en kanon ide.. Som jeg altid kan tage frem, naar jeg faar lyst til at mindes dem.. :)
I seng maatte vi jo, for dagen derpaa, den. 30 april, min 24 aars foedselsdag, skulle vi hen og hoere om vi kunne begynde paa dykker kursus.. Vi gik 10 mand hoej hen til Rainbow Divers og ud kom en soed dansk pige, Sanne, der gerne ville hjaelpe os, der kan man sige vi var heldige.. Saa vi endte med at gaa i gang med at tage teori fra kl. 11 til 18 og det var seriost hyggeligt, vi saa en masse dykker videoer og skulle lave en masse quizzer og tests, ligesom i skolen, gud hvor jeg savner det.. :) Men det var hardcore at tage al teorien i et hug, men vi havde presset hele programmet lidt sammen, saa vi kunne naa at tage certificatet mens vi var der, paa 3,5 dag.. Sanne var en genial instruktoer, og det at hun var dansk var jo bare en ekstra bonus, men os vigtigt, for det gjorde at man var lidt mere tryg ved hele situationen..
Derefter stod den paa spansk restuarant til foedselsdagsmiddag. Her fik vi laekker mad og jeg fik nok 5 sange mere i loebet af middagen, de andre gaester kiggede lidt da jeg stod paa stolen og skulle hoppe ind i mit 24 aar..( et lille ritual vi har faaet hernede).. Derefter gik vi paa Bar Why Not(der er aabenbart en Why Not bar i samtlige vietnamesiske byer) og moedte den anden gruppe, som ogsaa sang sange for mig og fejrede mig endnu mere.. Kunne ikke have bedt om mere, alle har gjort alt for at give mig den bedst mulige dag, det var skoenno.. Men det blev ikke for sent, for vi var nogen der skulle op og dykke dagen efter og alkohol og dykning er et daarligt match, saa vi maatte hjem i seng foer det blev for sent..
Op tidligt, for dagen efter stod i swimmingpoolens tegn, 5 timer under vand hvor skulle lave en masse ovelser, saadan noget som - alt det vaereste man kan blive udsat for under vand, dvs at tage masken af og lukke vand ind i masken, svoemme 9 meter op paa en vejrtraekning, tage regulatoren(luften) ud af munden og alle saadanne ting.. Virkelig virkelig graenseoverskridende og rigtig ubehageligt til tider, men under alle omstaendigheder skulle vi jo igennem det og det kom vi, men fuck det var haardt.. Personligt havde jeg det meget svaert, bare ved at foele mig tilpas under vand, der var tider hvor jeg taenkte, at jeg ikke ville egne mig til det og at jeg bestemt ikke havde lyst til at komme ud i det rigtige hav, men vidste ogsaa at jeg ikke maatte give op, for det ville vaere en anden oplevelse naar man kommer ud hvor der virkelig er noget at se, saa maatte bide det i mig og fortsaette, ved jo os med mig selv at jeg vil goere det faerdigt jeg er igang med, saa jeg fyldte mig selv med positive tanker.. :) Tilgengald havde vi en super god instruktoer, en svensker ved navn Alex og en hjaelper ved navn Johnny og de var simpelthen saa gode.. Nogle af oevelserne brugte mig og min gruppe rigtig lang tid paa, og de var meget taalmodige, man foelte i hvert fald ikke at man var til besvaer.. Var super frustreret da vi kom op, for havde troet at jeg ville vaere vild med det, men var ikke saadan helt sindsyg vild med det og havde ikke speceielt meget lyst til at komme ud paa The Real Open Water..
Men dagen kom og vi blev hentet klokken 7 og koert til havnen, sammen med en masse andre, tror vi endte med at vaere 30 paa baaden, heriblandt os og vores instruktoerer, men ogsaa andre der tog kursus og derfor var der rigtig mange instruktoerer fra Rainbow Divers med ud paa baaden.. Der var en kanon stemning, man kan maerke at det er folk der elsker hvad de laver og det smitter self af paa vi andre, saa man komhelt op at koere paa vej ud.. Alex gennemgik de oevelser med os som vi skulle lave under vand og saa var det ellers paa med udstyret og goere vores tanke klar - det blev man ret god til til slut - og saa var det ellers bare i vandet med os.. Ved det foerste dyk var vi nede paa 8 meter, i swimming poolen var vi nede paa 5, saa man skulle tro at det foeltes anderledes, men det gjorde det ikke.. Det eneste forskel der var, var trykket i oerene.. Var heldigvis en af de heldige, som ikke havde probelmer med at trykudligne, saa det gik fint nedad.. Paa bunden lavede vi saa en masse oevelser og saa fik vi os lov at svoemme lidt rundt og "fun-dive" som det hedder.. Synes det var fantastisk naar vi bare svoemmede rundt, man skulle holde oeje med sin makker og styre hvor man laa i vandet og det foeltes skoent.. saa paa trods af at jeg stadig havde mange problemer med helt bestemt EN FUCKING oevelse(at fylde masken med vand helt nede paa bunden og saa toemme den igen, dernede, det er super skraemmende og fuldtandig aandsvaagt naar man taenker over det, men det maatte goeres), saa vidste jeg at jeg ville komme til at nyde det, saa al mulig grund til at fortsaette.. :) Andet dyk var paa 13 meter og der fik vi lov at se en del mere og blev rigtig gode til at svoemme rundt og holde os neutrale i vandet, man styrer det med sin vejrtraekning og det er sjovt naar man foerst laerer det.. :) Efter dette dyk, tog Alex og jeg lige en snak om hvad vi skulle goere, for jeg havde stadig ikke gennemfoert den sidste dumme oevelse, saa vi skulle bruge en del tid paa det dagen efter, men han hjalp mig rigitg meget, saa jeg blev godt forberedt paa det dagen efter. Om eftermiddagen skulle vi lige op og bestaa eksamen, alle bestod med meget faa fejl og saa var der ikke andet tilbage en sidste dyk..
HEY OK. Saa kom dagen hvor vi blev certificerede dykkere.. Resten af gruppen som ikke tog det, havde planlagt at tage med os ud og snorkle rundt ovenover os, saa vi fik vores egen baad, og havde simpelthen en fantastisk dag.. Foerste dyk denne dag var paa 14 meter og vi var blevet meget mere trygge i vandet, saa det var bare fedt.. Efter dette dyk blev Alex og jeg i vandet for at faa mig til at gennemfoere "maskefyldningen", det brugte vi en rum tid og en del ilt paa, saa jeg loeb helt toer for ilt og maatte bruge hans alternative luftkilde, men jeg gjorde det, og jeg gjorde det mange gange, men det var fandme svaert og gud hvor jeg hadede det.. Men saa var det overstaaet.. Andet dyk denne dag var paa 17,5 meter og det var genialt, her gennemfoerte vi oevelsen "at tage masken af og paa", osse svaert, men igen stolt over at jeg jorde det.. Og saa kom vi op og havde faaet maerkatet "Certificeret dykker"... FUCK HVOR FEDT!!! Hvis ikke federe, saa i hvert fald ligesaa fed en oplevelse som bungy...
Efter disse lange dage maatte vi ud og fejre os selv, saa det gjorde vi paa byernes bedste barer til sent ud paa natten..
Med endnu en dags afslapning var vi nu klar til at komme lidt vaek fra livet som selvstandige og skulle vende os til at foelge et program igen, dette skulle vi paa homestay i Cai Be og i storbyen Saigon.. Det har vaeret genialt at have en del dage hvor vi selv har maatte bestemme alt, men man faar os nok af det.. Men for mange af os, har det betydet at vi er kommet til at taneke paa og glaede os til at vi ikke laengere skal vaere en kaempe gruppe der rejser sammen, men blir delt op og selv bestmmer hvad vi videre vil.. Det er self baade positivt og negativt, men 3 maaneder er virkelig lang tid at vaere saa mange sammen og det finder man os ud af.. Selvom det blir forfaerdeligt at sige farvel til hinanden.. Smaa 15 dage tilbage som vi nu nyder i fulde drag.. :)
fredag den 23. april 2010
Hue og Hoi An
Saa kom turen til Hue, her blev vi moedt af varme og Tung, vores nye guide, en herlig lille mand som vi kom til at holde meget af.. :)Den. 18 hvor vi ankom var os en helt speciel dag for Lykke og jeg, for da havde vi vaeret afsted i praecis 2 maaneder og saa er der stadig 2 tilbage, det er skoenno.. :) Det foerste vi gjorde var at faa et bad efter to dage on the road uden et spejl.. Og saa tog vi med Tung ud og saa paa byen. Hue er den gamle kongeby og gamle hovedstad, saa der var en hel del af byen som var fra gammel tid, hvor vi var rundt og se et stort Citadel.. Derudover har vi ogsaa vaeret ude og sejle paa "Perfume River" og se et gammelt tempel.. I Hue bor vi lige i centrum og vi bor lige der hvor alle restauranter og barer rundt omkring os, er dem som er anbefalet i Lonely Planet, ergo vi maatte jo proeve dem ad, saa dagene i Hue gik os med at gaa meget i byen og isaer med den anden gruppe, som vi er kommet rigtig godt ind paa efter trekking turen og som vi ser mere og mere, heldigvis.. :) En af dagene fandt vi ogsaa en offentlig swimming pool, hvor vi brugte et par timer.. Her er ogsaa et super godt marked og vi brugte mange timer derude og sluttede af med at holde picnic ved "De rene hjertes soeer" .. Alt i alt en masse gode dage i Hue.. En hyggelig by.. Men saa var vi ogsaa ved at vaere klar til Hoi An, som skulle vaere skreadder heaven.. :)
Hoi An:
Den. 21 april ankom vi til Hoi An med bus, en tur hvor vi paa vejen stoppede og saa en masse spaendende steder og udsigtspunkter.. Men shit her er varmt, de foerste par dage her har det vaeret 35 grader og det blir kun vaerre, puha.. Godt havet er lige i naerheden.. :)
Vi har vaeret rundt og se en masse af byen og spist laekre steder, i dag, den. 23 april har vi vaeret ude og se en gammel ruin by, saa nu har vi overstaaet alt det kulturelle her, saa den staar kun paa shopping, shopping, badning, badning, shopping, shopping, badning, badning... Der er sindsygt mange skreddere her, saa vi er alle gaaet i taenkeboks og skal finde ud af hvor meget vi skal ha syet og hvordan det skal se ud.. Too many choices.. Og naar vi saa ikke lige gider at proeve toej mere, saa tager vi ned til stranden og haenger ud og bader lidt i det der dejlige hav vi har her.. :) Med de dejlige, kaempe boelger.. :) Det bliver ikke bedre..
Plus i dag er der praecis en uge til min foedselsdag, it's getting close..
Saa nu fik jeg endelig opdateret bloggen, det havde vaeret laenge undervejs.. Haaber i nyder laesningen.. :) Until next time.. :)
Hoi An:
Den. 21 april ankom vi til Hoi An med bus, en tur hvor vi paa vejen stoppede og saa en masse spaendende steder og udsigtspunkter.. Men shit her er varmt, de foerste par dage her har det vaeret 35 grader og det blir kun vaerre, puha.. Godt havet er lige i naerheden.. :)
Vi har vaeret rundt og se en masse af byen og spist laekre steder, i dag, den. 23 april har vi vaeret ude og se en gammel ruin by, saa nu har vi overstaaet alt det kulturelle her, saa den staar kun paa shopping, shopping, badning, badning, shopping, shopping, badning, badning... Der er sindsygt mange skreddere her, saa vi er alle gaaet i taenkeboks og skal finde ud af hvor meget vi skal ha syet og hvordan det skal se ud.. Too many choices.. Og naar vi saa ikke lige gider at proeve toej mere, saa tager vi ned til stranden og haenger ud og bader lidt i det der dejlige hav vi har her.. :) Med de dejlige, kaempe boelger.. :) Det bliver ikke bedre..
Plus i dag er der praecis en uge til min foedselsdag, it's getting close..
Saa nu fik jeg endelig opdateret bloggen, det havde vaeret laenge undervejs.. Haaber i nyder laesningen.. :) Until next time.. :)
torsdag den 22. april 2010
Nationalparken Og Sapa
Puha, saa gik der lige rigtig mange dage foer jeg fik tid til at skrive blog, vi har boet mange steder hvor der ikke lige har vaeret mulighed for at kradse noget nyt ned om turen.. Men nu hvor vi slapper max af i Hoi An, maa jeg hellere faa opdateret siden:)
Cuc Phoung:
Efter Ha Long tog vi til nationalparken Cuc Phuong, hvor vi boede midt i junglen.. Her var rigtig mange dyr og insekter og rigtig fugtigt, men vi skulle jo os begynde at vende os til meget mere varme inden central Vietnam. Vi fandt meget morskab i alle dyrene, de var baade store og smaa og flere af os fik kaeledyr paa vaerelset,saa der var altid nogen der holdte oeje med os.. Sjovt nok saa er jeg slet ikke sart med saadan noget hernede, kun hvis der kommer en edderkob, men kakelakker, gekkoer, scorpioner er hjertelig velkommen i mit hjem hernede, man bliver vel lidt ligeglad i laengden.. :) Vi var langt vaek fra alt, ergo havde vi ingen muligheder for at lave andet end at hygge, saa det gjorde vi med gaet og grimasser, karaoke og kaempe vollyball turnering.. Vi brugte 3 timer paa at spille vollyball en eftermiddag og der gik virkelig konkurrence i den, saa det var lige efter mit hoved, de gange jeg vandt altsaa... :) Vi brugte ogsaa en formiddag paa "soft trekking" som de kalder det, aerlig talt var det bare en god gaatur, vi var rundt og se noget af junglen, saa bla. et 1000 aar gammelt trae og en meget fed grotte, som slet ikke var turistet og oplyst som alle de andre vi har set, saa man kunne rigtig udforske og blive vaek.. Lige inden vi forlod nationalparken havde min kaere soester jo foedselsdag, saa fik lige ringet hjem og overrasket hende, genialt nok at hun ikke kunne genkende min stemme.. Har jeg vaeret vaek saa laenge.. :) Ej det var faktisk helt skoent lige at hoere lidt hjemmefra naar man alligevel er ved at ha vaeret vaek laenge..
Sapa:
Tilbage til Hanoi maatte vi, for at naa vores nattog, og saa fik vi igen en af mange fridage i denne storby hvor vi ingen base har, men bare skal gaa rundt en hel dag.. Saa vores backup plan er fra nu af, altid at tage ud i det store center der ligger i midtbyen og gaa i biografen en hel dag.. Sidste gang saa vi Alice i Eventyrland, denne gang blev det til Shutter Island, som saa blev diskuteret i fem dage efter.. Saa det har jo aabenbart vaeret godt tidsfordriv.. :) Og saa skulle Helle ellers proeve at koere med "Orient Expressen" fra Hanoi til Sapa som ligger nordpaa.. Vi skulle med ved 21 tiden og ville ankomme til Sapa 05.00, det var en spaendende tur, vi havde 4 mands kupeer og efter en lang gaatur gennem hele toget, fandt vi ud af at vi i hvert fald havde faaet luksus kupeerne, jo laengere ned af man kom des vaerre blev det, det var sjovt at se hvordan standarden af toiletter aendrede sig.. :)
Naar men en nat paa nattog er jo ikke ligefrem den mest rolige, saa vi var ret smadrede da vi ankom til kolde, men skoenne Sapa.. Vi har faaet at vide af alle, at Sapa skulle vaere en perle og et helt specielt sted, og vi blev ikke skuffede.. Byen har perfekt temp, lidt koeligt, men dejligt, de lokale er flinke og stamme folket fra bjergene kommer ned og viol saelge alt muligt, men de goer det paa en soed maade, saa det er generelt bare lidt charmerende.. Der er gode restauranter, vores nye guide Tinh er helt fantastisk, vi er alle vilde med ham og ville oenske vi kunne tage ham med videre.. Saa dagene i Sapa og omegn tegner til at blive gode.. :)
De foerste par dage gik med shopping, lidt sightseeing i byen og en tur op paa et fantastisk udsigtspunkt paa toppen af byen, vi tog en lille bjergbestiningstur derop og sad der en hel eftermiddag og saa solen gaa ned over byen.. Det er noget helt specielt naar man er oppe i bjergene, kan huske det fra Nepal os, man oplever naturen paa en anden maade, det er skoent.. :)
Men saa gik turen ogsaa til homestays, vi skulle bruge den kommende uge paa at bo hos familier i bjergene.. Vi skulle "soft trekke" derud, og det var igen en meget behagelig gaatur paa et par timer, rundt i utrolige landskaber og med vilde udsigter.. Efter frokost kom bussen med vores rygsaekke, dem skulle vi nemlig selv baerer resten af vejen, ca. 1 km - det sjove var saa bare, at den ene km var OPAD.. Vi var et par stykker der syns at det var paa tide vi skulle baerer vores eget lort saa at sige, selvom det var roev haardt, saa var det en sjov oplevelse, men der var os dem som slet ikke kunne magte det, men vi kom alle nogenlunde helskindet til Ta Phin som byen hed og her levede Red Dao folket, som var kaeldt i sort og roedt.. Hende vi boede hos var super soed og vi fik lov at hjaelpe med at lave mad og rydde op og vi sov i en stor kaempe sovesal, eller kaempe var den ikke, men hyggeligt var det.. Forholdene var super gode, man kunne saaar faa et bad, ikke at vi benyttede os af det, det er jo lidt sjovere naar vi er ulaekre sammen.. :) Heroppe i bjergene kom Canasta klubben rigtig til sin ret, ved ikke om jeg har fortalt om den foer, men vi er et par stykker som har spiller det hardcore(syns vi selv) og nu er vores mission at laere alle de andre det.. Snart er vi et stor Canasta hold:) Naesten samtlige paa holdet havde et eller andet sygdom i sig, flere havde ikke vaeret med paa gaaturen derop og selv guiden var helt kvaestet, der har vaeret et eller andet opkast og diarre paa rundtur.. Der opstod saagar et nyt udtryk: "at lave en Poul Ejner"(et udtryk som den anden gruppe faktisk os bruger efter at have hoert historien). Det gaar ud paa at man tror man skal slaa en prut, men det ender saa med at blive til "prut med fyld" og saa ryger underbukserne i skraldespanden.. :)
Inden vi tog tilbage til Sapa meddelte vores kaere guide os, at han blev noedt til at bukke under for sygdom( han havde os ligget og vaeret daarlig i alle de dage vi boede i Ta Phin), saa vi ville faa en anden guide paa det naeste homestay. Det var self aergeligt, men forstaaeligt.
Tilbage til Sapa og videre til naeste homestay, som var i byen Ta Van, hvor vi blev koert til, et meget anderledes sted, her blev vi inkluderet meget mere i arbejdet i huset, familien snakkede os meget mere med os og spiste med os og skaalte meget med os i risvin.. :) I et par dage forinden havde vi snakket om at bestige bjerget Fansipan, men det skulle passe ind i vores skema med homestays, vi havde faaet ret daarlig information om det, saa det blev lidt kaotisk da vi skulle fikse det.. Det blev saadan at os der gerne ville kom til at gaa glip af en dag paa homestay, men samtidig skulle dem der ikke ville, stadig have mulighed for de ting vi skulle i foelge programmet.. SAa for at det hele kunne gaa op, skulle vi 9(ud af 16) seje bjergbestigere bestige Fansipan med den anden gruppe, de var nemlig 13(ud af 15) der var klar til det.. Det kostede os kun 50 dollars, og det var en 2 dages tur, plus vi fik det arrangeret saadan at vi kunne naa at komme hjem til Sapa og naa et bad inden vi skulle videre med nattog, det var ret vigtigt.. Saa gik der et par dage i Ta Van hvor vi bla. badede i en flod, besoegte en skole, hvor boernene var saa soede og dansede for os og fik lov at arbejde i rismarkerne og blive rigtig beskidte.. Det var nogle rigtig gode dage og vi fik varmet os godt op til at skulle bestige Vietnams hoejeste bjerg paa 3134 meter.. Vi var saa klar.. :)
DAgen kom og vi fik pakket en lille bitte rygsaek med de mest noedvendige snacks og varmt toej og saa tog vi afsted med den anden gruppe.. Jeg tillader mig lige at naevne de seje mennesker fra min gruppe der gjorde denne oplevelse amzing.. Katrine, Jeanett, Louise, Cecilie, Joergen, Vega, Julie, Anders og jeg.. Vi havde faaet at vide at det ville blive rigtig haardt og det var meget man skulle gaa paa kort tid, saa vi var saa at sige meget nervoese, jeg var mest nervoes for det fysiske, for vidste at jeg bare ville til tops, efter alt det vi har proevet i Nepal med trekking, saa syns jeg bare det er for fedt at udfordre sig selv med noget saa fysisk haardt..
Den foerste dag gik vi i hoej solskin, det bliver dog taaget paa toppen, foerste stykke gik vi fra 1900 til 2244 meter og saa var der frokost, det naeste stykke var det haarde og stejle stykke, fra 2244 til 2865 meter, her moedte vi de flotte udsigter og den vidunderlige natur der var deroppe, det var som taget ud af Ringenes Herre filmene, saa paa vejen besluttede vi os for at stifte "The fellowship of the Ring" og vi havde endda en ring med.. Vi blev alle udnaevnt til figurer fra filmen, jeg, med min lyse hud og mit haar, blev self elveren Legolas og saaledes stiftede vi et helt specielt baand.. :)
Da vi kom til de 2800 meter skulle vi ikke laengere den dag, saa der havde vi slidt og klatret og haevet os op i lianer for at naa frem.. Det var et genialt bjerg at bestige, fordi det ikke bare var en gaatur opad, men en klatre tur hvor vi skulle bruge hele kroppen.. Men vi var os paent smadrede da vi naede derop.. Men saa blev der os serveret laekker mad, og masser af det og selv jeg, som den eneste vegetar, fik udsoegt mad.. De soergede virkelig for en.. Udsigten til senge af bambus og intet andet var ikke noget der skraemmede os, idet vi var saa traette, men beskeden om at vi skulle gaa i seng kl. 20.00 var lidt overdrevet, for hvor laenge kan man lige ligge paa bambus... Ikke saerlig laenge kan jeg informere om, det var noget med at sove i 20 min og saa vaagne og vende sig og saa sove videre, saadan fortsatte det hele natten.. INDTIL........... Et ENORMT uverj ramte os, vi sov i et blikskur,30 mennesker samlet og ikke alle steder var det taet.. Foerst begyndte det bare at blaese rigtig haeftigt, derefter kom regnen, saa kom torden og lynild og til sidst kom haglet.. i April maaned i Vietnam,.. Det var overdrevet komisk, det eneste der ikke var sjovt, var at det lynede mens vi laa i et blikskur, ikke verdens bedste blanding.. Uvejret startede ved 3 tiden og sluttede foerst halv 5.. saa sov vi lidt mere og saa begyndte det igen kl. 6.. Vi skulle til toppen kl. 6.30, men det blev udskudt lidt og alle var ret bekymrede for om vi kunne komme til tops pga det var saa farligt at gaa deroppe naar det havde regnet saa meget, plus at saa ville det komme til at tage ekstra lang tid og saa vidste vi ikke om vi kunne naa ned ad bjerget inden moerke.. Saa det var mange ting der skulle taenkes igennem mellem os og guiden.. Men kl. 8.15, da der var et lille break i den sillende regn, besluttede vi os for at nu gik vi alle op.. Og frem kom solen, saa vi klatrede de sidste 300 meter, fra 2800 til 3134 op og vi naaede alle toppen glade og tilfredse... Det var saa skoent at komme derop og det var slet ikke saa slemt at gaa op i forhold til mudderet, til gengaeld vidste vi at det ville blive slemt nedad.. Men det tog vi i stiv arm, saa down we went, hurtig frokost og saa helt ned.. vi var nede ca kl. 16, nogen af os med en lille omvej i rygsaekke, fordi vi saa absolut skulle "go our own way".. :) Men ned kom vi i samlet flok og vi blev koert tilbage til Sapa hvor vi fik et langt og tiltraengt bad og en madras og saa var vi lykkelige.. :) men tillad mig lige at sige AV AV AV AV AV !!!!!!!!!!! For ligesaa fedt som det var, ligesaa ondt gjorde det bagefter.. Om jeg begriber hvorfor jeg syns det er saa fedt at kvaerke min krop paa denne maade, men det goer jeg altsaa, er fucking stolt af mig selv og mine bjergbestingningsevner.. :)
Dagen efter tog vi med nattoget videre, saa vi maatte sige farvel til Tihn, selvom vi tilboed ham at han kunne komme med i vores rygsaek.. :)
Tilbage til Hanoi hvor vi ankom 4.30 og igen fik en dag uden base, men hvad fanden skal man lave i Hanoi fra kl. 5 om morgenen.. Vi maatte gaa rundt i 2 timer om soen, foer der var noget der aabnede, og saa sad vi paa cafe i et par timer indtil vi tog i centeret og gik i biografen, denne gang var den udvalgte film "Class of the Titans" med Mads Mikkelsen, go underholdning og jubelscner kom der fra os naar vi saa Mads.. :)
Men men men, saa skulle vi os med nattoget igen og videre til Hue, ned til varme i central Vietnam.. Denne tur var en del laengere, saa vi fik faktisk en ordentlig natsoev paa toget og som kontroloeren saa sagde da vi naaede frem: Hue Hue Hue HUe Hue Hue Hue... Proev at sig det hurtigt efter hinanden saa kan i forstaa hvor meget vi morede os over det.. :)
Cuc Phoung:
Efter Ha Long tog vi til nationalparken Cuc Phuong, hvor vi boede midt i junglen.. Her var rigtig mange dyr og insekter og rigtig fugtigt, men vi skulle jo os begynde at vende os til meget mere varme inden central Vietnam. Vi fandt meget morskab i alle dyrene, de var baade store og smaa og flere af os fik kaeledyr paa vaerelset,saa der var altid nogen der holdte oeje med os.. Sjovt nok saa er jeg slet ikke sart med saadan noget hernede, kun hvis der kommer en edderkob, men kakelakker, gekkoer, scorpioner er hjertelig velkommen i mit hjem hernede, man bliver vel lidt ligeglad i laengden.. :) Vi var langt vaek fra alt, ergo havde vi ingen muligheder for at lave andet end at hygge, saa det gjorde vi med gaet og grimasser, karaoke og kaempe vollyball turnering.. Vi brugte 3 timer paa at spille vollyball en eftermiddag og der gik virkelig konkurrence i den, saa det var lige efter mit hoved, de gange jeg vandt altsaa... :) Vi brugte ogsaa en formiddag paa "soft trekking" som de kalder det, aerlig talt var det bare en god gaatur, vi var rundt og se noget af junglen, saa bla. et 1000 aar gammelt trae og en meget fed grotte, som slet ikke var turistet og oplyst som alle de andre vi har set, saa man kunne rigtig udforske og blive vaek.. Lige inden vi forlod nationalparken havde min kaere soester jo foedselsdag, saa fik lige ringet hjem og overrasket hende, genialt nok at hun ikke kunne genkende min stemme.. Har jeg vaeret vaek saa laenge.. :) Ej det var faktisk helt skoent lige at hoere lidt hjemmefra naar man alligevel er ved at ha vaeret vaek laenge..
Sapa:
Tilbage til Hanoi maatte vi, for at naa vores nattog, og saa fik vi igen en af mange fridage i denne storby hvor vi ingen base har, men bare skal gaa rundt en hel dag.. Saa vores backup plan er fra nu af, altid at tage ud i det store center der ligger i midtbyen og gaa i biografen en hel dag.. Sidste gang saa vi Alice i Eventyrland, denne gang blev det til Shutter Island, som saa blev diskuteret i fem dage efter.. Saa det har jo aabenbart vaeret godt tidsfordriv.. :) Og saa skulle Helle ellers proeve at koere med "Orient Expressen" fra Hanoi til Sapa som ligger nordpaa.. Vi skulle med ved 21 tiden og ville ankomme til Sapa 05.00, det var en spaendende tur, vi havde 4 mands kupeer og efter en lang gaatur gennem hele toget, fandt vi ud af at vi i hvert fald havde faaet luksus kupeerne, jo laengere ned af man kom des vaerre blev det, det var sjovt at se hvordan standarden af toiletter aendrede sig.. :)
Naar men en nat paa nattog er jo ikke ligefrem den mest rolige, saa vi var ret smadrede da vi ankom til kolde, men skoenne Sapa.. Vi har faaet at vide af alle, at Sapa skulle vaere en perle og et helt specielt sted, og vi blev ikke skuffede.. Byen har perfekt temp, lidt koeligt, men dejligt, de lokale er flinke og stamme folket fra bjergene kommer ned og viol saelge alt muligt, men de goer det paa en soed maade, saa det er generelt bare lidt charmerende.. Der er gode restauranter, vores nye guide Tinh er helt fantastisk, vi er alle vilde med ham og ville oenske vi kunne tage ham med videre.. Saa dagene i Sapa og omegn tegner til at blive gode.. :)
De foerste par dage gik med shopping, lidt sightseeing i byen og en tur op paa et fantastisk udsigtspunkt paa toppen af byen, vi tog en lille bjergbestiningstur derop og sad der en hel eftermiddag og saa solen gaa ned over byen.. Det er noget helt specielt naar man er oppe i bjergene, kan huske det fra Nepal os, man oplever naturen paa en anden maade, det er skoent.. :)
Men saa gik turen ogsaa til homestays, vi skulle bruge den kommende uge paa at bo hos familier i bjergene.. Vi skulle "soft trekke" derud, og det var igen en meget behagelig gaatur paa et par timer, rundt i utrolige landskaber og med vilde udsigter.. Efter frokost kom bussen med vores rygsaekke, dem skulle vi nemlig selv baerer resten af vejen, ca. 1 km - det sjove var saa bare, at den ene km var OPAD.. Vi var et par stykker der syns at det var paa tide vi skulle baerer vores eget lort saa at sige, selvom det var roev haardt, saa var det en sjov oplevelse, men der var os dem som slet ikke kunne magte det, men vi kom alle nogenlunde helskindet til Ta Phin som byen hed og her levede Red Dao folket, som var kaeldt i sort og roedt.. Hende vi boede hos var super soed og vi fik lov at hjaelpe med at lave mad og rydde op og vi sov i en stor kaempe sovesal, eller kaempe var den ikke, men hyggeligt var det.. Forholdene var super gode, man kunne saaar faa et bad, ikke at vi benyttede os af det, det er jo lidt sjovere naar vi er ulaekre sammen.. :) Heroppe i bjergene kom Canasta klubben rigtig til sin ret, ved ikke om jeg har fortalt om den foer, men vi er et par stykker som har spiller det hardcore(syns vi selv) og nu er vores mission at laere alle de andre det.. Snart er vi et stor Canasta hold:) Naesten samtlige paa holdet havde et eller andet sygdom i sig, flere havde ikke vaeret med paa gaaturen derop og selv guiden var helt kvaestet, der har vaeret et eller andet opkast og diarre paa rundtur.. Der opstod saagar et nyt udtryk: "at lave en Poul Ejner"(et udtryk som den anden gruppe faktisk os bruger efter at have hoert historien). Det gaar ud paa at man tror man skal slaa en prut, men det ender saa med at blive til "prut med fyld" og saa ryger underbukserne i skraldespanden.. :)
Inden vi tog tilbage til Sapa meddelte vores kaere guide os, at han blev noedt til at bukke under for sygdom( han havde os ligget og vaeret daarlig i alle de dage vi boede i Ta Phin), saa vi ville faa en anden guide paa det naeste homestay. Det var self aergeligt, men forstaaeligt.
Tilbage til Sapa og videre til naeste homestay, som var i byen Ta Van, hvor vi blev koert til, et meget anderledes sted, her blev vi inkluderet meget mere i arbejdet i huset, familien snakkede os meget mere med os og spiste med os og skaalte meget med os i risvin.. :) I et par dage forinden havde vi snakket om at bestige bjerget Fansipan, men det skulle passe ind i vores skema med homestays, vi havde faaet ret daarlig information om det, saa det blev lidt kaotisk da vi skulle fikse det.. Det blev saadan at os der gerne ville kom til at gaa glip af en dag paa homestay, men samtidig skulle dem der ikke ville, stadig have mulighed for de ting vi skulle i foelge programmet.. SAa for at det hele kunne gaa op, skulle vi 9(ud af 16) seje bjergbestigere bestige Fansipan med den anden gruppe, de var nemlig 13(ud af 15) der var klar til det.. Det kostede os kun 50 dollars, og det var en 2 dages tur, plus vi fik det arrangeret saadan at vi kunne naa at komme hjem til Sapa og naa et bad inden vi skulle videre med nattog, det var ret vigtigt.. Saa gik der et par dage i Ta Van hvor vi bla. badede i en flod, besoegte en skole, hvor boernene var saa soede og dansede for os og fik lov at arbejde i rismarkerne og blive rigtig beskidte.. Det var nogle rigtig gode dage og vi fik varmet os godt op til at skulle bestige Vietnams hoejeste bjerg paa 3134 meter.. Vi var saa klar.. :)
DAgen kom og vi fik pakket en lille bitte rygsaek med de mest noedvendige snacks og varmt toej og saa tog vi afsted med den anden gruppe.. Jeg tillader mig lige at naevne de seje mennesker fra min gruppe der gjorde denne oplevelse amzing.. Katrine, Jeanett, Louise, Cecilie, Joergen, Vega, Julie, Anders og jeg.. Vi havde faaet at vide at det ville blive rigtig haardt og det var meget man skulle gaa paa kort tid, saa vi var saa at sige meget nervoese, jeg var mest nervoes for det fysiske, for vidste at jeg bare ville til tops, efter alt det vi har proevet i Nepal med trekking, saa syns jeg bare det er for fedt at udfordre sig selv med noget saa fysisk haardt..
Den foerste dag gik vi i hoej solskin, det bliver dog taaget paa toppen, foerste stykke gik vi fra 1900 til 2244 meter og saa var der frokost, det naeste stykke var det haarde og stejle stykke, fra 2244 til 2865 meter, her moedte vi de flotte udsigter og den vidunderlige natur der var deroppe, det var som taget ud af Ringenes Herre filmene, saa paa vejen besluttede vi os for at stifte "The fellowship of the Ring" og vi havde endda en ring med.. Vi blev alle udnaevnt til figurer fra filmen, jeg, med min lyse hud og mit haar, blev self elveren Legolas og saaledes stiftede vi et helt specielt baand.. :)
Da vi kom til de 2800 meter skulle vi ikke laengere den dag, saa der havde vi slidt og klatret og haevet os op i lianer for at naa frem.. Det var et genialt bjerg at bestige, fordi det ikke bare var en gaatur opad, men en klatre tur hvor vi skulle bruge hele kroppen.. Men vi var os paent smadrede da vi naede derop.. Men saa blev der os serveret laekker mad, og masser af det og selv jeg, som den eneste vegetar, fik udsoegt mad.. De soergede virkelig for en.. Udsigten til senge af bambus og intet andet var ikke noget der skraemmede os, idet vi var saa traette, men beskeden om at vi skulle gaa i seng kl. 20.00 var lidt overdrevet, for hvor laenge kan man lige ligge paa bambus... Ikke saerlig laenge kan jeg informere om, det var noget med at sove i 20 min og saa vaagne og vende sig og saa sove videre, saadan fortsatte det hele natten.. INDTIL........... Et ENORMT uverj ramte os, vi sov i et blikskur,30 mennesker samlet og ikke alle steder var det taet.. Foerst begyndte det bare at blaese rigtig haeftigt, derefter kom regnen, saa kom torden og lynild og til sidst kom haglet.. i April maaned i Vietnam,.. Det var overdrevet komisk, det eneste der ikke var sjovt, var at det lynede mens vi laa i et blikskur, ikke verdens bedste blanding.. Uvejret startede ved 3 tiden og sluttede foerst halv 5.. saa sov vi lidt mere og saa begyndte det igen kl. 6.. Vi skulle til toppen kl. 6.30, men det blev udskudt lidt og alle var ret bekymrede for om vi kunne komme til tops pga det var saa farligt at gaa deroppe naar det havde regnet saa meget, plus at saa ville det komme til at tage ekstra lang tid og saa vidste vi ikke om vi kunne naa ned ad bjerget inden moerke.. Saa det var mange ting der skulle taenkes igennem mellem os og guiden.. Men kl. 8.15, da der var et lille break i den sillende regn, besluttede vi os for at nu gik vi alle op.. Og frem kom solen, saa vi klatrede de sidste 300 meter, fra 2800 til 3134 op og vi naaede alle toppen glade og tilfredse... Det var saa skoent at komme derop og det var slet ikke saa slemt at gaa op i forhold til mudderet, til gengaeld vidste vi at det ville blive slemt nedad.. Men det tog vi i stiv arm, saa down we went, hurtig frokost og saa helt ned.. vi var nede ca kl. 16, nogen af os med en lille omvej i rygsaekke, fordi vi saa absolut skulle "go our own way".. :) Men ned kom vi i samlet flok og vi blev koert tilbage til Sapa hvor vi fik et langt og tiltraengt bad og en madras og saa var vi lykkelige.. :) men tillad mig lige at sige AV AV AV AV AV !!!!!!!!!!! For ligesaa fedt som det var, ligesaa ondt gjorde det bagefter.. Om jeg begriber hvorfor jeg syns det er saa fedt at kvaerke min krop paa denne maade, men det goer jeg altsaa, er fucking stolt af mig selv og mine bjergbestingningsevner.. :)
Dagen efter tog vi med nattoget videre, saa vi maatte sige farvel til Tihn, selvom vi tilboed ham at han kunne komme med i vores rygsaek.. :)
Tilbage til Hanoi hvor vi ankom 4.30 og igen fik en dag uden base, men hvad fanden skal man lave i Hanoi fra kl. 5 om morgenen.. Vi maatte gaa rundt i 2 timer om soen, foer der var noget der aabnede, og saa sad vi paa cafe i et par timer indtil vi tog i centeret og gik i biografen, denne gang var den udvalgte film "Class of the Titans" med Mads Mikkelsen, go underholdning og jubelscner kom der fra os naar vi saa Mads.. :)
Men men men, saa skulle vi os med nattoget igen og videre til Hue, ned til varme i central Vietnam.. Denne tur var en del laengere, saa vi fik faktisk en ordentlig natsoev paa toget og som kontroloeren saa sagde da vi naaede frem: Hue Hue Hue HUe Hue Hue Hue... Proev at sig det hurtigt efter hinanden saa kan i forstaa hvor meget vi morede os over det.. :)
Abonner på:
Kommentarer (Atom)