Koh Phangang, Buckets and Bangkok

OKAY! Overskriften hedder noget med buckets og dem var der nok af..
Vi startede dog stille og roligt ud med at ankomme til denne rimelig store oe den. 9. juni! Nu er vi blevet skaaret ned til 5 personer, Vega og Julie valgte nemlig at tage til Koh Samui i stedet, saa nu er det Cecilie, Meja, Poul Ejner, Emil og jeg paa tur.. Vi moedte dog os Lisbeth igen paa denne oe!
Her fandt vi os hurtigt til rette i og med at der var strand, fester hver aften og tusindvis af cafeer der viste "Venner" doegnet rundt.. :) What more do you want..
Saa vi lagde ud med at gaa til poolparty, hvilet faktisk bare vil sige at vi kom til at drikke for mange buckets og saa sprang vi i poolen med toej paa.. Tja, det var da meget underholdende.. Til dem der ikke ved hvad buckets er, saa viljeg beskrive det som spande fyldt til toppen med alkohol.. Og reglen hedder at man aldrig deler en bucket med sig selv, for saa er det at det gaar galt.. Regler er til for at blive brudt! :)
Efter en dag paa stranden med to danske piger som vi havde moedt paa Koh Tao, var vi nogen(som i mig) der foelte sig en smule forbraendt.. Ser i, der var meget overskyet og saa taenker man ikke saa meget paa solcreme, for jeg skulle jo kun lige ud og bade og saa ikke mere.. Men saa var det at vi kom til at ligge paa stranden og spille Canasta, og naar vi foerst er igang med det, saa er det svaert at stoppe, saa da jeg kom hjem var jeg roed som en kogt reje.. Det maatte jo komme..
Naa men det kurerede vi senere.. Nu var vi jo nemlig naaet til den daghvor VM blev skudt i gang, hvilket betoed oel og storskaerm.. Og hvor er det bedste at haenge ud paa Koh Phangang: "SAME SAME!" Dette er en bar/restuarant, somto danske piger ejer, her kan manfaa rugbroed med varmleverpostej, aeggemadder og frikedelle madder, dansk herregaardsboef og gajol shots.. Det blev hurtigt et samlingssted.. Pigerne som har stedet er utrolig flinke og de har os et par danskefyre til at arbejde der, saa vi fik hurtigt sat gang i en fest med dem.. I og med der ikke var andre, fordi stroemmen gik hvert 5. min. Da fodboldkampen var slut, blev vi praesenteret for "Dannys Tombola", som gaar ud paa at vi traekke en lodseddel og den der faar det hoejste nummer gir en omgang oel eller buckets, medmindre man traekker nr. 200, saa gir baren.. Den maatte vi jo vaere med paa, vi spillede vist en 6-7 gange, saa kan i selv regne ud hvilken aften det blev.. Ikke mindre end 11 buckets kunne vi taelle, masser af shots og oel og en ordenligt fest var igang.. Koh Phangang er virkelig en party oe og naar nu vi ikke var her til FullMoon party maatte vi jo proeve at faa det bedste ud af det alligevel.. Jeg synes vi gjorde det godt, men vi var godt nok os traette og besluttede at de sidste par dage skulle vaere alkohol fri.. :)

Den. 13 skulle vi sige farvel til Poul Ejner og Maja, og saa var der 3 tilbage.. Hjemkomsten kommer naermere og naermere..
Om aftenen den. 13 tog Cecilie, Emil og jeg saa til Bangkok med natbus,denne gang soergede vi for at faa vores ting med os i bussen, saa intet blev bestjaalet.. Tidligt om morgenen var vi saa i Bangkok og satte os i en taxa i 1,5 time for at komme 15 km.. Ret nederen naar man allerede har siddet i en bus en hel nat og bare gerne vil frem til et guesthouse. Men saadan er Bangkoks trafik og det er paa en maade meget morsomt, det er sindsygt at siddeog se paa hvor mange biler der faktisk er og hvor meget kaos det kan lave.. Naa men endelig kom vi frem og vi bor i naerheden af Khao San Road, her foeler vi os meget tilpas, har faaet et fint guesthouse at bo paa, og vi er i gaaafstand til alle de store sevaerdigheder..
Da vi lige havde faaet lidt morgenmad, besluttet vi os for at tage chancen og proeve at se om vi ikke kunne naa at se Royal Palace, men middagshedenvar for slem, saa det blev til en shoppe dag i stedet.. Om aftenen moedtes vi med Vega og Julie som os var i Bangkok inden de skulle flyve hjem den. 15, saa hvad skulle vi mon lave.. Naa ja, vi skulle se Danmark-Holland paa en bar paa Khao San Road, det kan godt anbefales, der var go stemning, dog med lidt for mange hollaendere.. Og desvaerre faldt resultatet os ud til deres fordel.. Naa ja, de fleste af jer kender min holdning til dansk fodbold, saa det kom jo ikke som nogen overraskelse at de tabte..
Dagen efter tog vi paa enorm sightseeing dag, vi var rundt og se Royal Palace, det er stort og flot og meget imponerende, saa saa vi nogle andre beroemte templer i naerheden og en kaempe liggende Buddha, 54 meter lang.. Den var okay stor.. Bangkok har mange flotte templer at byde paa og det var generelt bare en dejlig dag, den er virkelig en fed by, er meget glad for den og foeler mig ret godt tilpas her.. :)
Resten af dagene i Bangkok blev brugt paa at gaa lidt i biffen(2 gange paa 2 dage), shoppe i sotrcentre og paa markeder, var inde og se China town, spise paa gadekoekken, sejle paa floden (fungerede som taxa, bare meget billigere) og spise god thaimad..
Og saa havde vi os lige den sjoveste eftermiddag forleden.. Emil er bokser derhjemme og da han saa fik tilbuddet om at proeve thai boksning, kunne han jo ikke sige nej, og jeg maatte paent ledsagde, for dette skulle jo dokumenteres.. Og det blev det..
Det er det sjoveste jeg laenge har vaeret med til, for det foerste at se en man kender i en helt anden rolle, for det andet at opleve atmosfaeren og for det tredje at blive hevet med ind i den her verden af thaiboksning.. Det var saa interessant..
Han var igennem en traenings session paa 2 timer med alt hvad detil hoerer og jeg snappede hvert et oejeblik med Bjarne..(tjek de sjove billeder paa facebook) Det jeg os fik med var at vaere sammen med lokale thai folk en hel eftermiddag og dermed blev jeg en del af deres lille samfund, det var fedt at man bare bliver accepteret og saa gaar de og pjatter med en osv. det var kanon at opleve..
Ellers har den bare staaet paa den sidste shopping, og saa har vi suget de sidste idtryk ud af denne fantastiske storby.. Igaar maatte vi sige farvel til Cecilie og LIsbeth, de maa snart vaere hjemme og saa var der 2.. Emil og jeg sidder nu paa vores guesthouse og venter paa at klokken bliver 21.00 i aften, for saa er vi paa vej mod lufthavnen hvor der venter os lidt ventetid og saa en meget stor flyver der forhhabenlig flyver os stille og roligt hjem uden nogen problemer..
Vi har snakket meget om det underlige faktum at 4 maaneders rejse pludselig er overstaaet, det er en underlige fornemmelse.. Jeg foler mig klar til at tage hjem, men paa den anden side oensker jeg mig os tilbage til den. 18. feb, hvor jeg tog afsted.. Det er lidt en blandet foelelse, men det bedste bliver at komme hjem og se alle jer jeg har savnet igen.. For mig blir det os spaendede at se hvor meget man kan holde kontakten med dem man var afsted med, for vi er naaet til det punkt hvor vi afslutter hinandens saetninger og ved praecis hvad de andre taenker, jeg har i de sidste 4 maaneder ikke vaeret alene mere end 3 timer(en dag paa Koh Tao), det er rimelig syret naar man taenker over det.. Og det bliver rimelig syret for mig at komme hjem og skulle sove alene, vaere alene, gaa paa toilettet uden at der er nogen lige udenfor, at spise alene, at vaere alene med sine tanker.. Det blir haardt for mig tror jeg. For hvis der er noget jeg har fundet ud af med mig selv, saa er det at jeg elsker at vaere sammen med mange mennesker hele tiden.. Jeg har ikke paa noget tidspunkt haft lyst til at vaere alene paa den her tur, jeg har det bedst naar der er folk omkring mig, isaer naar der er mange.. Saa det har vaeret den helt perfekte tur for mig, har nydt hvert sekund...
Men nu er det slut og en ny tid begynder for mig derhjemme, det glaeder jeg mig vildt til, selvom jeg i smug gaar og planlaegger min naeste rejse.. :)
Tak fordi i har fulgt med, haaber i har nydt det ligesaa meget som jeg har nydt at skrive om mine oplevelser..
VI SES DERHJEMME!!!!!!

Hello Thailand...

On our own!
Og saa sad vi der i en minibus paa vej til en nationalpark og frydede os over at vi allerede havde formaaet at arrangere noget selv.. Dejligt at vi var "The fellowship of the 9", for saa var det squ ok billigt at tage sin egen minibus, nu naar vi vidste at vi skulle rimelig langt.. Vi tog den hele vejen fra Koh Samet, forbi Bangkok(naaede os lige at blive nervoese da vores chaffoer koerte meget taet paa indre by) og videre til Kao Yai nationalpark, som ligger nordoest fra Bangkok.. Her havde vi bestilt vaerelser paa et lille guesthouse ved verdens soedeste mennesker, de tog meget kaerligt imod os og vi tanekte alle at hotelmutter blev vores mor de naeste par dage, for hun var helt fantastisk.. MEN, saa skete det at Anders, som havde vaeret ret saa skidt hele dagem, fik det meget meget daarligt, og Anders er ikke ligefrem typen der siger hvis han har det daarligt, foer han har det MEGET daarligt, saa da vi fandt ud af at han var ude paa et kaempe sidespor, saa blev der tilkaldt ambulance med det samme, den kom saa bare ikke, saa de soede bestyrere paa guest houset koerte Anders(med Julie og Emil) til et hospital i Bangkok. Mu har jeg rejst med Anders rimelig laenge og han er saa absolut ikke den svage type, saa da jeg saa ham ligge og ikke kunne maerke arme og fingre gav det altsaa et kaempe gys i mig, det var ikke sjovt at se ham saaledes. De laa hele natten paa hospitalet og vi var i nogenlunde telefonisk kontakt med dem det meste af natten, hvor tilstanden ikke blev bedre, men heller ikke vaerre, heldigvis. Om morgenen, efter meget lidt soev, da vi kom op havde hotel mutter allerede vaeret i kontakt med hospitalet flere gange og vi snakkede os med dem. Intet nyt. Saa vi blev enige om at vi lige saa godt kunne proeve at faa noget ud af dagen, paa trods af at vores tanker laa et andet sted. Saa vi var 6 piger der tog ud paa flagermusse togt vil jeg kalde det. Vi var med en fantastisk guide ude og se grotter hvor vi saa tusindvis af flagermus, der floej lige hen over hovedet paa os.. Det kom der vidunderlige close-ups ud af(med Bjarne) og vi fandt ogsaa de sjoveste edderkoppe lignende dyr og holdte dem, vi fik rigtig meget ud af den tur, bagefter tog vi ud til en stor grotte, hvor man i solnedgangen kunne se millioner af flagermus flyve ud af et lille bitte hul.. Og der var virkelig millioner, det var helt utroligt.. (Tjek billeder paa facebook).
Og til vores store og glaedelige overraskelse, fik vi at vide, da vi kom hjem, at Anders var paa vej tilbage og de havde fundet ud af at det var en slem maveinfektion, gudskelov at det var ovre.. Det var 2 meget ubehagelige doegn for alle. Saa hjem igen med Anders og saa var der ro paa! Dagen efter stod den paa trekking i junglen og forhaabenlig se en masse dyr, men det kom vi ikke til, ikke meget andet end skorpioner, store edderkopper, tusindvis af igler og aber.. Saa en ret skuffende dag.

Kanchanaburi:
Saa tog vi endnu en minibus og kom frem til denne dejlige by nordvest fra Bangkok. det var en meget stille by, generelt kan man godt maerke at det ikke er turist saeson laengere, der er ikke saa mange mennesker rundt omkring. Her var der mest store, tykke vestlige maend med smaa, petite thai damer, noget vi lukkede vores oejne for.. Der var lidt af hvert at se, blandt andet en kirkegaard fra 2WW, her laa der faktisk to danskere.. Der var ogsaa en japansk bro der var meget speciel, der var et lille vandfald og nogle andre smaating man kunne kigge paa.. Men mest af alt slappede vi bare af, vi vidste at tiden naermede sig hvor vi skulle sige farvel til Anders og Marianne, 2 som jeg har rejst med siden feb. saa vi gik og forberedte os lidt paa denne forestaende afsked. En dag valgte vi at koere op til et mediatations center hvor vi troede vi kunne overnatte og proeve at meditere og leve os helt ind i denne verden som munkene og nonnerne lever, men vi var blevet fejlinformeret af Lonely Planet, saa det blev ikke til noget, de var dog rigtig soede derude og ville faktisk boeje deres regler for os, men vi ville ikke overtraede deres graenser, saa pludselig stod vi midt paa boehlandet og vi var langt fra noget der mindede om bil, bus eller tog.. Vi var faktisk klar paa at skulle sove under aaben himmel, for det var ved at blive moerkt, men men men, som det skal vise sig at vaere paa hele vores tur, saa er vi aldrig i problemer mere end en halv time, foer nogle soede thailaendere kommer os til undsaetning. og det var os tilfaeldet her, for pludselig kommer der to store universitets busser der skal hente en kaempe flok studerende, og de tager da gerne os med.. Saa vi fik lige et 2 timers lift - gratis - tilbage til kanchanaburi.. Saa her var vi paa vores sidste aften med Anders og Marianne og den fik da ikke for lidt ude i byen, paa trods af udgangsforbudet som var overalt i nord Thailand paa dette tidspunkt. Og saa kom morgenen efter, det blev en meget taarevaedet afsked, det blir meget maerkeligt at undvaere specielt Anders.. Men det maatte jo ske.. Saa bye bye med dem, de skulle til Kina og saa tog vi videre. Now there were 7!

Sanganaburi(okay har ikke helt styr paa hvordan det staves, men det ligger mere nordpaa og er en bette by):
Her tog vi saa den lokale bus op, ikke mere minibus, ikke mere luksus havde vi besluttet, til dette meget oede sted, hvor der absolut intet var at lave, saa det var det vi gjorde i 2 dage, videre nedad til Tongphaphoum, som derimod var en meget hyggelig by, aergeligt at vi kunhavde en dag her.. Vi har ikke rigtig lavet noget speceielt i disse tto byer, saa jeg hopper let og elegant videre..

Bangkok:
Tog en tidlig morgenbus til sotrbyen, og her blev vi moedt at dejlig kaos, det vil sige, kaos man let kan haandtere, saa det gjorde vi og kom ind til Khao San Road, ogsaa kaldet backpacker street.. Her var det foerste vi stoedte ind i tonsvis af shopping muligheder, saa hvad tror i vi gjorde(6 piger, 1 dreng).. JA vi shoppede og vi shoppede meget.. Og noed bare den dejlige by, der var saa meget gang i den overalt man gik og der var intet at spore fra de oproerske dage.. Grunden til at vi faktisk tog til Bangkok, var fordi vi var 5 der skulle have udvidet vores visum, hvilket vi self ikke troede var noget probelem.. Men vi tog fejl.. Saa da vi tog ind paa immigrationscenteret og fandt ud af at vi kun kunne faa 7 dages forlaenget visum, maatte vi lave andre planer.. Dvs at vores videre rejseplan skulle aendres og vi skulle finde en nem maade hvorpaa vi kunne faa nye 15 dages visum... det goer man nemmest ved at krydse en graense og saa gaa tilbage igen.. ja tak, men hvilken graense vaelger man saa.. Burma(helt klart det vi helst ville, laa taettest paa og taenk sig at kunne sige at man havde vaeret i Burma), Malaysia(for langt vaek) eller CAmbodja.. Efter meget ovewrvejelse og undersoegelse blev det Cambodja.. Resten af dagen brugte vi paa at se de steder i Bangkok hvor optpejerne havde vaeret, vi saa blandt andet skudhuller, braendte traer og bombede centre.. Det var lidt vildt.
Og saa smuttede vi lige til Kampucha igen og fik visum til landet igen, her blev vi saa snydt at nogle thailanedere, satans os, men det hele var vores egen skyld, vi skulle bare ha taenkt os om.. Ind i Cambodja og ud igen og vupti en time senere havde vi nye 15 dage i Thailand, lige akkurat nok til at jeg kan flyve hjem den. 19 og forhaabenlig ikke betale boede.. :)

Ayutthaya:
Saa tog vi tog til denne by, den gamle hovedstad og en by der er med paa World Heritage Site(hele byen vel at maerke) pga. dens templer.. saa hvad tror i vi skulle... SE TEMPLER! men denne gang glaedede vi os, for nu havde vi jo selv valgt det og det var noget helt andet naar man gik rundt uden en guide og bare fik lov at opleve de skoenne bygninger og naturen omkring. Vi tog to dage hvor vi bare cyklede rundt og saa alle de vigtige tempeler, det blev os til nogle gode billeder(tjek facebook). Og ellers var Ayutthaya en fantastisk rolig og skoen by, vi boede virkelig godt til 100 baht per dag(18kroner) og noed bare alle de 4 dage vi havde her.. Vi fik os selskab af Chrillefar fra gruppe 2, han tog lige et par dage med os inden han skulle hjem, saa for en kort stund var vi 8.

Koh Tao:
Men saa skulle vi os videre, videre betoed en oe! Og valget faldt paa Koh Tao, en af de mindre oer.. Her koerte vi i natbus til(noget vi nok ikke lige goer igen, forklaring foelger) og tog en faerge og saa var vi der om formiddagen og straks fandt vi et godt resort, her bor vi gratis fordi Emil og Vega tager dykkercertificat og Julie, Maja, Cecilie og jeg tager nogle forskellige dyk, det kanman jo sige er meget favorabelt.. Da vi tjekkede ind og aabner vores tasker, opdager vi saa at samtlige tasker er blevet gennemrodet og alt er flyttet rundt paa.. Det er folkene fra bussen der har haft fat i dem midt om natten, da vi sov.. MEGA ubehageligt at vide at ens ting er fuldstaendigt rodet igennem, heldigvis er der ikke blevet taget mere end et par oereringe hist og her, en del ure og film.. VI var kloge nok til at have alle vore vaerdisager paa os.. Og det blir vi nok os ved med.. :)
Naa men det maatte vi skyde ud af hovedet, saa vi kunne faa nogle fede dage.. Emil og Vega gik straks igang med at tage ceertificatet og vi andre chillede et par dage ved poolen(havet og stranden er virkelig ikke laekker, vandet er helt gult og der lugter meget grimt), ret skuffende strand, men oen er dejlig.. Mange laekre steder at spise, lidt dyrere end normalt, og en go stemning overalt.. Man moeder mange fede typer, her er mest dykker folk, og det passer os jo perfekt, for det kanman jo os sige at vi er.. :)
Efter to dage i solen, besluttede Maja sig for at tage Advanced dykker kursus, Cecilie og Julie tog et adventure dyk og et fundive og jeg tog 2 adventure dyk(peak performance bouyancy og deep dive - 30 meter).. Saa vi tog i gaar ud paa baaden og dykkede, begge dyk var okay, men sigtbarheden var ikke saerlig god, men vi laerte en del, saa det var fedt.. Jeg var meget nervoes inden dykket, fik det virkelig daarligt, for det var laenge siden og sidst var jeg som sagt ike saerlig tryk ved det, saa var ret spanedt paa at se hvordan det udviklede sig.. Men jeg kom om med en kaempe sejr i baglommen, for havde haft det bedste dyk, var 100 % tryg i vandet og noed virkelig at svoemme rundt, ikke en foelelse jeg har proevet foer, saa det var saa meget optur for mig og jeg ville bare i vandet igen og igen.. Det kom jeg saa os naeste dag, da Maja og jeg skulle tage et deep dive paa 30 meter, det blev saa kun til 25 for sigtbarheden var saa daarlig at det ikke ville vaere forsvareligt at dykke laengere ned.. Hernede paa denne dybde kan man risikere at blive paavirket af nitrogen, det blev vi heldigvis ikke, men der sker ikke noget ved det.. Man foeler sig bare lidt fuld! :)Op igen og det sidste dyk var et fundive, her saa vi vildt mange fisk, alle mulige forsakellige som jeg ikke kan huske hvad hedder, men som jeg kan alle tegnene for :) var blandt andet mange forskellige klovnefisk, skorpion fisk, rokker osv osv. Alt i alt nogle vildt fede oplevelser under vandet, det skal jeg saa meget fortsaette med, det er det fedeste jeg laenge har gjort.. (Det er der squ efterhaanden meget af paa denne rejse:))
Det er vist omtrent det indtil videre.. Imorgen tager vi vist til Koh Pan-Nang og fester i et par dage, traenger vi vist til.. :)

I've survived Kampucha!!

Og vi troede Saigon var varmt, men vi blev klogere... Cambodja stod der paa programmet, Phnom Phen var foerste stop og BANG! varme-muren slog os og den slog haardt.. Efter en tur over graensen, som betoed flere stempler i passet og et lille visum, koerte vi ind i hovedstaden, blev indlogeret og moedte Smey, vores nye og virkelige dygtige guide.. EFter foerste aften i byen fandt vi ud af at alle historierne om et billigt land slog fejl, det var dyrere end Vietnam paa alle maader, paa trods af at man hurtigt maerkede at det var et meget fattigere land, saa foelte vi altsaa at vi blev lidt beroevet naar vi var ude og spise, i hvert fald i forhold til hvad alle andre har sagt.. Phnom Phen er en rimelig stor by med 2 millioner mennesker og egentlig en ret hyggelig by, vi blev alle ret hurtigt enige om at vi elskede Cambodja, what's not to like.. Det bedste var folket, man foelte sig meget velkommen alle steder..
Naa men efter vi lige var faldet til, maatte vi saette os ind i historien, det betoed at vi laerte rigtig meget om Pol Pot regimet, en forfaerdelig tid for Cambodja.. Vi saa en gammel skole som var lavet om tli et faengsel hvor fanger blev tortureret, fangerne kunne vaere intellektuelle, gamle soldater der gik imod regimet eller andre der var til fare for styret.. Pol Pot ville have at alle i samfundet skulle vaere lige, saa mange mistede deres titler, fx hvis de var laeger eller direktoerer, saaledes at alle havde de samme vilkaar.. Det endte med at der var omkring 20.000 fanger der blev tortureret her og kun 7 overlevede, en af de 7 gik rundt derinde og snakkede med folk, det hele skete for omkring 30 aar siden, saa det er stadig meget taet paa, ret skraemmende.. Der var fire store bygninger, som var delt om i smaa celler, der mindede lidt om at se koncentrationslejren i Auswitch, det var meget ubehageligt og meget laererigt samtidig.. Pol Pot forviste alle fra Phnom Phen, ingen skulle vaere i byen, vores guide fortalte at han os var flygtet, som meget lille, med sin far.. Han fortalte at det var virkelig grusomt og det blev mere grusomt da vi tog ud for at se "Killing Fields", en gravsplads kan man jo naermest kalde det.. Det var her de koete alle torturofrene ud naar de skulle draebes, de skulle af med dem alle, saa de blev fragtet i lastbiler ud til dette store groenne omraade, hvor der var lavet massegrave, her blev de brutalt skudt og blev bare smidt sammen i en stor bunke.. Boernene fik hamret hovedet ind i et trae og paa den maade maatte de lide doeden.. Kun en enkelt af de ansvarlige(dvs dem som har henrettet alle disse mennesker) har indroemmet og er blevet sat for retten.. Resten er os tiltalt men de benaegter stadig alt, saa det goer altsaa at historien er meget taet paa, eftersom retsagerne stadig er igang.. Da man fandt dette sted, samlede man alle de kranier man kunne finde og saa byggede man en Stupa til dem, saa nu ligger der 8.948 kranier til "udstilling" og rundt om paa markerne finder man toej der ligger paa jorden og knoglerester kan man stadig finde.. Vi fandt ogsaa to taender, det var saa klamt at gaa rundt og vide at man gik paa kaempe store massegrave og at vi jo faktisk tradte paa ligenen af tusindvis af mennesker.. Det var vist alt det grusomme jeg kunne fortaelle om den oplevelse..
Saa gik turen videre til Siem Reap, den mest vidunderlige lille by, meget mindre end Phnom Phen og meget mere backpacker venlig.. Her havde vi en del ting der skulle planlaegges, i og med at Katrine skulle forlade os et par dage foer, hun skulle videre til Kina, og 2 af pigerne, Vega og Louise havde foedselsdag.. Det vil sige at vi gik i planlaegningsmode, for at blive klar til begge ting.. Foerst skulle vi dog ud og se en masse Angkor Templer... Angkor Wat, de kaempe store templer, ligger nemlig her i Siem Reap.. Vi brugte tre dage paa at se dem alle, de er fra aar 1100-1500 ca og det var vildt fancinerende.. Men vil ikke fortaelle saa meget om det, for det var primaert det samme.. Lidt ligesom da jeg saa Tikal i Guatemala, dvs der blev taget sindsygt mange flotte billeder og vi fik lov at kravle rundt paa mange af templerne, nogle mere beroemte end andre, bland andet er der det tempel hvor et trae er vokset igennem, dette er brugt i mange scener fra filmen "Tomb RAider".. Det var stor og flot og meget imponerende, men det ville blive gentagelser hvis jeg sad og fortalte om dem alle..
Men saa kom dagen hvor det begyndte at gaa op for mig at hele den her tur er ved at slutte, for Katrine som jeg er blevet meget taet med, skulle afsted ,saa vil holdte en stor afskedsfest for hende, og det er altid sjovt at feste i Siem Reap, de har de fedeste barer, den mest kendte ANGKOR WHAT?, her var vi flittige gaester.. :) Vi havde et par fridage i byen inden vi skulle videre, og det var kaerkomment, for vi skulle dyrke noget serioest PARTY TIME til pigernes 20 og 23 aars foedselsdag.. Der blev baade lavet kattejagt, gaet og grimasser og diverse andre lege og saa blev der festet til den lyse morgen med buckets en mas og dansen paa borde..
Og saadan blev Cambodja lukket godt og grundigt af... Vi endte alle med at vaerdsaette dette land meget og tror at det for mange af os, var et af hoejdepunkterne.. Naar det er sagt, saa traengte vi serioest til at komme vaek fra varmen, vi svedte konstant, alt vores toej var gennembloedt hver gang vi kom hjem fra tur, man laerte at blive ligeglad, vi gik jo alle igennem det samme.. :)

Efter meget snakken frem og tilbage med adventuredk om Bangkok og Thailand, saa endte vi med at faa vore sidste dage paa en lille oe ca. 3 timer fra Bangkok, Koh Samed.. Her endte vi med at vaere 40 dnskere, 3 forskellige adventure grupper, som ikke lavede andet end at bade, ligge i solen og feste i 3 dage.. Det var egentlig ok.. Og saa kom alle farvel scenerne.. Puha, det var ikke sjovt.. Der var kun 3 fra vores hold der skulle hjem, resten skulle rejse videre, vi var 10 der blev paa oen, saa vi maatte staa og vinke til speedbaadene da de sejlede med vore venner.. :( Det var os speceilt haardt at sige farvel til et par stykker fra gruppe 2, nogen af os havde vaeret meget sammen de sidste mange uger.. Det har vaeret fedt at laere dem alle at kende, men det maatte jo slutte paa et tidspunkt.. Tilgengaeld var der os nogen der kom til, Emil som vi rejste med i Nepal kom til Koh Samed og skal rejse videre med os, saa der var ogsaa mange lyspunkter disse dage..
MEN den vaereste af alle afskeder kom snigende den. 22, her skulle jeg sige farvel til Lykke, Lykke som jeg floej med fra start, Lykke som har givet mig nogle fabelagtige oplevelse, Lykke som gav mig verdens bedste foedselsdag.. Det var ikke sjovt, siger jeg jer, der kom mange taarer, og saa endte HELD OG LYKKE epoken... :)

SLUT med adventuredk rejsen, det var vildt, det var godt, det var sjovt, det var fantastisk, det var spaendende, det var til tider haardt.. Men det er det fedeste jeg nogensinde har proevet, og jeg har lyst til at proeve det igen.. Kan kun opfordre alle til at overveje saadan en tur, den oplevelse af faelleskab finder man ikke mange andre steder.. Tak til Adventure for en kanon rejse..

NU begynder den virkelige backpacker tur.. kan vi mon huske hvordan det er at staa paa vore egne ben.. Mon ikke vi finder ud af det.. :)

Cai Be og Saigon

Saa kom turen til det sydlige Vietnam, hvor vi tog toget til Saigon og derefter roeg vi direkte videre i bus til Mekong River, hvor vi sejlede rundt hele dagen(den. 5) og saa en masse forskellige hyggelige steder der laa ned til floden, blandt andet en murstensfabrik, en frugtplantage og lignende.. Det var en meget stille dag, meget afslappet, vores nye guide Binh var en meget chilleren type, saa det hele kom saadan lidt paa maa og faa.. Paa et tidspunkt tog vi en cykeltur rundt i omraadet, men maatte stoppe for han havde lige glemt at fortaelle os at han havde forhoejet blodtryk, saa det var gaaet alt for hurtigt, vi var lidt flove.. Senere kom vi frem til Homestay i Cai Be, her kan man vist roligt sige at det var luksus homestay, vi boede vildt laekkert, der var bad og toiletter overalt og maden og stedet var overdaadigt.. Man kan ikke ligefrem sige at vi er blevet udfordret paa det punkt, standarden rundt omkring er virkelig hoej.. Naa men her i Cai Be lavede vi saa absolut intet, hjalp med at lave mad og genstartede vores canasta klub, men ellers stod den paa ren og skaer afslapning. DAgen efter valgte vi at cykle rundt i det meget varme jungelagtige omraade, men det var os det vi kunne finde paa.. Saa alt i alt blev det lige til to dage mere med afslapning.. Naa ja, men vi lavede jo os meget i Nha Trang.. :)
Dagen efter gik turen tilbage til Saigon hvor vi nu skulle bruge et par dage i denne kaempe by! Saigon var lidt som Hanoi, bare virkelig virkelig virkelig stor og ikke ligesaa charmerende.. Der hvor vi boede var der ikke rigtig andet end hoteller, og naar man saa endelig fandt en butik var det hele Versace, Tommy Hilfiger, Calvin Klein osv i den dur.. Det var en dyr by og jeg tror ikke rigtig der var nogen af os der noed den saerlig meget.. Dog meget sjovt at se de millioner af scoottere over det hele.. Dagene i Saigon blev brugt paa en smule behagelig sightseeing og en del ubehageligt faktisk.. Vi var rundt og se byens charmerende kvarterer og en stor flot kathedral, men saa kom det ubehagelige, vi tog ind for at se et museum om Vietnam krigen.. Et museum der saa tydeligt haanede USA og alt hvad de havde gjort ved landet og folket, det gav en rigtig daarlig smag i munden naar man gik rundt og saa paa de forfaerdelige billeder af vandskabte boern(pga kemikalier), soenderknuste soldater, kvinder og boern med gevaerer, det var virkelig ikke rart.. Men det var jo hvad der skete, synes de virkelig havde gjort det ulaekkert, maaske lidt overdrevet, men saa saa vi os det.. Naa men det ubehagelige fortsatte om aftenen til middag, vores guide fortalte os at han mor var doed om eftermiddagen... WHAT THE FUCK!! Hvad sker der for at vi er ulykkes holdet.. Indtil videre er katastoferne disse: Paa trekking turen i Nepal falder Radish ned fra bjerget, cirka 20 meter og der sker mirakuloest ikke noget med ham, i Laos kommer Phan's bror paa hospitalet efter en scooter ulykke, Tung fra Hanoi's kone var gravid og blev syg mens vi var i nationalparken, Tinh fra Sapa blev meget syg mens vi var i bjergene og nu det her.. Det er jo utroligt.. Stakkels alle vore guider.. Jeg maa med det samme undskylde at jeg er gaaet forkert rundt om stupaerne sammen med Anso(fra Nepal turen) i, foeler mig til dels skyldig(eller det bilder de andre mig i hvert fald ind at jeg er.. :))
DAgen efter tog vi, nu med ny guide, ud for at se tunnellerne som vietnameserne gemte sig og boede i under krigen.. Vi gik rundt i et ret stort omraade(ikke lige her man skulle offroade, for der laa stadig miner rundt omkring) og her saa vi faelder og gemmesteder, det var ret facinerende hvad de fattige vietnamesere havde udrettet af bambus og ret drabeligt.. Vi fik os lov at gaa ned i hulerne, lidt for klaustofobisk for mig, saa jeg blev ude sammen med Bjarne, der var alligevel ikke noget at tage billeder af:) Derefter var vi ude og se det meget store og meget kendte Cao Dai tempel, meget smukt og der var en kaempe messe igang, imponerende saa mange munke og nonner paa et sted..
Men det var saa enden paa Vietnam og alt hvad dette land havde at byde paa..
Det har vaeret kanon at rejse i et land saa laenge, man foeler man kommer til at kende det rigtig godt, vi har virkelig os set alt hvad der var at se.. Er ked af vi ikke fik noget mere historie om landet og laerte lidt mere om kulturen ligesom i Nepal, for naar man er saa laenge i et land vil man gerne laerer det godt at kende.. Men ellers har Vietnam meget at byde paa.. Naa men nyt land, ny historie, nu hedder det Campucha og hvad mon der sker der.. :)

Hoi An og Nha Trang = vand, varme vidunderligt!

Hoi An fortsat
Status efter Hoi An er: 5 kjoler, en blazer og en vinter jakke.. Fik syet rimelig meget toej, det var ren og skaer paradis, men der var heller ikke saa meget andet at lave.. Saa vi brugte tiden i Hoi An paa at tage til stranden og bade(paa eget ansvar, fordi boelgerne var saa store), det var super nice, men man blev hurtigt lidt traet af ikke at lave andet.. Heldigvis var der mange gode barer og spisesteder i byen, saa vi fik oss gaaet lidt i byen og fik danset lidt paa poolborde.. :) Vi havde nemlig en aften hvor vi skulle sige farvel til Daniel, vores video mand fra Nepal, han var os med i Vietnam, saa det blev til en ordentlig afslutningsfest.. Nu skal han til at lave vores Nepal/Tibet video faerdig, saa han faar lige lidt fri.. :)
Men der er ikke saa meget andet at fortaelle fra Hoi An, vi var saadan set alle klar til at komme videre.. Nogen mere eller mindre roedlige fra for meget solbadning!

Og videre kom vi, til Nha Trang..
Hvor der ventede os lidt det samme, 5 dage uden noget program.. Vi kom den. 29 april, efter en 11 timers tur i dagstog, det er fandme lang tid at sidde i et tog med knap saa meget plads og ingen ordentlig aftensmad, saa der blev sovet godt igennem, spillet kort og snakket paa livet loes. Indtil vi ankom til vores strand hotel som laa li ned til vandet.. Paa toget havde jeg godt set at min vaerelses kammerat Lykke, havde gaaet rundt og taget fat i folk, saa vidste maaske godt at der var et eller andet paa vej, men havde slet ikke troet at jeg skulle faa saadan en overraskelse som der ventede mig..
Lykke og jeg gik i seng kl. 24 den nat og jeg naaede akkurat at falde i soevn da der kl. 00.45 blev taendt lys og foran mig stod 15 fantastiske mennesker og sang foedselsdagssang for mig.. Hvor heldig har man lov at vaere, det er de fedeste personer jeg rejser med.. Jeg var jo roert til taarer, det var vildt.. De havde koebt smaa gaver til mig, alle med ret stor betydning, for det var ting jeg havde gaaet og snakket om laenge, men aldrig selv havde faaet koebt.. Plus de havde lavet en bog til mig, hvor samtlige havde skrevet og tegnet i, det var en kanon ide.. Som jeg altid kan tage frem, naar jeg faar lyst til at mindes dem.. :)
I seng maatte vi jo, for dagen derpaa, den. 30 april, min 24 aars foedselsdag, skulle vi hen og hoere om vi kunne begynde paa dykker kursus.. Vi gik 10 mand hoej hen til Rainbow Divers og ud kom en soed dansk pige, Sanne, der gerne ville hjaelpe os, der kan man sige vi var heldige.. Saa vi endte med at gaa i gang med at tage teori fra kl. 11 til 18 og det var seriost hyggeligt, vi saa en masse dykker videoer og skulle lave en masse quizzer og tests, ligesom i skolen, gud hvor jeg savner det.. :) Men det var hardcore at tage al teorien i et hug, men vi havde presset hele programmet lidt sammen, saa vi kunne naa at tage certificatet mens vi var der, paa 3,5 dag.. Sanne var en genial instruktoer, og det at hun var dansk var jo bare en ekstra bonus, men os vigtigt, for det gjorde at man var lidt mere tryg ved hele situationen..
Derefter stod den paa spansk restuarant til foedselsdagsmiddag. Her fik vi laekker mad og jeg fik nok 5 sange mere i loebet af middagen, de andre gaester kiggede lidt da jeg stod paa stolen og skulle hoppe ind i mit 24 aar..( et lille ritual vi har faaet hernede).. Derefter gik vi paa Bar Why Not(der er aabenbart en Why Not bar i samtlige vietnamesiske byer) og moedte den anden gruppe, som ogsaa sang sange for mig og fejrede mig endnu mere.. Kunne ikke have bedt om mere, alle har gjort alt for at give mig den bedst mulige dag, det var skoenno.. Men det blev ikke for sent, for vi var nogen der skulle op og dykke dagen efter og alkohol og dykning er et daarligt match, saa vi maatte hjem i seng foer det blev for sent..
Op tidligt, for dagen efter stod i swimmingpoolens tegn, 5 timer under vand hvor skulle lave en masse ovelser, saadan noget som - alt det vaereste man kan blive udsat for under vand, dvs at tage masken af og lukke vand ind i masken, svoemme 9 meter op paa en vejrtraekning, tage regulatoren(luften) ud af munden og alle saadanne ting.. Virkelig virkelig graenseoverskridende og rigtig ubehageligt til tider, men under alle omstaendigheder skulle vi jo igennem det og det kom vi, men fuck det var haardt.. Personligt havde jeg det meget svaert, bare ved at foele mig tilpas under vand, der var tider hvor jeg taenkte, at jeg ikke ville egne mig til det og at jeg bestemt ikke havde lyst til at komme ud i det rigtige hav, men vidste ogsaa at jeg ikke maatte give op, for det ville vaere en anden oplevelse naar man kommer ud hvor der virkelig er noget at se, saa maatte bide det i mig og fortsaette, ved jo os med mig selv at jeg vil goere det faerdigt jeg er igang med, saa jeg fyldte mig selv med positive tanker.. :) Tilgengald havde vi en super god instruktoer, en svensker ved navn Alex og en hjaelper ved navn Johnny og de var simpelthen saa gode.. Nogle af oevelserne brugte mig og min gruppe rigtig lang tid paa, og de var meget taalmodige, man foelte i hvert fald ikke at man var til besvaer.. Var super frustreret da vi kom op, for havde troet at jeg ville vaere vild med det, men var ikke saadan helt sindsyg vild med det og havde ikke speceielt meget lyst til at komme ud paa The Real Open Water..
Men dagen kom og vi blev hentet klokken 7 og koert til havnen, sammen med en masse andre, tror vi endte med at vaere 30 paa baaden, heriblandt os og vores instruktoerer, men ogsaa andre der tog kursus og derfor var der rigtig mange instruktoerer fra Rainbow Divers med ud paa baaden.. Der var en kanon stemning, man kan maerke at det er folk der elsker hvad de laver og det smitter self af paa vi andre, saa man komhelt op at koere paa vej ud.. Alex gennemgik de oevelser med os som vi skulle lave under vand og saa var det ellers paa med udstyret og goere vores tanke klar - det blev man ret god til til slut - og saa var det ellers bare i vandet med os.. Ved det foerste dyk var vi nede paa 8 meter, i swimming poolen var vi nede paa 5, saa man skulle tro at det foeltes anderledes, men det gjorde det ikke.. Det eneste forskel der var, var trykket i oerene.. Var heldigvis en af de heldige, som ikke havde probelmer med at trykudligne, saa det gik fint nedad.. Paa bunden lavede vi saa en masse oevelser og saa fik vi os lov at svoemme lidt rundt og "fun-dive" som det hedder.. Synes det var fantastisk naar vi bare svoemmede rundt, man skulle holde oeje med sin makker og styre hvor man laa i vandet og det foeltes skoent.. saa paa trods af at jeg stadig havde mange problemer med helt bestemt EN FUCKING oevelse(at fylde masken med vand helt nede paa bunden og saa toemme den igen, dernede, det er super skraemmende og fuldtandig aandsvaagt naar man taenker over det, men det maatte goeres), saa vidste jeg at jeg ville komme til at nyde det, saa al mulig grund til at fortsaette.. :) Andet dyk var paa 13 meter og der fik vi lov at se en del mere og blev rigtig gode til at svoemme rundt og holde os neutrale i vandet, man styrer det med sin vejrtraekning og det er sjovt naar man foerst laerer det.. :) Efter dette dyk, tog Alex og jeg lige en snak om hvad vi skulle goere, for jeg havde stadig ikke gennemfoert den sidste dumme oevelse, saa vi skulle bruge en del tid paa det dagen efter, men han hjalp mig rigitg meget, saa jeg blev godt forberedt paa det dagen efter. Om eftermiddagen skulle vi lige op og bestaa eksamen, alle bestod med meget faa fejl og saa var der ikke andet tilbage en sidste dyk..
HEY OK. Saa kom dagen hvor vi blev certificerede dykkere.. Resten af gruppen som ikke tog det, havde planlagt at tage med os ud og snorkle rundt ovenover os, saa vi fik vores egen baad, og havde simpelthen en fantastisk dag.. Foerste dyk denne dag var paa 14 meter og vi var blevet meget mere trygge i vandet, saa det var bare fedt.. Efter dette dyk blev Alex og jeg i vandet for at faa mig til at gennemfoere "maskefyldningen", det brugte vi en rum tid og en del ilt paa, saa jeg loeb helt toer for ilt og maatte bruge hans alternative luftkilde, men jeg gjorde det, og jeg gjorde det mange gange, men det var fandme svaert og gud hvor jeg hadede det.. Men saa var det overstaaet.. Andet dyk denne dag var paa 17,5 meter og det var genialt, her gennemfoerte vi oevelsen "at tage masken af og paa", osse svaert, men igen stolt over at jeg jorde det.. Og saa kom vi op og havde faaet maerkatet "Certificeret dykker"... FUCK HVOR FEDT!!! Hvis ikke federe, saa i hvert fald ligesaa fed en oplevelse som bungy...
Efter disse lange dage maatte vi ud og fejre os selv, saa det gjorde vi paa byernes bedste barer til sent ud paa natten..
Med endnu en dags afslapning var vi nu klar til at komme lidt vaek fra livet som selvstandige og skulle vende os til at foelge et program igen, dette skulle vi paa homestay i Cai Be og i storbyen Saigon.. Det har vaeret genialt at have en del dage hvor vi selv har maatte bestemme alt, men man faar os nok af det.. Men for mange af os, har det betydet at vi er kommet til at taneke paa og glaede os til at vi ikke laengere skal vaere en kaempe gruppe der rejser sammen, men blir delt op og selv bestmmer hvad vi videre vil.. Det er self baade positivt og negativt, men 3 maaneder er virkelig lang tid at vaere saa mange sammen og det finder man os ud af.. Selvom det blir forfaerdeligt at sige farvel til hinanden.. Smaa 15 dage tilbage som vi nu nyder i fulde drag.. :)

Hue og Hoi An

Saa kom turen til Hue, her blev vi moedt af varme og Tung, vores nye guide, en herlig lille mand som vi kom til at holde meget af.. :)Den. 18 hvor vi ankom var os en helt speciel dag for Lykke og jeg, for da havde vi vaeret afsted i praecis 2 maaneder og saa er der stadig 2 tilbage, det er skoenno.. :) Det foerste vi gjorde var at faa et bad efter to dage on the road uden et spejl.. Og saa tog vi med Tung ud og saa paa byen. Hue er den gamle kongeby og gamle hovedstad, saa der var en hel del af byen som var fra gammel tid, hvor vi var rundt og se et stort Citadel.. Derudover har vi ogsaa vaeret ude og sejle paa "Perfume River" og se et gammelt tempel.. I Hue bor vi lige i centrum og vi bor lige der hvor alle restauranter og barer rundt omkring os, er dem som er anbefalet i Lonely Planet, ergo vi maatte jo proeve dem ad, saa dagene i Hue gik os med at gaa meget i byen og isaer med den anden gruppe, som vi er kommet rigtig godt ind paa efter trekking turen og som vi ser mere og mere, heldigvis.. :) En af dagene fandt vi ogsaa en offentlig swimming pool, hvor vi brugte et par timer.. Her er ogsaa et super godt marked og vi brugte mange timer derude og sluttede af med at holde picnic ved "De rene hjertes soeer" .. Alt i alt en masse gode dage i Hue.. En hyggelig by.. Men saa var vi ogsaa ved at vaere klar til Hoi An, som skulle vaere skreadder heaven.. :)

Hoi An:
Den. 21 april ankom vi til Hoi An med bus, en tur hvor vi paa vejen stoppede og saa en masse spaendende steder og udsigtspunkter.. Men shit her er varmt, de foerste par dage her har det vaeret 35 grader og det blir kun vaerre, puha.. Godt havet er lige i naerheden.. :)
Vi har vaeret rundt og se en masse af byen og spist laekre steder, i dag, den. 23 april har vi vaeret ude og se en gammel ruin by, saa nu har vi overstaaet alt det kulturelle her, saa den staar kun paa shopping, shopping, badning, badning, shopping, shopping, badning, badning... Der er sindsygt mange skreddere her, saa vi er alle gaaet i taenkeboks og skal finde ud af hvor meget vi skal ha syet og hvordan det skal se ud.. Too many choices.. Og naar vi saa ikke lige gider at proeve toej mere, saa tager vi ned til stranden og haenger ud og bader lidt i det der dejlige hav vi har her.. :) Med de dejlige, kaempe boelger.. :) Det bliver ikke bedre..
Plus i dag er der praecis en uge til min foedselsdag, it's getting close..

Saa nu fik jeg endelig opdateret bloggen, det havde vaeret laenge undervejs.. Haaber i nyder laesningen.. :) Until next time.. :)

Nationalparken Og Sapa

Puha, saa gik der lige rigtig mange dage foer jeg fik tid til at skrive blog, vi har boet mange steder hvor der ikke lige har vaeret mulighed for at kradse noget nyt ned om turen.. Men nu hvor vi slapper max af i Hoi An, maa jeg hellere faa opdateret siden:)
Cuc Phoung:
Efter Ha Long tog vi til nationalparken Cuc Phuong, hvor vi boede midt i junglen.. Her var rigtig mange dyr og insekter og rigtig fugtigt, men vi skulle jo os begynde at vende os til meget mere varme inden central Vietnam. Vi fandt meget morskab i alle dyrene, de var baade store og smaa og flere af os fik kaeledyr paa vaerelset,saa der var altid nogen der holdte oeje med os.. Sjovt nok saa er jeg slet ikke sart med saadan noget hernede, kun hvis der kommer en edderkob, men kakelakker, gekkoer, scorpioner er hjertelig velkommen i mit hjem hernede, man bliver vel lidt ligeglad i laengden.. :) Vi var langt vaek fra alt, ergo havde vi ingen muligheder for at lave andet end at hygge, saa det gjorde vi med gaet og grimasser, karaoke og kaempe vollyball turnering.. Vi brugte 3 timer paa at spille vollyball en eftermiddag og der gik virkelig konkurrence i den, saa det var lige efter mit hoved, de gange jeg vandt altsaa... :) Vi brugte ogsaa en formiddag paa "soft trekking" som de kalder det, aerlig talt var det bare en god gaatur, vi var rundt og se noget af junglen, saa bla. et 1000 aar gammelt trae og en meget fed grotte, som slet ikke var turistet og oplyst som alle de andre vi har set, saa man kunne rigtig udforske og blive vaek.. Lige inden vi forlod nationalparken havde min kaere soester jo foedselsdag, saa fik lige ringet hjem og overrasket hende, genialt nok at hun ikke kunne genkende min stemme.. Har jeg vaeret vaek saa laenge.. :) Ej det var faktisk helt skoent lige at hoere lidt hjemmefra naar man alligevel er ved at ha vaeret vaek laenge..

Sapa:
Tilbage til Hanoi maatte vi, for at naa vores nattog, og saa fik vi igen en af mange fridage i denne storby hvor vi ingen base har, men bare skal gaa rundt en hel dag.. Saa vores backup plan er fra nu af, altid at tage ud i det store center der ligger i midtbyen og gaa i biografen en hel dag.. Sidste gang saa vi Alice i Eventyrland, denne gang blev det til Shutter Island, som saa blev diskuteret i fem dage efter.. Saa det har jo aabenbart vaeret godt tidsfordriv.. :) Og saa skulle Helle ellers proeve at koere med "Orient Expressen" fra Hanoi til Sapa som ligger nordpaa.. Vi skulle med ved 21 tiden og ville ankomme til Sapa 05.00, det var en spaendende tur, vi havde 4 mands kupeer og efter en lang gaatur gennem hele toget, fandt vi ud af at vi i hvert fald havde faaet luksus kupeerne, jo laengere ned af man kom des vaerre blev det, det var sjovt at se hvordan standarden af toiletter aendrede sig.. :)
Naar men en nat paa nattog er jo ikke ligefrem den mest rolige, saa vi var ret smadrede da vi ankom til kolde, men skoenne Sapa.. Vi har faaet at vide af alle, at Sapa skulle vaere en perle og et helt specielt sted, og vi blev ikke skuffede.. Byen har perfekt temp, lidt koeligt, men dejligt, de lokale er flinke og stamme folket fra bjergene kommer ned og viol saelge alt muligt, men de goer det paa en soed maade, saa det er generelt bare lidt charmerende.. Der er gode restauranter, vores nye guide Tinh er helt fantastisk, vi er alle vilde med ham og ville oenske vi kunne tage ham med videre.. Saa dagene i Sapa og omegn tegner til at blive gode.. :)
De foerste par dage gik med shopping, lidt sightseeing i byen og en tur op paa et fantastisk udsigtspunkt paa toppen af byen, vi tog en lille bjergbestiningstur derop og sad der en hel eftermiddag og saa solen gaa ned over byen.. Det er noget helt specielt naar man er oppe i bjergene, kan huske det fra Nepal os, man oplever naturen paa en anden maade, det er skoent.. :)
Men saa gik turen ogsaa til homestays, vi skulle bruge den kommende uge paa at bo hos familier i bjergene.. Vi skulle "soft trekke" derud, og det var igen en meget behagelig gaatur paa et par timer, rundt i utrolige landskaber og med vilde udsigter.. Efter frokost kom bussen med vores rygsaekke, dem skulle vi nemlig selv baerer resten af vejen, ca. 1 km - det sjove var saa bare, at den ene km var OPAD.. Vi var et par stykker der syns at det var paa tide vi skulle baerer vores eget lort saa at sige, selvom det var roev haardt, saa var det en sjov oplevelse, men der var os dem som slet ikke kunne magte det, men vi kom alle nogenlunde helskindet til Ta Phin som byen hed og her levede Red Dao folket, som var kaeldt i sort og roedt.. Hende vi boede hos var super soed og vi fik lov at hjaelpe med at lave mad og rydde op og vi sov i en stor kaempe sovesal, eller kaempe var den ikke, men hyggeligt var det.. Forholdene var super gode, man kunne saaar faa et bad, ikke at vi benyttede os af det, det er jo lidt sjovere naar vi er ulaekre sammen.. :) Heroppe i bjergene kom Canasta klubben rigtig til sin ret, ved ikke om jeg har fortalt om den foer, men vi er et par stykker som har spiller det hardcore(syns vi selv) og nu er vores mission at laere alle de andre det.. Snart er vi et stor Canasta hold:) Naesten samtlige paa holdet havde et eller andet sygdom i sig, flere havde ikke vaeret med paa gaaturen derop og selv guiden var helt kvaestet, der har vaeret et eller andet opkast og diarre paa rundtur.. Der opstod saagar et nyt udtryk: "at lave en Poul Ejner"(et udtryk som den anden gruppe faktisk os bruger efter at have hoert historien). Det gaar ud paa at man tror man skal slaa en prut, men det ender saa med at blive til "prut med fyld" og saa ryger underbukserne i skraldespanden.. :)
Inden vi tog tilbage til Sapa meddelte vores kaere guide os, at han blev noedt til at bukke under for sygdom( han havde os ligget og vaeret daarlig i alle de dage vi boede i Ta Phin), saa vi ville faa en anden guide paa det naeste homestay. Det var self aergeligt, men forstaaeligt.
Tilbage til Sapa og videre til naeste homestay, som var i byen Ta Van, hvor vi blev koert til, et meget anderledes sted, her blev vi inkluderet meget mere i arbejdet i huset, familien snakkede os meget mere med os og spiste med os og skaalte meget med os i risvin.. :) I et par dage forinden havde vi snakket om at bestige bjerget Fansipan, men det skulle passe ind i vores skema med homestays, vi havde faaet ret daarlig information om det, saa det blev lidt kaotisk da vi skulle fikse det.. Det blev saadan at os der gerne ville kom til at gaa glip af en dag paa homestay, men samtidig skulle dem der ikke ville, stadig have mulighed for de ting vi skulle i foelge programmet.. SAa for at det hele kunne gaa op, skulle vi 9(ud af 16) seje bjergbestigere bestige Fansipan med den anden gruppe, de var nemlig 13(ud af 15) der var klar til det.. Det kostede os kun 50 dollars, og det var en 2 dages tur, plus vi fik det arrangeret saadan at vi kunne naa at komme hjem til Sapa og naa et bad inden vi skulle videre med nattog, det var ret vigtigt.. Saa gik der et par dage i Ta Van hvor vi bla. badede i en flod, besoegte en skole, hvor boernene var saa soede og dansede for os og fik lov at arbejde i rismarkerne og blive rigtig beskidte.. Det var nogle rigtig gode dage og vi fik varmet os godt op til at skulle bestige Vietnams hoejeste bjerg paa 3134 meter.. Vi var saa klar.. :)
DAgen kom og vi fik pakket en lille bitte rygsaek med de mest noedvendige snacks og varmt toej og saa tog vi afsted med den anden gruppe.. Jeg tillader mig lige at naevne de seje mennesker fra min gruppe der gjorde denne oplevelse amzing.. Katrine, Jeanett, Louise, Cecilie, Joergen, Vega, Julie, Anders og jeg.. Vi havde faaet at vide at det ville blive rigtig haardt og det var meget man skulle gaa paa kort tid, saa vi var saa at sige meget nervoese, jeg var mest nervoes for det fysiske, for vidste at jeg bare ville til tops, efter alt det vi har proevet i Nepal med trekking, saa syns jeg bare det er for fedt at udfordre sig selv med noget saa fysisk haardt..
Den foerste dag gik vi i hoej solskin, det bliver dog taaget paa toppen, foerste stykke gik vi fra 1900 til 2244 meter og saa var der frokost, det naeste stykke var det haarde og stejle stykke, fra 2244 til 2865 meter, her moedte vi de flotte udsigter og den vidunderlige natur der var deroppe, det var som taget ud af Ringenes Herre filmene, saa paa vejen besluttede vi os for at stifte "The fellowship of the Ring" og vi havde endda en ring med.. Vi blev alle udnaevnt til figurer fra filmen, jeg, med min lyse hud og mit haar, blev self elveren Legolas og saaledes stiftede vi et helt specielt baand.. :)
Da vi kom til de 2800 meter skulle vi ikke laengere den dag, saa der havde vi slidt og klatret og haevet os op i lianer for at naa frem.. Det var et genialt bjerg at bestige, fordi det ikke bare var en gaatur opad, men en klatre tur hvor vi skulle bruge hele kroppen.. Men vi var os paent smadrede da vi naede derop.. Men saa blev der os serveret laekker mad, og masser af det og selv jeg, som den eneste vegetar, fik udsoegt mad.. De soergede virkelig for en.. Udsigten til senge af bambus og intet andet var ikke noget der skraemmede os, idet vi var saa traette, men beskeden om at vi skulle gaa i seng kl. 20.00 var lidt overdrevet, for hvor laenge kan man lige ligge paa bambus... Ikke saerlig laenge kan jeg informere om, det var noget med at sove i 20 min og saa vaagne og vende sig og saa sove videre, saadan fortsatte det hele natten.. INDTIL........... Et ENORMT uverj ramte os, vi sov i et blikskur,30 mennesker samlet og ikke alle steder var det taet.. Foerst begyndte det bare at blaese rigtig haeftigt, derefter kom regnen, saa kom torden og lynild og til sidst kom haglet.. i April maaned i Vietnam,.. Det var overdrevet komisk, det eneste der ikke var sjovt, var at det lynede mens vi laa i et blikskur, ikke verdens bedste blanding.. Uvejret startede ved 3 tiden og sluttede foerst halv 5.. saa sov vi lidt mere og saa begyndte det igen kl. 6.. Vi skulle til toppen kl. 6.30, men det blev udskudt lidt og alle var ret bekymrede for om vi kunne komme til tops pga det var saa farligt at gaa deroppe naar det havde regnet saa meget, plus at saa ville det komme til at tage ekstra lang tid og saa vidste vi ikke om vi kunne naa ned ad bjerget inden moerke.. Saa det var mange ting der skulle taenkes igennem mellem os og guiden.. Men kl. 8.15, da der var et lille break i den sillende regn, besluttede vi os for at nu gik vi alle op.. Og frem kom solen, saa vi klatrede de sidste 300 meter, fra 2800 til 3134 op og vi naaede alle toppen glade og tilfredse... Det var saa skoent at komme derop og det var slet ikke saa slemt at gaa op i forhold til mudderet, til gengaeld vidste vi at det ville blive slemt nedad.. Men det tog vi i stiv arm, saa down we went, hurtig frokost og saa helt ned.. vi var nede ca kl. 16, nogen af os med en lille omvej i rygsaekke, fordi vi saa absolut skulle "go our own way".. :) Men ned kom vi i samlet flok og vi blev koert tilbage til Sapa hvor vi fik et langt og tiltraengt bad og en madras og saa var vi lykkelige.. :) men tillad mig lige at sige AV AV AV AV AV !!!!!!!!!!! For ligesaa fedt som det var, ligesaa ondt gjorde det bagefter.. Om jeg begriber hvorfor jeg syns det er saa fedt at kvaerke min krop paa denne maade, men det goer jeg altsaa, er fucking stolt af mig selv og mine bjergbestingningsevner.. :)
Dagen efter tog vi med nattoget videre, saa vi maatte sige farvel til Tihn, selvom vi tilboed ham at han kunne komme med i vores rygsaek.. :)
Tilbage til Hanoi hvor vi ankom 4.30 og igen fik en dag uden base, men hvad fanden skal man lave i Hanoi fra kl. 5 om morgenen.. Vi maatte gaa rundt i 2 timer om soen, foer der var noget der aabnede, og saa sad vi paa cafe i et par timer indtil vi tog i centeret og gik i biografen, denne gang var den udvalgte film "Class of the Titans" med Mads Mikkelsen, go underholdning og jubelscner kom der fra os naar vi saa Mads.. :)
Men men men, saa skulle vi os med nattoget igen og videre til Hue, ned til varme i central Vietnam.. Denne tur var en del laengere, saa vi fik faktisk en ordentlig natsoev paa toget og som kontroloeren saa sagde da vi naaede frem: Hue Hue Hue HUe Hue Hue Hue... Proev at sig det hurtigt efter hinanden saa kan i forstaa hvor meget vi morede os over det.. :)

Vietnam: Hanoi og Ha Long Bay

Hanoi
Naa ja, saa skulle den sidste flyvetur i meget lang tid overstaaes, fik da ogsaa at vide at jeg klarede det meget godt, men vi havde en paent haard landing i vores lille 70 pers. fly, der gjorde at jeg li akkurat naaede at blive saa bange at jeg li skulle bruge noget tid paa at blive mig selv igen..
Men saa hed det endelig Xin Chao Vietnam.. Det var skoent endelig at komme frem, ligesom om at rejsen rigtig begynder nu, for Vietnam kommer vi til at kende rigtig godt. Hanoi er en okay stor by, vi blev fragtet ind til hotellet, hvor Julie og jeg, til vores store aergelse opdager at vores vaerelse ikke er rent, og da vi saa kommer ind er det stadig ikke saerlig rent, men ok efter standarden tror jeg.. Generelt har vi boet ret fantastisk alle steder, saa nogle gange er det altsaa meget godt li at komme lidt mere usle steder hen.. Om aftenen tog vi ud for at spise med lyden af dyttende scootere som baggrundsstoej.. Hvis Nepal var slemt med dette, saa er Hanoi endnu vaerre, det er helt enormt.. Vi fik os som det foerste instruktioner i hvordan vi skulle gebaerde os overfor disse helvedes maskiner, just keep walking og saa koere de udenom jer, fik vi at vide.. Ok.. :) Det fungerede squ meget godt.. man maa bare ikke gaa i staa.. Paa samtlige hoteller i Laos og i Vietnam var der forresten fjernsyn, saa vi er blevet lidt afhaengige(taenk sig at det kunne ske) af "Star Movie" for de viser hele tiden amerikanske serier og film..
Torsdag den. 1. april moedte vi vores guide som skal foelge os i noget tid, meget positivt indtryk bare fordi han faktisk kunne tale engelsk, vi syns vi har moedt ret mange guider der har rigtig svaert ved at koere sig forstaaelige paa engelsk, saa det var helt befriende at moede en der saagar kunne fortaelle en joke paa engelsk.. Thumbs up til ham.. Sightseeing dag hvor vi startede med at se Ho Chi Mihn's muselaeum, altsaa hans gravsted. Det var en meget speciel oplevelse.. Ho Chi Mihn er national helt i Vietnam, han doede i 60'erne, inden dette kaempede han en brav kamp for at faa landet frit og det lykkedes ham ogsaa og nu er han paa samtlige pengesedler og vi finder stadig mange propaganda plakater af ham overalt. De forguder ham virkelig og han har ogsaa vaeret god ved landet. Men de overdriver en lille smule, naar man skal gaa i EN linje i 2 km bare for at komme ind til en endnu laengere koe, hvor man skal gaa i 2 linjer og ikke maa sige et ord(paa dette tidspunkt gaa vi altsaa rundt udenfor paa en stor plads og har ikke engang naermet os bygninger hvor han ligger begravet) samtidig med at vores arme skal vaere ned langs vores krop, vi maatte ikke engang kloe os i haaret hvis det var det vi havde lyst til. Der var hundredevis af soldater og de bar alle gevaer og havde licens to shoot. Da vi kom ind i den kaempe bygning de har bygget bare for at han skulle ligge der og hvile, bliver vi foert rundt omkring hans kiste som er gennemsigtig og der ligger han saa og er blevet balsameret ligesom i det gamle Aegypten. Der var virkelig underligt at se og vi kan ikke helt finde ud af om vi tror paa at det er ham og/eller ikke bare en voksfigur.. Naa men ud kom vi og ingen blev skudt.. :) Vores guide fortalte at da Ho Chi Mihn doede stod der i hans testamente at han gerne ville ha spredt sin aske udover Nord-, Midt- og Sydvietnam, men det ignorede Sovjetunionen og valgte at lave om paa testamentet, saa han i stedet blev balsameret som Mao og Lenin.. Det er ret skraemende at taenke paa, at de bare ignorer hans oensker, men befolkningen havde det generelt ikke saa daarligt med det.. Det var nok mest os. Herefter tog vi paa et etnologisk museum, her ku jeg ikke undgaa at begynde at kedemig ret hurtigt, ikke fordi det ikke var spaendende, men jeg duer altsaa ikke til det der, saa jeg og nogle af de andre rastloese "boern" gik bare rundt og tullede indtil vi alle tog til frokost.. Gudskelov at der er andre "boern" med paa den her tur, min taalmodighed omkring alle de her kultur ting daler mere og mere for hver gang.. Naar vi er ude og se templer og museum og saa videre, saa gaar jeg lidt ind i min egen kamera verden og saa gaar jeg rundt og finder sjove og gode motiver og vinkler paa ting.. Det er squ os ret genialt.. :)
Hver gang vi faar middag hernede, saa er det saadan en faelles dele middag hvor man 4 og 4 deler 8 retters menuer, det er ofte ret laekkert og det har tvunget(men er glad for det) mig ud i at vaere endnu mere vegetar, nu spiser jeg kun fisk, for saa spiser vi vegetarer(kun Lykke og jeg) vores eget mad og tit og ofte faar vi rigtig meget laekker, desuden spiser vi meget tofu og det er altsaa meget nice..
DAgen efter havde vi fridag og den brugte mange af os paa at shoppe, man kan faa vildt mange fede ting her i Hanoi, saa vi shoppede amok og saa sendte jeg det hele hjem, for havde bemaerket at min rygsaek var blevet lidt svaerere at pakke og vi opdagede saa i lufthavnen at jeg bar rundt paa 19 kg, saa maaske det var paa tide at faa ryddet lidt ud i den.. :)
I Hanoi, der hvor vi boede, er der er "Water Puppet" show som er ret saa populaert, saa det skulle vi da os en og se, det var ret komisk og meget underholdende. Om aftenene tog vi alle sammen i biografen og saa Alice in Wonderland.

Ha Long Bay
Loerdag tog vi bussen fra Hanoi til Ha Long Bay, et rigtig turist sted. Det var her vi skulle bo paa trae baad og sejle rundt i Ha Long bugten. Vi var paa baaden lige til frokost tid og det var ren seafood dinner.. Kunne ikke ha vaeret mere lykkelig.. Vi Lagde ud med tiger rejer, muslinger(rigtige og jeg jeg spiste dem alle, de var saa laekre), krabber, blaeksprutte og helt alm fisk.. Det var saa overdrevet laekkert og saa sidder man der og drikker go hvidvin og kigger ud af vinduet paa sin helt private wooden junk og saa ser man bare store flotte klipper som skyder op af det blaa-groenne vand og der er intet andet at se saa langt oejet raekker.. (saa lanege man bare kan se bort fra alle de andre trae baade der os ligger i vandet, skidt med det..) Vi boede paa 2 mands vaerelser med eget bad og toilet og det var simpelthen saa dejligt.. Om eftermiddagen fik vi lov at hoppe i fra baaden og bade, aner ikke hvor dybt vandet var, men det er i hvert fald saa dybt at der kan sejle faerger rundt, saa der var intet til under for at vi ikke kunnne oppe paa hovedet i fra vores 3 etagers trae skib.. saa det gjorde vi da.. :) Vi sejlede ud og saa en kaempe grotte og saa tilbage paa baaden og spise endnun en kaempe seafood dinner.. Denne gang med Skaldyrsuppe, hele krabber, stegte rejer, calamari og masser af alm fisk.. Tror aldrig jeg har spist saa mange blaeksprutter paa saa kort tid... :)
Idag stod vi tidligt op for at sejle i 2 mands kajak i regnvejr, naa ja vejret har ikke lige vaeret med os de sidste par dage, i Hanoi har det regnet meget og desvaerre har det os vaeret helt overskyet her i ha Long, det oedelaegger billederne lidt, men oplvelsen er stadig fantastisk og faktisk nyder jeg lidt at vi kan ha bukser og varme(saa varme som de nu kan blive) bluser paa.. Kajak turen var meget stille og rolig, ikke ligesom sidst da vi baade skulle lave halv eskimo vending og lign. Det her var som at sejle i kano.. Saa vi sejlede bare rundt og noed atmosfaeren, nogle steder var vi helt alene, kun omringet af den utrolige natur..
Efter turen hoppede vi igen i vandet og badede rundt i regnvejr inden turen gik ind til fastlandet.. Her er vi nu i Ha Long Bay City og venter egentlig bare paa at vi imorgen skal bo i nationalpark de naeste par naetter.
I Vietnam lukker man ogsaa facebook som i Tibet, saa kan ikke rigtig komme paa der.. Men resten fungerer stadig..
Alt fra nu.. So long fra Ha Long..

Vientiane

Saa kom vi til verdens mindste hovedstad, Vientiane i Laos.. Her slappede vi bare af, shoppede paa diverse markeder og spiste godt, inden vi om mandagen, skulle paa full day sightseeing med vores guide Phan.. Vi var rundt og se nogle store templer og en kaempe guld stupa, dagen sluttede af med at vi tog ud til en Buddha park.. Den var serioest imponerende.. Der var diverse gude statuer i alle former, stoerrelser og udtryk.. Der kunne vi virkelig faa meget tid til at gaa med at tage billeder, det var saa sjovt at efterligne alle de underlige stillinger de statuer var sat i..
I Vientiane fandt vi ogsaa noget helt fantastisk, vi fandt et scandinavian bakery hvor vi koebte arla feta og ET enkelt rugbroed.. Vidunderligt at vi faktisk fandt rugbroed.. Saa det blev lige vores nye yndlingssted at haenge ud. Om aftenen var der faelles middag og der havde vi spurgt guiden om vi ikke kunne komme ind og se en ladyboy bar, saa han viste os hvor der var en og kom med sit gode ordsprog, som han gentog om alt.. Never try, Never know.. :) Det var en meget lille bar og der var ikke andre end os, 2 asiater, og 3 vestlige maend, der helt sikkert ikke gik alene hjem den aften.. :) Efter at vi selv havde indtaget scenen et par gange til gamle kendinge som "WMCA" og "I will Survive", saa blev vi paent bedt om at gaa ned og goere plads til Ms. ladyboy(sjovt nok var den ene bartender forsvundet paa dette tidspunkt og sjovt nok havde ladyboyen den samme tatovering som ham/hende paa scenen) .. Han/hende gav den gas til disko i meget kort kjole, i lang og smagfuld(nok naermere forsoeg paa at vaere smagfuld) kjole og til sidst undertoej.. Det var underholdende og drengene elskede virkelig den opmaerksomhed der pludselig var omkring deres personer.. :) Det var virkelig sjovt og vi fik os lidt eneret paa den her bar, idet vores bartender deltager, Cecilia, fik lov at gaa bag baren og blande drinks, med rigtig rigtig mange cl sprut til ingen penge.. Det kan man sige var en ret saa komisk aften.. Det var isaer sjovt da man, naar man gik paa topilettet, kom til at gaa ind af den forkerte doer og blev moedt af knap saa paaklaedte ladyboys smurt ind i olie.. Vi tager det hele med, det var en grineren oplevelse.. :)

Saa blev det den 30. april og nu er der akkurat en maaned til min foedselsdag..
Vi havde fri i tirsdag, saa vi havde bestilt en baad tur med mad og det hele, ud til en soe hvor der laa 400 oer. Det var en heldagstur og der var hoejt solskin, saa det kunne ikke blive mere perfekt.. Vi laa paa taget af baaden og sejlede ud blandt oerne, helt alene, det var super skoent.. Saa sejlede vi ind til en strand paa en af de smaa oer og her fik vi lov at bade og senere fik vi lov at hoppe ud fra baaden.. Vi var nogen som havde "glemt" solcremen, saa da vi kom hjem havde vi faaet en lettere roedlig farve.. Sjovt nok blev jeg, af alle, brun dagen efter.. Altsaa saa brun som jeg nu kan blive.. Fregner kan vi maaske kalde det.. :) Paa vejen tilbage punkterede vores bus, saa vi fik lige et ufrivilligt pitstop paa en landevej langt fra alt..
Vientiane er en lidt kedelig by, isaer naar man lige er kommet fra Vang Vien.. Men alt i alt har vores Laos eventyr vaeret en god oplevelse, vi har faaet lidt af det hele, foeler bare ikke helt vi ved saa meget om landet, man naar ikke rigtig at forstaa kulturen og stederne, os fordi man kun ser det gode turistede Laos og saa har det mest vaeret en badeferie her.. En meget rolig opstart i en ny gruppe og nok meget passende.. Men kan allerede maerke at jeg savner noget adventure.. Havde troet at jeg var mest til denne del af min rejse og at jeg maaske var blevet maere skraemt over Nepal turen, fordi der var saa mange udfrodringer.. Men har fundet ud af at den tur passede bedre til mig.. Nyder virkelig os denne del af turen og det er fedt at moede de nye og laere endnu flere at kende. Men jeg holder fandme Nepal taet til mig, landet og oplevelserne betyder meget for mig..
Slut paa Laos, Hello Vietnam..

Luang Prabang, Vang Vien og solo styrt.. :)

Onsdag stod den paa flere templer og Buddha Buddha Buddha, all over.. Men dagen boed ogsaa paa en rigtig dejlig tur i trae baad ned langs Mekong River, en flod der gaar igennem det meste af Asien.. Det var en saa hyggelig tur, vi chillede, spillede kort, spiste og noed den friske luft, her er jo rimelig varmt i forhold til hvad vi har vaeret vant til, saa al luft er kaerkomment.. :) Vi stoppede et par forskellige steder, bla. et sted hvor vi skulle smage en lokal whiskey der hed Lao Lao, som faktisk er ulovlig i hele landet, men her er man ligeglade, den er paa 80 % alkohol, saa den er rimelig skrap.. Vi var ogsaa inde og se nogle hellige grotter og se hvordan man lavede silke toerklaeder.. Alt sammen vaeldig fint, men vi var bare alle saa traette, for varmen slaar os virkelig ud og programmet er pakket godt og grundigt, saa der har ikke vaeret saa meget tid til at slappe af endnu..
Men det fik vi saa heldigvis lov til de naeste par dage.. For torsdag gik turen til Vang Vien, en mere "badeby" uden rigtig at vaere det, for der er jo ikke strand nogen steder i Laos, men floder er der nok af.. Vi koerte i mini vans i 6-7 timer paa igen dejlig snoede veje, der bumbede en masse, det var der mange af de nye der lige skulle vende sig til, plus at samtlige lige pludselig har faaet koeresyge, saa det var ikke den bedste blanding.. Men men men, vi kom frem, lettede svedige og traette og saa var det lige at vi var nogen der fik en, skulle det vise sig, daarlig ide.. Anders, Joergen, Julie og jeg taenker at vi skal da ud og leje scootere og koere rundt i byen.. Ja ja, lad os nu se.. Vi faar da snildt fundet to scootere og efter at drengene har koert rundt lidt, saa skal jeg da os proeve, har mens vi har vaeret hernede, gerne ville proeve det, for har ingen ide om hvordan det er, men indtil videre er det jo sjovt at sidde bagpaa.. Helle placerer sig paa scooteren, heldigvis inde i en baggaard, og vupti ud af det blaa faar jeg drejet saa meget paa gas haandtaget at det saetter sig fast og jeg naar ikke at reagere paa det, tror jeg faar holdt det inde samtidig med at jeg prover at skifte gear og bremse og saa er det jo at jeg farer med fulde gardiner ind i stole og borde som staar stablet op over i et hjoerne ved muren.. Er serioest 5 cm fra at ramme en kaempe vandtank der saa nok ville vaere gaaet ret meget i stykker.. Oehhh saa var det lige at man var lidt rundt paa gulvet, de andre er self li ved siden af og vi faar ret hurtigt mig paa benene igen, har ikke slaaet mig synderligt, udover at min storetaa storbloeder saa blev det kun til overfladiske skrammer, men dem var der tilgengaeld os mange af.. SAa dagene efter har mine ben forvandlet sig til blaa og gule skabninger, saa det goer lidt ondt.. Men men men, det skulle ikke slaa mig ud, saa efter vi fandt et lille plaster til min taa, saa tog vi altsaa paa rundfart i omraadet og det var en hyggelig tur, sad self bagpaa og det fungerede fint.. tror bare vi dropper det med scooter ... :) Aftenens middag foregik paa en genial bar der hedder Ohlala, som er det ultimative backpacker sted, ligesom byen os er, det er lidt ligesom sunny beach i en mild udgave... Man bestiller fire retter mad og faar en drink i en spand gratis, i og med at vi er 16 , blev det hurtigt til mange spande, saa der blev givet den gas fra start.. Og det blev en rigtig sjov aften og en noget vild aften, men det goer alt sammen at vi laere hinanden endnu bedre at kende, saa det blir kun bedre fra nu af.. :)
Dagen efter var vi mange der stod op med enten toemmermaend eller som Lisbeth og jeg der faktisk satdige var fulde, men det skulle ikke fratage os fra nogle oplevelser, saa vi tog scooterne, for dem havde vi stadig, og koerte ud for at se nogle grotter og saa hjem igen til frokost for der skulle vi ud at tubbe paa floden.. Saa os med voeres toemmermaend og vores badetoej ned i en badering og saa floed vi ellers bare rundt og hyggede.. Tubbing i Vang Vien er som at pubcrawle, bare paa en flod i stedet for i byen.. Saa det foerste sted vi blev hevet ind var der party stemning og Mudder vollyball.. Det skulle proeves, for vi var jo alle sammen vaade i forvejen, og beskidte blev vi saa os, men sjovt det var det.. :) Videre ned i baderingen og saa chillede vi ellers bare resten af turen ned ad floden, som jo egentlig var ret lang.. Det var saa hyggeligt og en smule koldt, for det skulle jo self vaere saadan at det var daarligt vejr denne dag.. men man kom hinanden godt ved i de baderinge, saa det var en dejlig oplevelse.. Vi vidste at vi dagen efter skulle have full day rockclimbing, saa vi valgte klogt nok ikk at tage i byen.. Loerdag stod vi op til dejlit solskin og tog seler og maerkelige sko paa og saa skulle vi ellers lodret op ad et par klipper.. Vi var nogle fra Nepal/Tibet turen som savnede lidt adventure, saa det passede meget fint at der kom lidt nu.. Der var en 5-6 forskellige klipper med forskellig svaerhedsgrad, tog en middel foerst og der stroeg jeg bare op, saa det var en go oplevelse, det er virkelig fedt at klatre og isaer at repelle nedad igen.. Saa var der den svaereste, som Marianne, som har klatret foer havde haengt paa i mega lang tid, hun kunne bare ikke komme det sidste stykke.. Selv Anders, vores Nepali Hero havde problemer med at komme derop, men han, Katrine og Poul Ejner formaaede som de eneste at tage den helt til toppen, s\den var sygt svaer det sidste stykke.. Men vi var flere der skulle proeve at se bare hvor langt vi kunne komme op.. tror jeg manglede omkring 20 % af den, men kunne bare ikke mere til sidst, og var faldet ned flere gange, som kom desvaerre ikke til toppen.. Derefter tog jeg to andre svaere i traek og saa troede jeg lige at jeg skulle slappe lidt af inden jeg tog den sidste som osse var af den svaereste grad.. men nej, for pludselig kom der nogle andre, saa hvis jeg skulle op, skulle det vaere med det samme.. Fuck det taenkte jeg, jeg proever.. Ville saa gerne ha taget 4 klipper paa en dag.. Men det var serioest haardt, kom op, med en lille smule hjaelp et enkelt sted, som i at de hev mig lidt op dernede fra, saa jeg lige kunne naa det sted hvor jeg ku faa fat.. Fuck det var en fed oplevelse, helt genialt.. Os bare at maerke sin krop igen efter at vi ingenting har lavet af fyssiske ting i et stykke tid.. saa nice..
Men saa kan man os snakke om at vi var paent smadret derefter, men saa skulle vi da lige ud og fejre vores kraftanstrengelser med en spand drinks.. Saa det gjorde vi.. Saadan en dag hvor man bliver presset til det yderste goer virkelig os at man bliver knyttet mere sammen, for vi kaempede alle sammen sammen og man gejlede hinanden op og hjalp hinanden..
I dag soendag var vi saa tidligt ude for at koere til Vientiane, som er hovedstaden i Laos, paa en lille tur paa 3 timer og nu bor vi her, det er en ok hyggelig by, men lidt stoerre.. Imorgen skal vi se en masse kultur, saasom i templer og lign og ellers har vi bare fri til at slappe af inden turen gaar til Vietnam paa onsdag, vi flyver til Hanoi onsadag aften..
alt for nu.. :)

Pokhara, de sidste dage i Nepal og starten paa det nye eventyr

Saa tog vi til Pokhara efter en jeep tur i junglen uden syn af dyr.. Og dog, det passer ikk helt, for vi saa faktisk VILDE hoens.. :)
Vi Skulle koerer i lokal bus til Pokhara, en tur paa cirka 5 timer, det var virkelig en oplevelse, for med Nepals dejlige snogede og bumpede veje er en tur i bus med saeder der ikk sidder ordentlig fast virkelig en udfordring, isaer for dem der stadig havde daarlig mave.. Men vi kommer jo alligevel altid frem med godt humoer.. Vores hotel var igen af meget god standard og vi fandt hurtigt ud af at vi selv bestemte ret meget mens vi skulle vaere her, ejeren startede med at sige: Your hotel, your rules.. :) Det ku vi li at hoere.. Ingen planer da vi kom, vi maatte selv besteme om vi ville vaere aktive eller ligge paa langs og gaa paa nettet.. Men vi ville alle ret gerne paraglide, eller faktisk havde jeg ikke noget stoerre lyst til det, det er ikke noget jeg MAA proeve, men ALLE de andre skulle, saa derfor ville jeg self os gerne, saa hoppede da paa vognen.. Og taenkte at saa ku jeg maaske overvinde min lille straek for faldskaerme og dermed paa et tidspunkt ogsaa turde springe i faldskaerm.. Den tid den sorg.. :)
Ergo dagen etterbar tog vi op paa toppen af et bjerg og loeb udover det, det var super nice og man fik en dejlig udsigt over byen og det var ren og skaer afslapning at sidde der og flyve rundt med fuglene.. Var deroppe en halv time og paa vej ned lavede ham jeg floej med saa en masse tricks, det var virkelig sjovt og det hele vaerd, men saa var det heller ikk noget jeg ville betale for at goere igen.. Fedt at sige man har gjort det, men det er det eneste.. Vi gik rigtig meget paa nettet mens vi boede i Pokhara, for det var bare saa fedt endelig at ha tid til at goere lige hvad man ville og ikke skulle foegle et program, for det har man lidt brug for efter saa mange dage med planer, saa det er godt planlagt.. Vi spiste laekkert alle dage og shoppede helt vildt, for vi var nogen der havde besluttet os for at sende hjem fra Nepal, saa den fik ikke for lidt, nu var det os sidste mulighed for at shoppe, saa det gjorde vi..
Dagen efter var vi 6 toeser der tog paa hesteryg op i bjergene, IKKE noget vi vil anbefale, de behandler deres heste som lort hernede og de havde overhovedet ikke kontrol over dem, de var faktisk selv bange for dem.. det var tydeligt at det var arbejdsheste og ikke heste der var vant til at blive redet paa for sjov.. Saa det var virkelig en daarlig oplevelse, Lykke faldt saagar af hesten fordi en af de andre heste sparkede hende.. Og guiderne var bare ligeglade, saa vi fik brokket os godt og grundigt og fik fortalt til dem vi havde bestilt det igenem at det ikk var i orden og saa saa vi det som endnu et adventure.. Vi er trods alt adventure gruppen.. :) Senere den dag tog vi op til den flotte hvide stupa der laa i byen paa toppen af et bjerg og noed stilheden og udsigten..
Om aftenen moedte vi den anden gruppe som lige var kommet og derfor betoed det jo hygge og hygge.. men ingen party time, for den ville vi gemme til sidste dag.. ;0
Dage efter havde vi en hel dags kayak undervisning, mega nice.. Vi sejlede rundt paa soeen som vi boede lige ud til og vi var en del som brugte ret lang tid paa at finde ud af hvordan det li sku foregaar, men efter lidt tid blev man ret fortrolig med den og slappede af og saa blev det sjovt nok nemmere at styre.. Vi laerte at vaelte i vandet og komme ud, vi sejlede jo i saadan en man kan lave eskimo vending i, saa laerte vi os at lave en halv eskimo hvis man kan sige det, hvor man skulle ned under vandet og saa finde en af de andres baade og hive sig op igen.. det var ret graenseoverskridende, men jeg gjorde det, efter lidt tid.. :) Efter dette sejlede vi bare rundt og hyggede os, og nu glaeder jeg mig helt vildt til at vi skal proeve det igen i Vietnam, for det er mega sjovt naar man foerst har styr paa det..
Aftenen stod saa paa PARTY TIME!!! og vi var 6 piger, 3 fra min egen gruppe, Lykke, maja og jeg og saa Iza, Marie og LOuise som jeg floej herned med og laerte at kende de foerste par dage, der tog ud for at spise, vi har vaeret ret knyttet til hinanden, saa det var den perfekte afslultning.. Saa moedtes vi med de andre og gav den gas paa "All that jazz" som blev vores lille pub i Pokhara. Det var en perfekt aften og os ret saa trist da vi til sidst maatte sige farvel og helt sikkert paa gensyn.. Det har vaeret fedt at vaere saa mange sammen og vi har squ haft nogle vidunderlige oplevelser sammen, men nu er det slut.. Vi tager gode minder med os..
Saa tog vi bussen tilbage til vores elskede KAthmandu og straks foelte vi os jo hjemme i bydelen Thamel.. :) Vi moedte vores guide og hans venner fra trekturen, som pga en masse sjove udfordringer paa det fysiske med Anders fra vores gruppe, havde militaer bluser med til os, den ene er fra milli, og 4 flasker brandy.. og saa var der lagt op til sjov.. Saa vi gik alle rundt i milli tanktoppe og havde det overdrevet sjovt.. Vi er virkelig blevet gode venner med vores guide, saa det var igen en klasse aften.. Og saa skulle vi jo dagen efter sige farvel til Anso, saa vi spiste afskedsmiddag for hende paa vores faste vegetar restaurant OR2K.. Poul Ejner, Anders og jeg havde koebt en gave og skrevet et lille brev til hende, saa allerede der begyndte der at komme lidt taarer.. Men det blev en fantastisk aften med afslutning paa Tom and Jerry's, igen et af vores yndlingssteder..
Sidste sightseeing dag med Umesh, vores ultimative yndlingsguide, han er virkelig dygtig til sit job, saa vi har rost ham helt vildt overfor hans chef, saa nu faar han kun danske grupper og det er han rigtig glad for.. :)
Vi tog ud til en bydel der hedder Bhaktapur, en meget stille og rolig bydel og vi gik bare rundt og sugede atmosfaeren til os og saa ikk noget specifikt.. Slutningen af dagen boed paa et kig paa den hellige flod som flyder ud i Ganges. Det er her folk bliver braendt paa trappen ned til floden og bliver derefter haeldt i floden, det er egentlig en smuk begravelse, men naar man staar der og overvaere at andre braender deres kaere saa foeler man det lidt makabert, men saadan er kulturen og det var vildt spaendende at overvaere.. Man kunne ikke rigtig lugte noget, saa det var ikke en slem oplevelse..
Farvel middagen var af rigtig nepalesisk stil, med nepalesisk dans og sang og rigtig dejlig mad, masser af dal baht, det er altsaa overlaekkert.. Det er linsesuppe med ris og vi faar det hele tiden.. Vi fik til sidst gaver, en buddha, et diplom, en t-shirt og et silketoerklaede af Ram og Hari, vores kontaktpersoner hernede.. God afslutning..
Morgenen derpaa tog vi til lufthavnen og havde en ok flyvetur til Bangkok, min flyskraek er faktisk bare blevet vaerre efter hver flyvetur, saa det var lidt haardt, men heldigvis sidder jeg jo altid ved siden af de dejlige msk fra min gruppe, saa intet er saa skidt at det ikke er godt for noget.. :)
I Bangkok moedte vi saa den nye del af gruppen, efter vi havde sagt farvel til Kristine og Daniel, som skulle paa en anden rejse og Anne som skulle hjem.. Saa pludselig var vi kun 8 pers, og da vi saa skulle moede de andre var det som paa film.. VI 8 gaar ned ad gaden og skal finde et sted at spise og imod os kommer der saa 8 andre danskere, saa vi moedes simpelthen paa midten, det var lidt utroligt.. :)
Efter en nat i Bangkok med ekstrem varme i forhold til hvad vi har vaeret vant til, saa tog vi en meget lille flyver - har proevet mindre, men var ikke lige forberedt paa det - med omkring 70 pladser, turen gik forbloeffende godt og var meget afslappet.. I laos er varmen knap saa ekstrem, men stadig - vi gaar og sveder som svin, heldigvis er det ens for alle, saa kan vi gaa og grine lidt af det.. :)
Da vi alle 16 ankom moedte vi abre vores guide og saa gik vi ellers paa opdagelse i Luang Prabang, det er en by med omkring 250.000 msk i og rundt om byen, men det foeles ikke stor, vi gik bare og slentrede rundt i gaar og saa fik vi en del alkohol indenbords og dermed tog vi ud og bowlede.. For det er DET man goer her, diskotekerne lukker tidligere end bowling banen, saa vi bowler hele dagen.. :)
I dag, Tirsdag har vi vaeret paa elefant ryg og fik daa os lov at sidde ude paa hovedet af elefanten og styrer den, det gik squ meget godt hvis jeg selv skal sige det.. og saa tog vi ud til et dejligt vandfald hvor vi fik lov at bade, der var en masse smaa vandfald og det var virkelig dejligt vand, helt ren.. Saa det var foerste gang bikinien kom paa proeve for mange af os.. vi har jo overhovedet ikke haft mulighed for at bade i Nepal.. Saa det var sjovt.. Og Bjarne - for jer der ikke ved det, saa er det min aller kaereste - mit kamera - bliver virkelig vaerdsat naar der skal laves sjove springer-fra-klipper billeder.. :) generelt er jeg blevet meget fortrolig med ham og det er resten af gruppen os, han er en del af gruppen og bliver altid taget hensyn til.. :)
Aftenens middag boed paa en del overrakelser.. Vi er en del der bestiller red curry med ris, det kommer saa i skaale og er en slgas suppe med koed og groentsager.. Mange er saa begyndt at spise af maden idet Christoffer faar sin mad og begynder at haelde op, tror saagar os han faar spist lidt af det inden han udbryder: "Der er en krokodille i min mad" og ganske rigtig - eller close enough - saa flyder der en kaempe salamander rundt i hans suppe.. Ja, saa sidder vi andre og taenker, mon ikk at naar vi er saa mange der har faaet det samme, at det er kogt i en stor gryde.. Det spoerger vi saa om, men nej det er det ikke faar vi at vide.. Saa vi spiser gladeligt videre, mens Christoffer har mistet appetitten, forstaeligt nok.. Tager det dig med et stort smil og vi bliver ved med at sidde og joke med det, for det lille dyr havde nemlig ingen hale, saa vi sidder for sjov at siger, den der finder halen faar en oel.. Hmm.. Efter at vi alle har spist op, tager Vega noget op paa sin ske og siger, Maja(som er vores asiatiske mad ekspert) Hvad er det her??? Og saa ligger halen soerme der og ser laekker ud.. Foej for den lede.. DA var vi alle faerdige med at spise.. og vi endte os, uden at sige noget selv, med at faa alt gratis og de undskyldte meget.. Paa trods af at naesten alle har spist salamander suppe, som vi er sikker paa maa vaere en delikatesse et eller andet sted i verdenene, saa ku vi ikke lade vaere med at grine af det, det er alt for komisk, og noget der lige fik os rystet rigtig godt sammen.. :)
Egentlig gaar det super godt, det virker til at vi er ret ens og kan rigtig godt sammen alle, dog for os de gamle skal vi lige vende os til at vaere 16 msk hele tiden, det er lidt mange.. Og det er lidt haardt at skulle starte forfra, for nu var vi virkelig naaet til et punkt hvor vi virkelig slappede af i hinandens selskab, saa vi skal lige knokle lidt mere nu for at oprette det samme med de nye.. Indtil videre er alt stadig fantastisk, som altid.. Ved jeg skriver det meget, men turen er alt hvad jeg droemte om og meget mere til.. :)
Vi bliver i Luang Pranbang i 2-3 dage mere og saa videre til Vang VIen.. Laos er forresten super overdrevet billig... :)

Trekking og Chitwan

Saa kom dagen hvor vi rigtig skulle ud og bruge kroppen... For nogle var det haardere end andre, for vi kunne ikke undgaa at der var to uheldige sjaele der blev ramt af diarre paa vej op af bjergene, heldigvis(7,9,13) var det stadig ikke mig... Vi lagde ud med rafting, en knap saa vild tur, et maatte squ gerne ha vaeret noget mere aktion paa, men vi lavede vores egen aktion ved konstant at vaere i slogskamp med den anden baad og med voeres guider, kan ikke taelle hvor mange gange vi var nede i floden og maatte kaempe os selv op igen - hvilket var saadan cirka noget naer umuligt, saa det var en haard kamp, men sjovt det var det.. Efter naesten 3 timer paa floden i en gummibaad blev vi enige om at det skulle vi proeve igen og naeste gang 10 gange saa crazy. Med den oplevelse paa bagen, fik vi frokost og saa hed det ellers meed snuden i vejret, for det gik op op op op op op op op... Og saa lige lidt mere op!!! Tror serioest ikke det gik hverken ligeud eller ned paa den foerste trek dag.. Saa den trak taender ud.. Personligt har jeg det helt forfaerdeligt med at gaa op, baade fordi jeg syns det er roevsygt ikke at kunne treakke vejret og fordi mit knae siger av av av.. Men med meget staedighed og mit helt eget tempo kom vi op paa toppen, nogen foer andre, men faktisk var vi nogenlunde samlet, vi havde et par grupper vi gik i og det fungerede squ meget godt, ingen der faldte meget ud af flokken og ingen der var meget foran, en go blanding.. Det foerste sted vi overnattede var teat paa de smaa landsbyer, saa det var ikke saa oede som man ku ha forstillet sig.. Efter meget laekker mad og foedselsdags sang og foedselsdags kage til Daniel som fyldte 26 gik vi ind i vores meget hyggelige to mands telte og sov en skoen soevn. Tidlig opvaekning og igen fantastisk laekker morgenmad.. Og saa gang i benene igen.. Vi gik sammen med et kuld af baerere, kokke og alverdens folk, tror der var omkring 25 udover os, det var helt vildt, de bare rundt paa vores rygsaekke, mad, koekkengrej og saagar en levende hoene.. Vi var saa taknemmelige for dem, og de var saa soede, vi kom rigtig godt ud af det med dem.. Spillede kort og yatsy med dem og dansede og sang.. de var fantastiske.. :)
Naeste dag gik baade op og ned og allerede her ku jeg marke en forskel i kondien, saa det gik super godt den anden dag.. Her kom vi til en bjergtop hvor der ingenting var, kun dejlige og aabne mennekser, det var et rigtig dejligt sted med en fantastisk udsigt, her skulle vi vaere i 2 dage og besoege familier og bare slappe af.. Saa det gjorde vi.. Men men men, jer der kender mig ved at jeg kan blive en smule rastloes og ret hurtigt begynde at kede mig og da alle begyndte at ligge og tage sol, taenkte jeg ... Aahhh nej.. Men der er sjovt nok andre legeboern med paa turen, saa Anders, Paul E. og jeg begyndte at spille et fantastisk udendoers spil: Ploek.. Det eneste man skal bruge er en ploek og naturen. det er ligesom at spille twister, bare udenfor.. Saa heldige mig.. :)
Hviledagen gik med at besoege den meget fattige landby, som bestod af 28 familier, de har seriost ingenting, men de er virkelig fantastiske mennesker.. Om aftenen spillede de paa trommer og vi dansede skoere danse med dem midt om natten paa en bjergtop.. :) Dagen efter lavede vi et skattekort til den anden gruppe som ville komme det sammen sted hen et par timer efter, plus vi skrev med sten i graesset: PARTY TIME!! saa haabede vi de ville se det.. :)
Saa gik det lidt ned og lidt op og lidt ligeud for os, indtil vi kom til et fort hvor vi havde siste overnatning.. Her var endnu mere fantastisk end alle de andre steder, saa toiletteltene blev sat op og vi hyggede.. :) Vi havde i gruppen snakket lidt om at holde et bryllup, saa den sidste aften blev brylluopsdagen... Alle fik hemmelige roller og saa afholdte vi brylup paa fortet med mange mange tilskuere.. Det var helt genialt, alle havde hemmelige opgaver og nogen skulle holde tale, andre synge sange og alle gjorde et helt outstanding.. Saa vi havde den mest grinagtige aften i hinandens selvskab.. Det var en go afslutning paa en overdrevet god trekking tur.. Sidste dag gik det lige ned hele vejen, og saa var den tur slut.. For lige at opsummere, saa var det det fedeste jeg nogensinde har proevet, paa hoejde med Bungee jump, fordi man bare er total i et med naturen, vi var ikke i bad i 5 dage, sked i et hul med verdens bedste udsigt, spistei naturen og vandrede rundt i de fantastiske bjerge.. Man foler sig saa fri og det er helt klart noget jeg vil anbefale til alle.. Plus at vi i gruppen er kommet endnu mere taet paa hinanden og for hver dag der gaar bliver vi gladere og gladere for hinanden.. :)
Men saa gik turen videre til Chitwan nationalpark.. Her blev vi moedt af luksus og treak og slip - men hvordan er det nu lige man goer det... :) Her er virkelig dejligt, vi bor i en stor have og der er dyrelyde overalt.. Igaar -loerdag, var vi ude og sejle i kano paa en flod med krokodiller.. Det foerste der sker er at vores kano sejler direkte hen mod en krokodille med aabent gab og vi er saa taet paa at vi ku roere ved den, den gaar ned under vand lige ved siden af mig, saa Anne og jeg blir helt vaade fordi den sprojter op paa os og saa sejler vi hen over den.. Guiden som var i den anden baad siger saa; God is with you.. :) okay scary nok.. Paa resten af turen saa vi mange flere paa en god og komfortabel afstand og saa stod den ellers paa elefant badning. Vi fik se\impelthen lov at saette os op paa elefanterne og saa sprojtede den vand op paa os med snablen, det var vidunderlig herligt.. :)
Efter frokost tog vi ud og red paa dem ind igennem junglen, vi sad fire i vores, Anders, Maja,Lykke og jeg og vi saa et nsaesehorn som de eneste fra vores gruppe.. Foelte os ret heldige da vi kom tilbage, idet de andre kun havde set et vildsvin.. Men vi havde jo os "Lykke" med.. :)
Idag har vi vaeret paa fugle safari / ikke det mest oploeftende, men efter frokost tager vi paa jeep safari og der har vi besluttet os for at vi VIL se den tiger som render rundt i junglen og de store bjoerne.. :) Saa vi krydser fingre..
I dag kommer den anden gruppe os, saa et dejligt gensyn det bliver.. Imorgen skal vi saa videre til Pokhara hvor vi skal slappe af et par dage inden vi skal tilbage til Kathmandu og desvaerre sige farvel til et par stykker.. Men men men, det taenker vi ikke paa endnu, selvom det foeles underligt at der kun er en uge tilbage i Nepal og saa skal vi ha 8 mere med ind i gruppen, det glaeder vi os til gengaeld til..
Har det helt vidunderligt her i Nepal, det er virkelig et land er er vaerd at opleve, saa pak tasken og kom afsted.. :)

Tibet

Saa kom dagen hvor vi tog til Tibet... Eller ikke... For efter at vaere kommet til lufthavnen igen igennem den sindsyge trafik i Kathmandu, og efter at ha vaeret igennem de tusinder af koer med check in og baggage og pas tjek, og efter at have ventet i 3 timer paa flyafgang, saa poppede det op paa skaermen at vores fly var aflyst.... Hmm.. saa sad vi der, indtil nogle soede mennesker fra China air transporterede os hen paa Kathmandu's dyreste og fornemmeste hotel for en overnatning, de betalte frokost, aftensmad og morgenmad og det var virkelig lukus.. Saa det skal de ha ros for.. Naeste morgen lykkedes det os saa at komme med flyvet, og det betoed jo at vi fik dobbelt op af stempler i passet, ikke daarligt.. :)
Personligt har jeg det jo lidt svaert med at flyve og havde lidt glemt at forberede mig til denne flytur over bjergene.. Saa der gik ikke lang tid foer min satans hyper ventilering begyndte og frygten satte ind, heldigvis sad jeg sammen med mine to dejlige toeser, Maja og Anso og de formaaede at holde mig nogenlunde rolig indtil vi landede.. Puha, det var ikke en go oplevelse, paa trods af udsigten.. Naa men nede paa jorden blev vi ramt at hovedepine pga hoejden og en mistet baggage.. Vi var dog saa heldige, pga aflysningen dagen foer, at vi rejste med den anden gruppe, det betoed jo serioes hygge og PARTY TIME.. Self efter at vi var faldet ned og forvent med hoejderne.. :)
Lhasa var en stor overraskelse, der var ingen af os der rigtig havde nogen ide om hvad denne by indebar, men det var jo meget mere moderniseret end vi avde forventet, derudover var hotellet overdrevet laekkert, bedre end i Kathmandu, saa vi var positive.. De foerste par dage boed paa kinesk cuisine, daarlige maver, opkast og traethed / ingen af delene gik udover mig, saa jeg passede min roomate der var indlagt paa for at faa vaeske, vores grupper var virkelig ramt af daarligdom.. Personligt har jeg kun mistet appetitten, saa har holdt mig langt vaek fra kinesisk mad og bare koert den sikre med tomatsuppe.. Dagene i Lhasa boed osse paa mange mange mange templer og klostre, til sidst ligner de altsaa hinanden, og man faar lidt for meget roegelse, men men men, det var alt sammen fedt at se og vi har laert utrolig meget om Dalai lama.. Vi fik baade set hans vinter og hans sommer palads, det var nogele kanone oplevelser...
Der blir ikke saa meget fortaelling om dette, for tiden er knap.. de naeste par dage stoed paa jeep ture gennem Tibet og gennem mange dejlige byer, nogle hvor forholdene var virkelige komiske, saa som et toilet, altsaa et hul i jorden med en doed kat nedenunder.. Alt blev taget med et smil og en masse oel sammen med den anden gruppe.. Vi fik lov at koere gennem de flotteste bjergkaeder med de smukkeste udsigter og har virkelig faet lov at lege med kameraet..
Efter at have set MOunt E. var vi klar til at koere "hjem" til Kathmandu, hvor vi er nu den. 7/3.. Imorgen tidlig staar den paa rafting og treeking, saa der gaar lidt tid inden naeste blog.. Alt for nu..

Bungy og dejlige Kathmandu

Saa blev der tid til at skrive en ny blog, det er lidt knap med tiden fordi vi simpelthen bare har det saa sjovt sammen alle sammen, saa vi har hele tiden gang i noget..
Den har staaet paa ren PARTY TIME efter at begge hold har vaeret samlet, vi har det saa sjovt sammen, saa den faar ikke for lidt paa Kathmandu's barer og diskoteker.. Saa den faar heller ikke for meget paa soevn siden, men det klarer vi med en go omgang daarlig humor.. :)
Vi maatte jo skilles fra det andet hold paa et eller andet tidspunkt, saa da dagen kom var det noget trist, men vi gjorde det og saa tog vi til Last Resort som ligger omkring 4 timer fra KAthmandu.. Det er et dejligt lukus sted, hvor vi bare skulle slappe af og nyde den friske luft og de laekre omgivelser..
Busturen gik med at sove, vi var jo nogen der igen ikke var kommet i seng i ordentlig tid.. Da vi kom til destinationen maatte vi jo overskride en lille graense der hedder at krydse en mega lang haengebro hvor der var 160 meter ned.. Men det var en go ide at blive gode venner med denne bro, idet vi skulle springe bungy herfra dagen efter... Men det var altsaa noget skraemmende at gaa saa hoejt oppe..
Vi blev inkvarteret i skoenne 4 mands telte og det var noget hyggeligt, mega dejlige omgivelser og soede soede mennekser.. De er generelt meget meget venlige i Nepal, de vil virkelig goere alt for at vi har det godt..
Ved the Last resort var der jo pludselig varmt, saa vi fik hurtigt smidt os paa graesplaenen for at tage sol, det var tiltraengt.. Resten af eftermiddagen fik med at laere hinanden endnu bedre at kende, saa vi legede en fordoms leg der gik ud paa at man skulle gaette alt om hver enekelt person, ligefra kaeledyr til karriere.. Det var virkelig sjovt at hoere hvad andre tror om en og hvor meget folk faktisk rammer plet..
Vi fik serveret laekker mad og saa var vi ellers tidligt i seng pga store planer dagen efter..
Ja det er jo saa lige det, hvad var det nu jeg gjorde.. Naaaa ja... Syns jo lige jeg skulle hoppe ud fra den der bro og lade som om jeg kunne flyve.. :)
Saa tro det eller lade vaere : I did the BUNGY JUMP!!!!!!!!
Jeg var den trejde sidste og jeg havde aftalt med mig selv og alle de andre at jeg skulle springe naar han havde talt ned fra 3, for ellers ville jeg ikke faa det gjort, man skal ikke taenke over det.. Saa jeg gjorde saa det at jeg sprang da han sagde 3, 2.... og mere hoerte jeg ikke.. Saa floej jeg som en fugl..
Det var det vildeste, aldrig i mit liv at jeg proevet noget saa fantastisk sindsygt.. Vi var 4 piger der sprang Bungy og saa os vores 3 drenge, 3 der hoppede fra. resten proevede det der hed Swing, som var ligesaa vildt.. Men at haenge med hovedet ned er sygt graenseoverskridende.. Det gav det et kaempe tryk og det foeltes bare som om det varede ved, foeltes som mere end de 2 sek det skulle tage at man var vaegloes.. Broen var 160 meter hoej, vi havde frit fald i 130 meter.. Jeg vil goere det igen in a heart beat hvis jeg fik muligheden, nu har jeg bare lyst til at proeve alt.. Saa kom med noget mere Adventure... :)
Saa opm aftenen var vi selvfoelgelig helt hoeje og saa syns vi jo os lige at vi skulle proeve samtlige drinks paa menu kortet, saa den fik igen gas..
Dagen efter skulle vi hjem, men om morgenen da vi stod op var der kaempe film crew over det hele.. De var ved at optage en nepalesisk spille film om en pige og en fyr der moeder hinanden paa dette resort.. Saa det var jo helt spaendende.. Men endnu sjovere bliver det saa da instruktoeren spoerger os om vi ikke vil vaere med, fordi de mangler nogen til at spille turister.. Saa naa ja, hvorfor ikke.. Ind paa scenen hopper Poul Ejner, Anders, Anso, Lykke, Lisbeth og jeg og saa staar vi lige pludselig midt i en film med titlen "Batch nr. 16".. Den title husker vi lige, for naar den kommer ud staar vi i rulle teksterne, for vi skulle jo skrive vores navne ned saa de havde dem.. Vi skulle lade som om vi fik undervisning i bungy jump og skulle stille spm og alt muligt, vi er nok med i omkring 5 sek, men det var 5 fede sekunder.. :)
Saa pas bare paa, her kommer filmstjernerne.. :)
Saa tog vi bussen hjem igen efter en kanon oplevelse, men at koerer til KAthmandu er ikke nogen smal sag, vejnettet er helt til hundende, mere end i mellemamerika og der er sindsygt meget trafik.. Men det er med at suge det hele til sig, en kanon kultur de har.. Templer, guder og festivaler overalt.. De har nemlig vand festival for tiden, hvilket resultere i at vi faar kastet vandballoner i hovedet saa snart chancen byder sig.. heldigvis gaar det altid ud over Maja og ikke vi andre, saa vi kan godt leve med.. :)
Tilbage i Kathmandu og vi foeler os jo praktisk talt hjemme, er jo helt stolte over at vi kan finde rundt i byen helt alene.. Men saa stod den jo paa gensynsglaede med den anden gruppe igen, hvilket betoed bytur .. Dagen i dag, fredag, har staaet paa undervisning og sightseeing med vores yndlings guide Mr. dreadlocks.. Vi var ude og se et stort tempel langt udenfor Kathmandu, saa der var dejlig stille.. Imorgen staar den paa flyvetur til Tibet, vi har lige faaet visum, saa nu kan vi helt legalt rejse derind, dog uden nogen form for rejse boeger, for det er ikke tilladt.. Vi skal vaere i Tibet i 7 dage, 3 dage i Lhasa som er den stoerste by, ergo der hvor vi har muglighed for internet, saa nu maa vi se hvor meget jeg kommer paa, ellers maa i vente med nye opdateringer efter Tibet turen.. Vi glaeder os helt vildt, har faaet at vide at vi skal passe meget paa os selv imorgen pga hoejderne.. Saa det bliver et par rolige dage.. Moedes vist os med den anden gruppe deroppe saa det blir rigtig hyggeligt.. Nu er klokken os ved at vaere mange her saa vi smutter tilbage paa hotellet..